Kontakt lægen, hvis du får tiltagende svært ved at synke eller kaster ufordøjet mad op. Symptomerne kan også ses ved andre sygdomme og i sjældne situationer være tegn på alvorlig sygdom i spiserøret, fx kræft (Patienthåndbogen).

Kort svar

Ved akalasi er der unormale muskelbevægelser i nederste del af spiserøret. Maden bliver hængende, og på grund af trykket udvides den nedre del af spiserøret (Patienthåndbogen). Tilstanden er ret sjælden, med under 100 nye tilfælde om året i Danmark. Den viser sig oftest først i 30-60-års alderen, men kan yderst sjældent ramme børn helt ned til 7 år.

Symptomer

  • Gradvist større problemer med at synke både fast og flydende føde (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen oplyser, at synkebesvær er hovedsymptomet og forekommer hos ca. 90 %.
  • Halsbrand og ubehag i brystet, ofte en følelse af, at der fylder noget op i brystet (Patienthåndbogen).
  • Opgylpning af mere eller mindre ufordøjet mad, som regel flere timer efter måltidet (Patienthåndbogen).
  • Vægttab og større risiko for lungebetændelse, fordi maden kan havne i luftrøret (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen nævner, at natlige opstød kan give hoste eller aspiration.

Undersøgelse

Mistænker lægen akalasi, henvises du til et sygehus. Der foretages røntgen af spiserøret og en trykmåling i spiserøret (manometri), og lægen kigger ned i spiserøret med et gastroskop (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen skriver, at gastroskopi bruges til at udelukke kræft, som er en vigtig differentialdiagnose, og at manometri er afgørende for diagnosen.

Behandling

Hovedprincippet er ifølge Lægehåndbogen at sænke modstanden i lukkemusklen, så spiserøret tømmes lettere. Patienthåndbogen beskriver tre veje:

  • Operation: første valg. Den hyppigste metode spalter lukkemusklen på langs med kikkertkirurgi. Indgrebet kan give syrebesvær senere, og derfor laver man normalt en såkaldt fundoplikation samtidig.
  • Udblokning med ballon: en ballon pustes op i lukkemusklen under en kikkertundersøgelse. Det giver varig bedring hos halvdelen, og nogle må udblokkes mere end én gang. Spiserøret kan revne, og det er en alvorlig komplikation. Lægehåndbogen oplyser en risiko for perforation på under 5 %.
  • Botulinumtoksin: indsprøjtes i lukkemusklen, men virkningen er ofte kortvarig, og behandlingen bruges kun, hvis de andre metoder ikke er aktuelle.

Efter udblokning eller operation er der kontrol normalt efter ca. seks uger og et år (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen anbefaler som råd til patienten at spise fintskåren mad med rigeligt væskeindtag.

Forløb

Patienthåndbogen skriver, at så godt som alle bliver fri for symptomer efter behandling, men at nogle har behov for flere behandlinger, især dem som er behandlet med botulinumtoksin. Man kan ikke undgå sygdommen, hvis man er disponeret. Se også spiserørskramper og reflukssygdom.