Der kan eventuelt være en blanding af nedsat og hævet stemningsleje (blandingstilstand)

Der findes flere sværhedsgrader af såvel depression som mani. De fleste depressive tilstande er af lettere eller moderat grad. Både mani og depression kan i svær form fremtræde med produktivt psykotiske symptomer (vrangforestillinger og hallucinationer).

Også uden produktivt psykotiske symptomer kan der ved både depression og mani være manglende realitetsopfattelse i en grad,så patienten er psykotisk.

 

Affektive sindslidelser omfatter tre hovedgrupper af sygdomme: 

  1. Depressiv sindslidelse, som kan være et enkeltstående tilfælde eller periodisk tilbagevende. Periodisk forløb er det hyppigst forekommende (unipolar forløbstype).

  2. Bipolar affektiv sindslidelse med både maniske og depressive faser (tidligere kaldt manio-depressiv sygdom).

  3. Kronisk affektiv sindslidelse af lettere sværhedsgrad:
        a. Dysthymi (tidligere kaldt "neurosis depressiva")
        b. Cyklothymi (lettere stemningssvingninger, men ikke i en grad som ved bipolar sindslidelse).

Dysthymi og cyklothyme beskrives ikke her.

Livstidsrisikoen for at få en depression eller bipolar lidelse er henholdsvis ca. 11% og ca. 1%. Depression forekommer dobbelt så hyppigt blandt kvinder, medens bipolar sindslidelse forekommer lige hyppigt blandt begge køn.

Årsag

Arvefaktoren ved depression og bipolar affektiv sindslidelse er henholdsvis ca. 40% og ca. 60%. Det drejer sig om polygen arv med additiv effekt af og interaktion mellem multiple gener. "Biologisk" betyder ikke kun, at årsagen er indkodet i det medfødte DNA. Ændret genekspression som følge af ydre påvirkninger under opvæksten, vil være en biologisk faktor hos det voksne individ.

Der arves og udvikles en individuel biologisk vulnerabilitet som følge af arv og ydre påvirkninger under opvæksten. Affektiv sygdom kan udløses af fysiske faktorer, såsom somatisk sygdom og lægemidler, f.eks. glukokortikosteroider. Meget hyppigere udløses affektiv sygdom af psykosociale belastninger. Ved den første sygdomsfase vil der oftest være en ydre årsag, men efter flere sygdomsfaser opstår sygdommen ofte spontant.

Der er fundet neurokemiske, neurofysiologiske, neuroendokrine og neuroanatomiske ændringer ved affektive sindslidelser.

De tre neurobiologiske teorier for depression udelukker ikke hinanden og kan alle være gældende:

  1. ) Forstyrrelse af noradrenalin- og serotonin-neurotransmittersystemer (monoaminhypotesen)
  2. ) Abnorm stressrespons (forstyrret funktion af HPA-aksen).
  3. ) Neurotrofe forstyrrelser (ændringer af neurovækstfaktorer og forstyrrelse af nydannelse af synapser, nervenetværk og nervevækst).
  
 
 
 
 

Senest opdateret: 10. maj 2018