Kort svar
Patienthåndbogen skriver, at de allerfleste træthedsbrud heler ved aflastning. Ved et brud i skinnebenet skal du aflaste 6-8 uger med krykker, og ved et brud i springbenet skal du aflaste med krykker i 4 uger. Andre brud har ikke en fast tid i kilden, for behandlingen afhænger af, hvilken knogle der er ramt. Det vigtigste er, at du ikke tester bruddet for tidligt. Det øger risikoen for tilbagefald, og så tager det længere at hele.
Hvad er et træthedsbrud?
Et træthedsbrud, eller stressbrud, opstår ikke på grund af en skade, men på grund af overbelastning. Patienthåndbogen forklarer, at knoglen udsættes for strækning og bøjning over længere tid og til sidst brækker, på samme måde som en metalstav brækker efter gentagne bøjninger frem og tilbage. Et træthedsbrud skyldes som regel en stadig gentagen belastning, der overskrider knoglens evne til at reparere sig selv.
Træthedsbrud ses oftest blandt personer, der dyrker idræt, og blandt motionister, og er mest almindelige blandt kvinder. De opstår hyppigst i mellemfodsknoglerne eller i skinnebenet, men også lægbenet kan være ramt. Andre knogler i foden kan også få et træthedsbrud, for eksempel hælbenet, rullebenet, bådbenet og kilebenet. Patienthåndbogen nævner også, at træthedsbrud kan ses i lårbenshalsen, og at der er øget risiko ved anorexia nervosa og knogleskørhed. Du kan læse mere i de lægeskrevne artikler om træthedsbrud i skinnebenet, træthedsbrud i foden og træthedsbrud i hoften.
Hvor længe skal du aflaste?
Patienthåndbogen skriver, at de allerfleste brud heler ved aflastning. Aflastning betyder, at du ikke belaster det ramte ben, og at du som regel bruger krykker.
- Brud i skinnebenet: aflast 6-8 uger med krykker.
- Brud i springbenet: aflast med krykker i 4 uger.
- Brud i foden: helingen kan nogle gange være dårlig og medføre, at knoglen ikke heler. Derfor vælger man ofte at gipse disse brud.
For andre placeringer, for eksempel mellemfod, hælben eller lårbenshals, står der ikke et bestemt antal uger i den kilde, vi har læst. Patienthåndbogen skriver blot, at behandlingen afhænger af typen af brud. Spørg derfor din læge eller fysioterapeut om netop din knogle.
Smertestillende medicin i form af NSAID kan eventuelt bruges den første tid, ifølge Patienthåndbogen. Tal med din læge om, hvad der passer til dig.
Test ikke, om bruddet er helet
Patienthåndbogen er tydelig på ét punkt: Du skal ikke teste, om bruddet er helet tidligere end angivet. Det øger risikoen for tilbagefald, og dermed tager det længere at hele. Hvis du har aflastet i den periode, lægen har angivet, og stadig har smerter ved belastning, så skal du tale med lægen i stedet for at presse på. Patienthåndbogen skriver, at du bør søge hjælp ved mere vedvarende smerter efter belastning, der ikke forsvinder, efter at du har aflastet og holdt dig i ro.
Træning, mens bruddet heler
Hvis du er idrætsudøver, og det er vigtigt, at du ikke taber for meget kondition og styrke, bør du ifølge Patienthåndbogen lave alternativ træning i helingsperioden. Konditionen kan for eksempel holdes ved lige med løb i vand eller ved at bruge en romaskine. Styrketræning kan du fortsætte med, så længe du ikke belaster læggen. Det er altså ikke nødvendigt at stoppe al aktivitet, men belastningen af den ramte knogle skal undgås.
Hvordan opdager lægen et træthedsbrud?
Træthedsbrud overses ofte i begyndelsen. Symptomet er smerter i det ramte område, og først når smerterne bliver ved, tages der røntgenbilleder eller skanning, der viser bruddet. Lægen kan få mistanke om diagnosen, når du er i risikogruppen og uden forudgående skade får stærke smerter i et afgrænset område af læggen eller foden. Smerterne forværres straks, hvis man forsøger at gå eller løbe.
Patienthåndbogen skriver, at træthedsbrud ses sent og ret dårligt på røntgen. Derfor kan det være nødvendigt med en MR-skanning, som kan vise bruddet allerede efter få dage. Man kan også foretage en CT- eller scintigrafisk undersøgelse, men MR-skanning foretrækkes nu som første valg, hvis bruddet ikke ses på røntgen. Det betyder, at et normalt røntgenbillede ikke altid udelukker et træthedsbrud, hvis smerterne fortsætter.
Hvorfor opstår det?
Patienthåndbogen nævner disse hovedårsager til træthedsbrud i skinneben eller fod:
- stor belastning på hårdt underlag, for eksempel jogging på asfalt
- utilstrækkelig støddæmpning i løbeskoene
- hurtig ændring af løbestil til forfodsløb
- for hurtig øgning af træningsintensitet
Hos enkelte kan skævheder i knogler eller fødder øge risikoen. Idrætsudøvere får tit træthedsbrud, når de øger intensiteten før et større mesterskab. Motionister og soldater kan få dem ved en for pludselig opstart af træning og march.
Hvem har størst risiko?
Patienthåndbogen peger på nogle grupper, hvor træthedsbrud er mere almindelige. Det er personer, der dyrker idræt, og motionister, og træthedsbrud er mest almindelige blandt kvinder. Motionister og soldater kan få dem, hvis de starter for pludseligt med træning og march. Idrætsudøvere kan få dem, når de øger træningen kraftigt før et større mesterskab. Der er også øget risiko, hvis man har anorexia nervosa eller knogleskørhed, og hos enkelte kan skævheder i knogler eller fødder spille ind. Patienthåndbogen vurderer, at træthedsbrud forekommer mere sjældent end almindeligt, men de har en tendens til at komme igen. Det er derfor værd at tale med lægen eller fysioterapeuten om forebyggelsen allerede i helingsperioden, for eksempel om løbesko, underlag og hvordan du øger træningen igen, når du må belaste. Du kan også spørge, om der er grund til at få undersøgt knoglerne nærmere.
Hvordan undgår du, at det kommer igen?
Træthedsbrud har en tendens til at komme igen, og cirka 60 % har haft det tidligere. Patienthåndbogen skriver, at det ikke er usædvanligt, at der senere opstår nye brud, og at risikoen er større, hvis du ikke følger rådene. De vigtigste råd er:
- Brug rigtigt fodtøj.
- Undgå meget træning på hårdt underlag.
- Undgå for hurtig øgning i træningens intensitet, højst 10 % øgning pr. uge.
Lægen vurderer også, om det er relevant at udrede for knogleskørhed og eventuelt starte behandling for dette. Hvis diagnosen stilles tidligt, bruddet aflastes tilfredsstillende og eventuelt holdes i ro, vil de fleste træthedsbrud i læggen hele.
Behandling uden dokumentation
Patienthåndbogen skriver, at der ikke findes overbevisende videnskabelig dokumentation for, at elektrisk stimulering, pulserende ultralyd eller laserterapi har nogen plads i behandlingen af stressbrud. Brug derfor ikke penge på dem i håb om at gøre helingen hurtigere uden først at tale med din læge. Almindelige knoglebrud kan du læse om i artiklen om typer, symptomer og helingstid ved knoglebrud.
Hvornår skal du søge læge?
Patienthåndbogen skriver, at du bør kontakte læge, hvis du har smerter, der bliver ved. Det gælder især, hvis smerterne kommer i et afgrænset område af læggen eller foden, uden at du har slået dig, og forværres, når du går eller løber. Kontakt også lægen, hvis smerterne vender tilbage efter aflastning.
Gode spørgsmål at stille din læge
- Hvilken knogle er ramt, og hvor mange uger skal jeg aflaste?
- Skal jeg bruge krykker eller have gips?
- Hvilken træning kan jeg lave, mens bruddet heler?
- Hvornår kan jeg begynde at belaste igen, og hvordan øger jeg langsomt?
- Skal jeg undersøges for knogleskørhed?
Hvad vi ikke ved ud fra kilden
Patienthåndbogen angiver kun uger for brud i skinneben (6-8 uger) og springben (4 uger). Vi kan ikke sige, hvor lang tid et brud i for eksempel mellemfod, hælben eller lårbenshals tager, og vi kan ikke sige, hvornår du kan løbe igen. Det afgør lægen eller fysioterapeuten ud fra billederne og dit forløb.