Kort svar
Patienthåndbogen skriver, at det ved nyrebækkenbetændelse som regel er nødvendigt at blive behandlet med antibiotika i 7-10 dage. Symptomerne aftager som regel hurtigt, og nyrerne tager ikke skade. Ved feber og smerter nederst i ryggen er det vigtigt at kontakte lægen hurtigt, og hvis du ikke bliver bedre i løbet af 2-3 dage efter behandlingsstart, skal du kontakte lægen igen.
Hvad er nyrebækkenbetændelse?
Nyrebækkenbetændelse (pyelonefrit) er en infektion i nyrerne og nyrebækkenet, og den behandles med antibiotika. Patienthåndbogen sidestiller den med blærebetændelse som en urinvejsinfektion. Patienthåndbogen beskriver, at voksne med akut nyrebækkenbetændelse ofte har feber, kulderystelser og smerter nederst i ryggen (flanken). Kvalme, opkastninger og smerter i lænden er heller ikke usædvanligt. Cirka en tredjedel har også symptomer fra blærebetændelse, med smertefuld og hyppig vandladning. Børn og ældre kan have mere uklare symptomer, for eksempel feber og almen sløjhed. Læs lægens artikel om nyrebækkenbetændelse (pyelonefrit).
Hvor længe varer behandlingen og sygdommen?
Ifølge Patienthåndbogen er det som regel nødvendigt at blive behandlet i 7-10 dage. Symptomerne aftager som regel hurtigt, og nyrerne tager ikke skade. Kilden angiver ikke, hvor mange dage der går, før generne er væk, og den angiver ikke, hvor længe man er sygemeldt. Hvis du ikke bliver bedre i løbet af 2-3 dage efter behandlingsstart, skal du kontakte lægen. Kilden forklarer ikke, hvad lægen så gør.
Forløbet i overskrifter
Kilderne giver ikke en dag-for-dag-beskrivelse, men de nævner tre tidspunkter, du kan bruge som pejlemærker:
- Fra første tegn. Feber og smerter nederst i ryggen skal vurderes hurtigt af lægen.
- 2-3 dage efter behandlingsstart. Er du ikke blevet bedre, skal du kontakte lægen igen. Patienthåndbogen skriver, at symptomerne som regel aftager hurtigt.
- 7-10 dage. Så lang tid er det som regel nødvendigt at blive behandlet med antibiotika.
Hvis du stopper medicinen af dig selv, fordi du føler dig bedre, har du ikke kildens støtte til det. Spørg altid lægen, før du stopper en kur.
Smertestillende medicin og risikoen for nyrebækkenbetændelse
Patienthåndbogen skriver i artiklen om blærebetændelse, at fast, regelmæssig brug af ibuprofen kan øge risikoen for nyrebækkenbetændelse, mens forsøg ikke har vist en øget risiko ved brug efter behov. Kilden siger ikke, hvad man skal gøre, når man allerede har nyrebækkenbetændelse. Spørg derfor lægen eller apoteket, hvilken smertestillende medicin der passer til dig.
Forskellen på blærebetændelse og nyrebækkenbetændelse
De to infektioner kan ligne hinanden, men ved nyrebækkenbetændelse er du som regel mere syg. Patienthåndbogen om blærebetændelse nævner høj feber og smerter i lænden eller ryggen som tegn på, at det kan være nyrebækkenbetændelse. Ved blærebetændelse er symptomerne først og fremmest smerter ved vandladning, hyppig trang og en fornemmelse af, at blæren ikke tømmes helt. Hvis du har mistanke om, at en blærebetændelse er blevet til nyrebækkenbetændelse, skal du ikke vente og se an. Læs mere i artiklerne om blærebetændelse eller nyrebækkenbetændelse og hvor længe blærebetændelse varer.
Hvornår skal du kontakte lægen?
- Ved feber og smerter nederst i ryggen. Patienthåndbogen skriver, at det er vigtigt at tage hurtigt kontakt til lægen.
- Hvis du ikke bliver bedre i løbet af 2-3 dage efter, at behandlingen er startet.
- Ved høj feber og smerter i lænden, når du har haft blærebetændelse.
Kilden nævner ikke specifikke anvisninger om akut hjælp eller 112. Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten på 1813, og ved akut livstruende sygdom ringer du 112. Se også artiklen om hvor længe feber varer.
Komplikationer og børn
Patienthåndbogen skriver, at kronisk nyrebækkenbetændelse og nyresvigt er meget sjældent, og at blodforgiftning kan forekomme i alvorlige tilfælde. Hos børn kan der opstå nyreskader, især i første leveår, og alle små børn undersøges derfor yderligere. Læs om blodforgiftning, om akut nyresvigt og om nyretal.
I graviditeten
Patienthåndbogens artikel om svie ved vandladning i graviditeten skriver, at gravide oftere får urinvejsinfektion end ikke-gravide, og at feber og smerter i ryg eller mave kan tyde på spredning til nyrerne. Kilden beskriver det som et tydeligt alarmsignal. Mange gravide har dog ingen typiske symptomer. Kontakt jordemoder eller læge, hvis du er gravid og får disse symptomer. Læs mere i artiklen om svie ved vandladning.
Hvad du kan fortælle lægen
Fordi symptomerne på nyrebækkenbetændelse ligner flere andre tilstande, er det en fordel at kunne beskrive forløbet. Patienthåndbogen nævner feber, kulderystelser, smerter nederst i ryggen, kvalme, opkastning og symptomer fra blæren som typiske tegn. Fortæl derfor lægen, hvornår symptomerne begyndte, hvor høj feberen har været, hvor smerten sidder, om du har haft blærebetændelse for nylig, og om du tager anden medicin. Er du gravid eller har en kendt nyresygdom, skal du også sige det med det samme. Kilden angiver ikke, hvilke svar der betyder, at du skal indlægges, så det er lægens vurdering, der afgør det.
Gode spørgsmål til lægen
- Er det nyrebækkenbetændelse, og skal jeg have taget en urinprøve eller blodprøver?
- Hvor længe skal jeg tage medicinen, og hvordan skal jeg tage den?
- Hvornår skal jeg kontakte jer igen, hvis jeg ikke er bedre?
- Skal jeg til kontrol bagefter?
- Hvordan undgår jeg at få det igen?
Hvad er ikke verificeret her
Siden bygger på tre Patienthåndbog-artikler. Kilden om nyrebækkenbetændelse angiver ikke, hvor mange dage der går, før man er rask, hvilke prøver lægen tager, eller hvornår man skal indlægges. Vi har ikke læst kilder med tal for, hvor mange der får nyrebækkenbetændelse. Siden er almen information og kan ikke erstatte en lægelig vurdering.