Frygt hører med til barndommen, og de fleste børn vokser fra deres bange perioder. Her forklarer vi, hvordan du kan kende forskel på normal frygt og angst, der kræver hjælp, ifølge Patienthåndbogen. Siden dækker kun denne ene kilde og kan ikke bruges til at stille en diagnose.
Kort svar
Angst er en naturlig følelse, der advarer os om fare. Hos børn kan den blive for kraftig i forhold til det, barnet er bange for. Når angsten er stærk og langvarig og går ud over skole, fritid eller familieliv, er det tid til at søge hjælp. Den foretrukne behandling er kognitiv adfærdsterapi.
Tegn på angst
- Tanker: vedvarende bekymring, fokus på alt det, der kan gå galt, og undervurdering af egen evne til at klare det.
- Følelser: frygt eller panik, irritabilitet, vrede eller tristhed.
- Kroppen: mavesmerter, hovedpine, hjertebanken, svimmelhed, åndenød, kvalme, muskelspændinger og uro.
- Adfærd: barnet undgår det, det er bange for, eller har mange sikkerhedsvaner. Ved undgåelse kan barnet græde, råbe, løbe væk eller slå ud.
Nogle børn frygter, at de er alvorligt syge, på grund af de kropslige symptomer. De fleste tilfælde udvikler sig gradvist, men fobier og panikanfald kan starte pludseligt.
Former for angst hos børn
- Adskillelsesangst: usædvanligt stærk frygt for at blive adskilt fra forældre. Normal adskillelsesangst ses omkring 8-12 måneders alderen.
- Social angst: kraftig frygt i sociale situationer, som kan føre til, at barnet undgår skole, fritidsaktiviteter og fødselsdage.
- Generaliseret angst: vedvarende og overdrevne bekymringer.
- Fobier: stærk frygt for fx hunde, højder eller blod.
- Panikangst: pludselige anfald uden åbenbar grund, som regel ikke begynder før puberteten.
Hvad kan forældre gøre?
Patienthåndbogen nævner, at forudsigelighed, nærvær og masser af anerkendelse kan hjælpe, og at god søvn, kost, motion og tid med nære støtter bedringen. Forældre opfordres til at forstå angsten, undgå overbeskyttelse og vise, hvordan man håndterer vanskeligheder. Er en forælder selv ramt af angst, kan vedkommende også have gavn af hjælp. Bogen råder til at undgå alkohol og rusmidler som middel mod angst, fordi det øger angsten over tid. Den nævner også, at en forælders egen depression eller angst kan gøre barnet mere sårbart.
Hvornår skal du til læge?
Søg hjælp, hvis angsten er stærk og langvarig, eller hvis den begrænser barnets hverdag, skolegang, fritid eller familieliv, eller hvis det ikke er nok, hvad I selv gør derhjemme. Kontakt barnets læge. Lægen taler med barn og forældre og kan undersøge, om der er andre forklaringer på fx mavesmerter og hovedpine. Hvis barnet taler om at gøre skade på sig selv, så kontakt straks læge eller lægevagten, og ved akut fare ring 112.
Du kan læse mere i lægeartiklen om angsttilstande (nervøse tilstande) af overlæge, dr.med. Sigurd Benjaminsen. Lægeartiklen handler om angst generelt og ikke særskilt om børn.