Ribbensbrud opstår med et enkelt eller flere brud. Et brækket ribben kan også opstå ved slag eller gentagne kraftige belastninger (f.eks. golf, roning).
Symptomer
Smerter ved direkte og indirekte tryk på ribben (costa) og ved dyb vejrtrækning, som forværres ved hoste.
Differentialdiagnoser
Trykket ribben, muskelbristning.
Diagnostik
Sædvanligvis er klinisk undersøgelse tilstrækkelig til at stille diagnosen. Hvis der er behov for billeddiagnostik er ultralyd mest velegnet til at diagnosticere costafrakturer.
Røntgen er derfor sjældent indiceret (med mindre man mistænker punkteret lunge (pneumothorax) eller andre komplikationer).
Behandling
Genoptræningen kan påbegyndes så snart smerter tillader dette. Man må forvente, der går et par måneder inden ribbenet er helet så meget op, at man kan genoptage kontaktidræt.
Hvis ribbenet kun er “trykket” går der sædvanligvis kun et par uger inden smertefrihed.
Der kan suppleres med paracetamol og NSAID ved smerter.