Akut: Får du eller en anden kramper, hallucinationer, svær forvirring, meget høj feber eller bevidsthedspåvirkning, mens alkoholen er ved at forlade kroppen, så ring 112. Uden for lægens åbningstid kan lægevagten kontaktes på 1813. Stop ikke selv et stort alkoholforbrug brat uden at tale med en læge.

Kort svar

Alkoholabstinenssyndrom er ifølge Lægehåndbogen en tidsbegrænset gruppe af symptomer, der opstår, når et stort eller langvarigt alkoholforbrug nedsættes eller stoppes. Man kan få symptomer, mens der stadig er alkohol i blodet. De første tegn kommer typisk 6-24 timer efter sidste drink og varer oftest 1-3 døgn. Det kan være uro, rysten, svedtendens og søvnproblemer, og i alvorlige tilfælde kramper og delirium tremens. De fleste kan behandles ambulant, men svære tilfælde kræver indlæggelse. Ubehandlede abstinenser øger risikoen for kraftigere forløb næste gang.

Hvorfor opstår abstinenser?

Lex forklarer, at alkohol påvirker hjernens hæmmende signalstof GABA og dæmper det stimulerende NMDA-system. Ved længerevarende brug tilpasser hjernen sig, så der opstår en ubalance. Når alkoholen fjernes, får det stimulerende system overvægt, og det forklarer abstinenserne. Lægehåndbogen skriver, at kramper og psykotiske symptomer skyldes overexcitabilitet i hjernen, en ubalance mellem de signalsystemer, der opfordrer til aktivitet, og dem, der dæmper den.

Både Lex og Lægehåndbogen nævner, at gentagne forgiftninger og abstinenser kan øge følsomheden over for kramper og delir, den såkaldte kindling-teori. Derfor er det vigtigt at behandle abstinenserne hurtigt og aktivt. Patienthåndbogen skriver tilsvarende, at gentagne abstinenser kan give små hjerneskader, som gør symptomerne gradvist værre.

Symptomer og tidsforløb

Patienthåndbogen opdeler symptomerne i to grupper:

  • Psykiske: uro, angst, nedtrykthed, søvnproblemer og kortvarig desorientering.
  • Fysiske: rysten, svedtendens, hovedpine, kvalme og hjertebanken.

Lex tilføjer koncentrationsbesvær og forvirring, puls over 100 og feber over 38 grader. Syns- eller hørehallucinationer og kramper tyder på en alvorligere tilstand. Lægehåndbogen inddeler forløbet i mild, moderat, alvorlig og kompliceret abstinens, men understreger, at grænserne er glidende, og at ikke alle symptomer behøver at forekomme:

  • Mild: uro, angst, nedstemthed og søvnløshed.
  • Moderat: tydeligere psykiske symptomer, rysten, svedtendens, hovedpine, kvalme, let forhøjet puls, hurtig vejrtrækning og forhøjet blodtryk.
  • Alvorlig: betydelig uro, forbigående hallucinationer eller synsforstyrrelser, kraftig overaktivitet i det automatiske nervesystem, kvalme og opkastning og tydeligt svækket almentilstand.
  • Kompliceret: delirium tremens eller komplikationer som generaliserede kramper, forhøjet kropstemperatur eller alvorligt forhøjet puls og blodtryk.

De første symptomer ses typisk 6-24 timer efter sidste indtagelse, og de varer oftest 1-3 døgn. Abstinenssymptomer optræder sjældent efter 72 timer, og Lex skriver, at man efter 72 timer bør overveje andre årsager til symptomerne, fx infektion, forgiftning, hjerneskade eller lavt blodsukker.

Kramper

Lægehåndbogen skriver, at over 90 % af generaliserede alkoholrelaterede kramper opstår et halvt til to døgn efter, at man er stoppet. De er typisk dobbeltsidige. Ensidige kramper skyldes sandsynligvis noget andet, fx lavt blodsukker eller en blødning i hovedet. Næsten 30 % af patienter med abstinenskramper udvikler delirium tremens, hvis de ikke behandles. Tidligere kramper eller abstinensperioder øger risikoen for nye kramper og for svære abstinenser senere. Hvis du vil vide mere om kramper generelt, kan du læse artiklen om epilepsi.

Delirium tremens

Delirium tremens, i folkemunde ryste-delir, er den alvorligste komplikation. Lægehåndbogen skriver, at den ses hos under 5 % af patienter med abstinens, typisk efter 2-3 døgn. Patienthåndbogen beskriver, at det begynder med irritabilitet, søvnbesvær, rastløshed, mareridt og angst. Derefter opstår illusioner og hallucinationer, ofte synshallucinationer af insekter eller små dyr, kraftig svedtendens, hjertebanken, rysten og af og til krampeanfald. Personen kan blive desorienteret og vide ikke, hvor hun er, eller hvilken dato det er.

De fleste delirier er ifølge Lægehåndbogen godartede og varer under 3 døgn. Ubehandlet har delirium tremens en dødelighed på op til 20 %, mens den med god behandling falder til cirka 1 %. Patienthåndbogen skriver, at man ved mistanke om delir skal indlægges med det samme, oftest på en psykiatrisk afdeling. Læs mere i artiklerne om delirium tremens og delir med organisk årsag.

Hvem skal indlægges?

De fleste kan behandles ambulant, ofte i samarbejde med egen læge og et alkoholambulatorium. Lægehåndbogen nævner disse tilfælde, hvor indlæggelse er relevant: svære abstinenssymptomer, alle på 16 år eller yngre, mistanke om delirium tremens eller abstinenskomplikationer, svær indre uro, gentagne afbrudte afrusninger, tidligere kramper eller delir, betydende psykiatrisk eller somatisk sygdom, alkoholudløst psykotisk tilstand, promille over 3-4, fare for sig selv, manglende socialt netværk eller selvmordstanker. Patienthåndbogen nævner mistanke om begyndende delirium, tidligere krampeanfald, promille på cirka 4-5, hovedskade eller andre alvorlige sygdomme.

Behandling

Lægehåndbogen skriver, at målet er at fjerne abstinenssymptomerne, forebygge kramper og delirium tremens og behandle samtidig psykiatrisk og somatisk sygdom. Førstevalg er benzodiazepiner, og det er velbelagt i alle publicerede retningslinjer. Behandlingen tilpasses symptomernes sværhedsgrad. I svære tilfælde sker behandlingen under indlæggelse med overvågning, fordi benzodiazepiner givet i en blodåre kan give nedsat vejrtrækning. Patienthåndbogen skriver, at behandlingen trappes ned over nogle dage eller uger, og at hvile og god søvn er vigtig. Tidspunkt og mængde afgøres af lægen og er ikke noget, du skal vurdere selv. Benzodiazepiner er afhængighedsskabende, og du kan læse mere i artiklen om afhængighed af benzodiazepiner.

Behandlingen omfatter også støtte: væske, korrektion af blodets salte og sukker, hvis blodsukkeret er lavt, og vitamin B1 (thiamin). Lægehåndbogen forklarer, at thiamin gives, før man giver sukkerholdige drop, fordi det er nødvendigt for sukkerstofskiftet, og at der ved mistanke om Wernicke-Korsakoffs syndrom gives højere doser i flere dage. Patienthåndbogen skriver, at tilskud af thiamin og andre B-vitaminer gives for at forebygge hjerneskade. Du kan læse mere i artiklen om delir som følge af Wernickes encefalopati.

Lex og Lægehåndbogen skriver, at øreakupunktur ikke har dokumenteret effekt, selv om den er udbredt. Lægehåndbogen oplyser, at telefonisk ordination af abstinensmedicin ikke er hovedreglen, og at lægevagter, der ikke kender patienten, bør undlade at starte behandlingen.

Efter abstinenserne: hvad så?

Patienthåndbogen skriver, at man kan få hjælp hos egen læge eller i kommunens alkoholbehandling uden henvisning, gratis og med ret til behandling inden for 14 dage. Anonymitet er muligt, og Alkolinjen kan kontaktes for rådgivning. Efter afrusningen er samtalebehandling, især kognitiv adfærdsterapi og motiverende samtaler, et vigtigt næste skridt, eventuelt suppleret med medicin, der mindsker trangen eller sikrer afholdenhed. Målet kan være lavere forbrug, kontrolleret forbrug eller total afholdenhed, afhængigt af graden af afhængighed. Tilbagefald er almindelige og bør ikke stoppe behandlingen. Lægehåndbogen skriver, at cirka 75 % af de alkoholafhængige i behandling får tilbagefald, og at abstinenssymptomer er en vigtig årsag til, at de ikke stopper. God behandling af abstinenserne øger chancen for at fastholde den videre behandling.

Du kan læse mere om afhængigheden i artiklerne om alkoholafhængighed og hvor meget alkohol er for meget.

Hvornår skal du kontakte læge eller ringe 112?

  • Ring 112: kramper, hallucinationer, svær forvirring, bevidsthedspåvirkning, meget høj feber eller kraftig uro under alkoholstop.
  • Kontakt lægen samme dag eller lægevagten på 1813: du har haft et stort eller langvarigt forbrug og vil stoppe, du har haft abstinenser før, eller du har tidligere haft kramper eller delirium.
  • Kontakt egen læge eller kommunens alkoholbehandling: du ønsker hjælp til at skære ned eller stoppe. Behandlingen er gratis og kræver ikke henvisning.
  • Er du pårørende, og er du bekymret for en, der er ved at stoppe, så hold øje og ring 112, hvis tegnene ovenfor opstår. Familie og netværk kan være de eneste, der kender sygehistorien, og den oplysning er vigtig for lægerne.

Gode spørgsmål at stille til lægen

  • Kan jeg trappe ned eller stoppe hjemme, eller skal jeg indlægges?
  • Hvad kan jeg forvente de første dage, og hvilke tegn betyder, at jeg skal ringe?
  • Skal jeg have vitaminer, og hvor længe?
  • Hvilken samtalebehandling kan jeg få bagefter, og hvordan kommer jeg i gang?
  • Hvad kan min familie gøre for at hjælpe?