Uden global luftforurening kan vi hindre 5,5 millioner dødsfald årligt

Uden global luftforurening kan vi hindre 5,5 millioner dødsfald årligt

Hvert år dør en menneskemængde svarende til hele Danmarks befolkning af luftforurening på verdensplan.

 

Vi kan forhindre 5,5 millioner dødsfald om året på verdensplan, hvis vi stopper udledningen af al menneskeskabt luftforurening.

Det er netop udkommet i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Ifølge studiets førsteforfatter kan vi ret hurtigt redde menneskeliv ved at sætte en stopper for al menneskeskabt forurening:

“Luftforurening er kortlivet, så hvis vi stopper al menneskeskabt forurening, vil vi hurtigt kunne se en forbedring af luften,” siger Jos Lelieveld, direktør for Institute of Chemistry på Max Planck Instituttet i Tyskland.

Hvis vi stopper vores udledning af luftforurening, vil det desuden øge nedbørsmængden i tørkeplagede områder og bremse hastigheden af den globale opvarmning, viser det nye studie.

Vores udledning af fossile brændsler alene er skyld i 65 procent af de 5,5 millioner dødsfald, der kunne være undgået hvert år.

Hvis vi stopper alle udledninger af fossile brændsler, kan vi årligt undgå 3,6 millioner dødsfald i hele verden.

Hvis vi ikke alene stopper udledning af fossile brændsler som kul, olie og naturgas men sløjfer alle menneskeskabte udledninger af forurenende partikler og gasser såsom metan, vil vi kunne redde 5,5 millioner menneskeliv om året.

Det viser forskernes beregninger, som bygger på data fra solide nationale undersøgelser fra hele verden, der undersøger sammenhængen mellem luftforurening og for tidlig død.

I Danmark har vi relativt ren luft set i forhold til det, indbyggerne sommetider kan opleve i storbyer som Beijing, Shanghai og New Dehli, siger Ole Hertel, professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet,

“Men vi beregner i Danmark stadig, at mellem 3.000 og 4.000 for tidlige dødsfald om året kan tilskrives udsættelse for luftforurening. Det kan man for eksempel sammenligne med, at vi årligt har omkring 200 trafikdræbte, så luftforurening er ikke en ubetydelig ting i Danmark.”

Når vi udleder fossile brændsler, dannes der fine partikler, som på grund af deres beskedne størrelse kan trænge dybt ned i lungerne.

Her kan de føre til luftvejsinfektioner, astma lungekræft, iskæmisk hjertesygdom, sukkersyge og slagtilfælde.

Læs om: Sygdomme i Lægens Leksikon

 

Kilde: Anne Sophie Thingsted, Videnskab.dk

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel