Akut: Får du eller dit barn pludselig mange nye blødninger i huden sammen med feber, nakkestivhed, sløjhed eller dårlig almentilstand, så ring 112. Redaktionens vurdering ud fra Lex, som nævner meningokokmeningitis som alvorlig årsag. Kontakt ellers lægevagten på 1813 (Region Hovedstaden) eller det nummer, der gælder, hvor du bor.
Små røde prikker eller flade mørke pletter i huden kan være hudblødninger. Her gennemgår vi, hvad Lex skriver. Du kan også læse lægens artikel om blødning i huden (purpura).
Kort svar
Hudblødninger (purpura) er blødninger, hvor røde blodceller siver ud fra de små blodkar. De forsvinder ikke ved tryk, og farven skifter fra brunlig til blålig og gulgrøn (Lex).
Former
- Petekkier: små, punktformede blødninger på størrelse med en knappenål.
- Ekkymoser: flade blødninger af varierende størrelse.
Begge punkter: Lex.
Mulige årsager
- Blodkarrene: arvelige sygdomme, stumpt slag, alder, langvarig behandling med binyrebarkhormon, C-vitaminmangel og betændelse i blodkarvæggen.
- Blodpladerne: for få eller defekte blodplader, fx ved visse blodsygdomme, kemoterapi eller visse smertestillende midler.
- Blodets størkning: fx von Willebrands sygdom og blodfortyndende medicin.
Alle punkter: Lex. Stop aldrig selv med medicin uden at tale med lægen.
Hvornår er det alvorligt?
Lex skriver, at hudblødninger typisk først ses, når blodpladetallet er faldet under 30 milliarder pr. liter, og at der under 10 milliarder pr. liter kan opstå alvorlige blødninger. Voldsom hudblødning kan være tegn på meningokokmeningitis. Ved Schönlein-Henochs purpura kan der også være nyrepåvirkning, ledsmerter og mavesmerter.
Hvornår skal du til læge?
Dette afsnit er redaktionens vurdering ud fra Lex, som ikke angiver faste grænser for, hvornår man skal søge læge. Kontakt egen læge, hvis du får hudblødninger uden kendt årsag, eller hvis de bliver ved med at komme. Ring 112 ved samtidig feber, nakkestivhed eller dårlig almentilstand. Tager du blodfortyndende medicin, så tal med lægen, før du ændrer noget.
Redaktionens tilføjelser
Redaktionen, 10. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Medicin er blandt de hyppigste årsager til øget blødningstendens
Patienthåndbogen skriver om blødningstendens, at bivirkning af medicin er blandt de hyppigste årsager, for eksempel warfarin, acetylsalicylsyre, DOAK, heparinpræparater og andre blodpladehæmmende lægemidler. Langvarig behandling med binyrebarkhormon (prednison) giver tendens til store blå mærker. Tager du blodfortyndende medicin, skal du holde dig til de blodprøver, du har aftalt med din læge.
Hvad ligner petekkier?
Petekkier er ifølge Patienthåndbogen små røde eller lilla prikker på størrelse med et knappenålshoved, som oftest sidder på underbenene. De er typiske ved for lave eller dårligt fungerende blodplader. Du kan også have øget blødningstendens, hvis du får blå mærker uden skade eller på andre steder end de sædvanlige, som er underben, knæ, underarme, albuer, yderside af lår og overarme.
Hvornår skal du søge hjælp med det samme?
Kontakt egen læge ved enhver øget blødningstendens, så årsagen kan findes tidligt. Patienthåndbogen skriver, at du straks skal søge læge eller nærmeste skadestue ved vedvarende blødning fra slimhinder, som du ikke kan stoppe, for eksempel næseblod. Det samme gælder blødning fra urinvejene, blodig opkastning, sort afføring og vedvarende rødt blod fra endetarmen.
Hvad gør lægen?
Lægen spørger til blødningens type og sted, medicin, andre sygdomme og blødningssygdomme i familien, undersøger huden og munden og bestiller screeningsblodprøver. Behandlingen afhænger af årsagen, og Patienthåndbogen skriver, at man ikke selv kan forebygge øget blødningstendens.
Spørgsmål og svar
Hvad er petekkier og ekkymoser?
Lex skriver, at petekkier er små, punktformede blødninger på størrelse med en knappenål, og at ekkymoser er flade blødninger af varierende størrelse.
Hvordan adskiller de sig fra et almindeligt blåt mærke?
Lex skriver, at hudblødninger ikke forsvinder ved tryk, og at farven skifter fra brunlig til blålig og gulgrøn, inden de forsvinder.
Hvad kan give hudblødninger?
Lex nævner tre grupper: problemer med blodkarrene (fx alder, stumpe slag, langvarig binyrebarkhormonbehandling, C-vitaminmangel), nedsat blodpladefunktion (for få eller defekte blodplader, fx ved visse blodsygdomme og kemoterapi) og forstyrrelser i blodets størkning (fx blodfortyndende medicin).
Hvornår er det alvorligt?
Lex skriver, at voldsom hudblødning kan være et tegn på meningokokmeningitis (blodforgiftning med hjernehindebetændelse). Hudblødninger ses typisk først, når blodpladetallet er faldet kraftigt.
Hvordan behandles det?
Lex beskriver ikke behandling af selve hudblødningerne, men skriver, at behandlingen afhænger af den underliggende årsag.
Hvilken medicin kan give hudblødninger og blå mærker?
Patienthåndbogen nævner warfarin, acetylsalicylsyre, DOAK, heparinpræparater og andre blodpladehæmmende lægemidler. Langvarig behandling med binyrebarkhormon (prednison) kan give tendens til store blå mærker. Stop ikke medicin på egen hånd, men tal med lægen.
Hvornår skal jeg til læge med det samme?
Ved vedvarende blødning fra slimhinder, som du ikke kan stoppe, for eksempel næseblod, ved blødning fra urinvejene, blodig opkastning, sort afføring eller vedvarende rødt blod fra endetarmen skal du straks søge læge eller nærmeste skadestue (Patienthåndbogen).
Kilder