Kort svar

Blod i opkast skal altid tages alvorligt. Patienthåndbogen skriver, at blødning fra spiserør og mavesæk kan give blodig opkast og sort, klistret afføring, at symptomet er alvorligt, og at blødningen kan være livstruende hos svækkede patienter. Du skal ifølge kilden altid søge læge ved blodig opkast, og kontakte læge med det samme ved pludselig, frisk blodig opkast eller hvis du bliver dårlig. Siden her er skrevet af redaktionen og er ikke lægens vurdering af dig.

Hvordan ser blodig opkast ud?

Patienthåndbogen beskriver, at opkastet kan være friskt og rødt eller ligne kaffegrums. Lægehåndbogen forklarer, at det skyldes, at mavesyre og enzymer nedbryder blodets hæmoglobin, og at tjærekonsistensen i afføringen skyldes bakteriel nedbrydning af hæmoglobin i tarmen. Blodet bliver ifølge Patienthåndbogen sort efter få minutter i mavesækken. Friskt rødt blod i opkastet tyder ifølge Lægehåndbogen på en betydelig blødning, for eksempel fra åreknuder i spiserøret. Meget sjældent ses blodig diarré ved en voldsom blødning.

Kaffegrumslignende opkast og sort afføring kan komme sammen. Lægehåndbogen nævner, at cirka 60 ml blod kan give melæna, altså sort afføring. Det er altså ikke store mængder, der skal til for at farve afføringen. Du kan læse mere i artiklen om blødning fra øvre del af mave-tarmkanalen.

Mulige årsager

Patienthåndbogen opdeler årsagerne:

  • Mavesår i mavesæk eller tolvfingertarm står for omkring en tredjedel af maveblødningerne og rammer oftest personer over 40-50 år.
  • Små, overfladiske sår i mavesækken står for omkring en fjerdedel. De ses især efter alkohol eller medicin, der skader slimhinden, og oftere hos lidt yngre personer.
  • Åreknuder i spiserøret (varicer) opstår næsten altid hos personer med kendt alkoholmisbrug, skrumpelever eller anden leversygdom. Det er en alvorlig blødning.
  • Mallory-Weiss-læsion er en længdegående rift i slimhinden, som især ses hos yngre efter kraftige opkastninger, ofte efter alkohol, eller efter tungt løft. Den er sædvanligvis ufarlig og går over af sig selv.
  • Kræft i spiserøret ses næsten kun over 65 år og giver fremadskridende synkebesvær, vægttab og blodmangel.
  • Kræft i mavesækken ses især hos ældre og giver svage symptomer som tidlig mæthed, nedsat appetit, slaphed og vægttab.

Lægehåndbogen giver lidt andre tal: Tolvfingertarmsår er årsag til 25-30 % af mavesårsblødninger, mavesækssår til 20-30 %, overfladiske læsioner i mavesækken til cirka 25 % og åreknuder i spiserøret til 2-5 %. Hos dem med mavesår i mavesækken skyldes cirka 70 % bakterien Helicobacter pylori og cirka 30 % lægemidler, der skader slimhinden. Du kan læse mere i artiklen om mavesår.

Risikofaktorer

Patienthåndbogen skriver, at medicin som gigtmedicin (NSAID), salicylater og blodfortyndende Marevan øger risikoen for blødning. Alkohol og leversygdom gør det også, og risikoen stiger med alderen. Ved et blødende mavesår nævner kilden, at langvarig brug af NSAID kan ætse slimhinden, og at rygning og tidligere mavesår er risikofaktorer. Kilden skriver, at der ikke er klar dokumentation for, at kaffe eller psykisk stress øger risikoen. Lægehåndbogen skriver, at SSRI også kan øge blødningsrisikoen, især hos ældre. Tag ikke på eget initiativ stilling til din faste medicin, men tal med lægen om den.

Hvornår skal du til læge?

  • Med det samme: ved pludselig frisk blodig opkast, eller hvis du bliver dårlig af blodig opkast eller afføring (Patienthåndbogen).
  • Altid: ved opkast af blod, selv om årsagen hos yngre ofte er uskyldig (Patienthåndbogen).
  • Snarest: ved sort, tjærelignende afføring, fordi det tyder på en større blødning (Patienthåndbogen).
  • Altid ved blødende mavesår: blodige opkastninger, tjæreagtig og stærkt ildelugtende afføring, usædvanlig træthed eller høj puls (Patienthåndbogen).

Patienthåndbogens side om blodig opkast nævner ikke 112 specifikt. Lægehåndbogen skriver, at alle undtagen yngre, tidligere raske personer med lidt frisk blod efter kraftig opkastning, som er upåvirkede, bør indlægges akut, og at de fleste kontakter lægevagten akut. Kilden nævner også, at ældre og personer, der tager gigtmedicin, kan blive kritisk dårlige hurtigt, selv når symptomerne virker milde. Er du bleg, klam, svimmel eller får du hjertebanken eller sløret bevidsthed, er det tegn, Lægehåndbogen peger på som alarmtegn ved blødning. Kontakt i så fald akut hjælp.

Hvad gør lægen?

Patienthåndbogen beskriver, at lægen spørger til, hvornår det startede, og hvor meget du har kastet op, til farven og konsistensen af opkast og afføring, til tidligere mavesår, medicin og alkohol, og om blødningen skyldtes kraftige opkastninger. Smid ikke opkastet væk, før lægen har set det. Lægen vurderer, om blødningen er betydelig, og måler blodprocenten. Ofte sker der indlæggelse. Den centrale undersøgelse er gastroskopi, en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, hvor blødningskilden ofte kan behandles samtidig. Koloskopi bruges, hvis blødning fra nederste tarm mistænkes. Operation er sjældent nødvendig.

Ved et blødende mavesår beskriver Patienthåndbogen, at man ved større blødning får væske og ofte blod, og at blødningen oftest lukkes ved gastroskopi. Derefter gives mavesårsmedicin i cirka 4 uger, og ved infektion med Helicobacter pylori gives en kombination af syrehæmmende medicin og antibiotika. Det er sjældent, at et blødende mavesår opstår igen, når bakterien også behandles.

Tal og prognose

Patienthåndbogen oplyser, at 80 % af blødningerne fra mavesækken stopper af sig selv. En mindre del af de indlagte dør, og det er næsten altid meget gamle eller personer med andre alvorlige sygdomme. En stor del af patienterne med livstruende blødning har brugt gigtmedicin, og næsten 80 % af dødsfaldene ses i denne gruppe. Lægehåndbogen nævner et studie, hvor 60 % af patienter med livstruende blødning brugte NSAID. Blødning fra tyktarmen, for eksempel fra en udposning, stopper ifølge Patienthåndbogen næsten altid af sig selv. Ved et blødende mavesår skriver kilden, at forekomsten i vestlige lande er cirka 2.000 personer om året, og at prognosen for de fleste er god.

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen nævner som egen indsats at undgå medicin, der øger blødningsrisikoen, og overdrevent alkoholindtag, især ved lever- eller bugspytkirtelsygdom. Ved blødende mavesår nævnes forebyggelse som at stoppe rygning og begrænse alkohol og at få beskyttende mavesårsmedicin, hvis man tager gigtmedicin langvarigt. Selve blødningen kan du ikke behandle selv. Redaktionen kan ikke ud fra kilderne give råd om, hvad du skal spise eller drikke, mens du venter på hjælp.

Hvis du har kastet blod op, men har det fint

Kilderne nævner, at blødningen kan komme pludseligt uden forudgående symptomer. Patienthåndbogen skriver, at smerter kan forekomme før blødningen, men ikke altid. Selv om du føler dig upåvirket efter en enkelt gang, skal du ifølge kilden altid søge læge ved blodige opkastninger. Er du ung, tidligere rask og har kastet lidt friskt blod op efter kraftig opkastning, kan lægen vurdere, at det kan håndteres uden indlæggelse. Den vurdering skal lægen foretage, ikke du selv.

Hvad sker der på sygehuset?

Lægehåndbogen beskriver, at man på sygehus vurderer blodtryk, puls, bevidsthed og hud, og at man giver ilt, væske og blod efter behov. Gastroskopi gennemføres, når patienten er stabil, og den kan både finde og behandle blødningen. Der tages blodprøver, blandt andet for blodprocent og blodets evne til at størkne. Røntgen har ingen værdi ved denne type blødning. Lægehåndbogen nævner, at et fald i blodtrykket på cirka 10 mmHg eller en pulsstigning på cirka 20 slag i minuttet kan tyde på blodtab over 1 liter. Det er tal, lægen bruger, og ikke noget, du selv kan måle præcist derhjemme. Kilden skriver, at patienten ved alvorlig blødning overvåges intensivt.

Hvad er ikke verificeret

De to kilder giver lidt forskellige tal for, hvor stor en del af blødningerne de enkelte årsager står for. Vi har derfor ikke ét entydigt tal. Vi har ikke fundet en kilde, der angiver, hvor mange blodige opkastninger der er ufarlige. Patienthåndbogens side nævner ikke direkte 112, så redaktionen kan ikke sige, hvornår du skal ringe 112 frem for at kontakte læge eller lægevagt. Hvor alvorligt det er for dig, kan kun lægen vurdere. Siden erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.