Kort svar

Patienthåndbogen deler søvnløshed i to former. Akut søvnløshed er en episode, der er kortere end 3 måneder, og som ofte har en tydelig udløsende årsag. Varigheden er oftest cirka en måned eller kortere. Kronisk søvnløshed betyder søvnbesvær og vågenhedsproblemer i mere end 3 måneder og kan stå på i flere år. De fleste mennesker har oplevet både enkelte dårlige nætter og akut søvnløshed i et par uger i forbindelse med et akut problem, og for de fleste vender den normale søvn tilbage, når problemet er løst eller kommet på afstand.

Hvad regnes for søvnløshed?

Patienthåndbogen beskriver søvnløshed som problemer både om natten og om dagen. Om natten kan der være vanskelighed ved at falde i søvn i over 30 minutter, problemer med at opretholde sammenhængende søvn, for tidlig opvågnen og oplevelsen af ikke at være udhvilet. Om dagen kan der være træthed eller manglende energi, besvær med at koncentrere sig, nedsat opmærksomhed, hukommelsesbesvær, øget irritabilitet, nedtrykthed, nedsat motivation, tendens til fejl og uheld, hovedpine, mavebesvær, søvnanfald i monotone situationer eller bekymringer angående søvnen.

Kilden skriver, at alle mennesker har korte episoder med søvnløshed en gang imellem. Det er altså ikke i sig selv et tegn på sygdom at sove dårligt i en nat eller to.

Hvor længe varer en dårlig nat eller en vågenat?

Patienthåndbogen skriver, at det er en normal tilstand i mange sammenhænge at have vågenætter, for eksempel ved stress og bekymringer, ved forbigående sygdom eller ved brud på døgnrytmen. Selv om det er generende og til tider udmattende, er det ikke farligt. Oftest vil en sådan forstyrrelse ifølge kilden gå over efter få dage.

Kilden skriver også, at man efter en enkelt dårlig nat godt kan klare den efterfølgende dag nogenlunde, og at man godt kan udføre mange opgaver acceptabelt trods to timers søvnmangel. Man bør ifølge kilden udvikle tolerance for enkelte dårlige nætter og undlade at fokusere på søvnen som det vigtigste.

Hvor længe varer akut søvnløshed?

Akut søvnløshed er ifølge Patienthåndbogen pludseligt indsættende, og der er som regel en tydelig udløsende faktor. Eksemplerne i kilden er pludselig sygdom i familien, truende fyringer på arbejdspladsen og en pludselig økonomisk krise. Definitionen er en episode kortere end 3 måneder, men i praksis varer den oftest cirka en måned eller kortere. Når det ydre problem er løst, vender den pågældende ofte tilbage til normal søvn.

I nogle tilfælde med en tydelig udefra kommende faktor og overskuelig forventet varighed kan man ifølge kilden overveje en kortvarig behandling med medicin, der hjælper med at falde i søvn. Det er en beslutning, du træffer sammen med din læge. Denne side giver ingen råd om medicin eller dosering.

Hvor længe varer kronisk søvnløshed?

Patienthåndbogen definerer kronisk søvnløshed som søvnbesvær og vågenhedsproblemer i mere end 3 måneder. Tilstanden kan forekomme i flere år, og en ydre årsag kan ikke altid påvises. Der er ifølge kilden altid mindst et søvnproblem og et dagtidsproblem, som angår vågenhedstilstanden. I mange undersøgelser lider 10-15 % af kronisk søvnløshed, og der er overvægt af kvinder. Søvnløsheden øges med alderen.

Kilden beskriver, at kronisk søvnløshed er hyppigere ved visse sygdomme og tilstande, blandt andet psykiske sygdomme, kræft, gigt, hjerte-kar-sygdomme og lungesygdom, og hos nogle kvinder ved overgangsalderen. Andre sygdomme, særligt kræft og smerter, og psykiske lidelser er næsten altid forbundet med søvnløshed. Søvnløshed anses nu for at være en selvstændig lidelse, og ved behandling af søvnløsheden kan man også i forbindelse med andre kroniske lidelser opnå forbedringer i søvn og livskvalitet.

Hvorfor kan søvnløshed blive ved?

Patienthåndbogen beskriver, at hvis uhensigtsmæssig adfærd varer for længe, mere end en måned, kan man udvikle en såkaldt betinget refleks, så sengen, soveværelset eller bare tanken om at skulle sove udløser søvnløshed. Det kan være så udtalt, at man kan tale om søvnangst. Kilden forklarer også, at udløsende faktorer, som stress eller problemer på arbejdet, ofte fører til akut søvnløshed, men at den kan udvikle sig til kronisk søvnløshed, hvis vedligeholdende faktorer aktiveres. Eksempler på vedligeholdende faktorer er at gå for tidligt i seng, at være for lang tid i sengen, mens man er vågen, at sove eller hvile i løbet af dagen, at lave ikke-søvnrelaterede ting i soveværelset og at undgå fysisk aktivitet, motion eller sociale kontakter.

Det er en vigtig pointe: Det kan være din reaktion på søvnløsheden, og ikke den oprindelige årsag, der gør, at den bliver ved. Det kan du læse mere om i artiklen søvnløshed (insomnia).

Hvornår skal du til læge?

Patienthåndbogen opgiver ikke et bestemt antal nætter eller uger, hvorefter du skal søge læge. Kilden skriver, at nogle mennesker får behov for hjælp, og den beskriver behandlingen af søvnløshed. Det er ikke et akut sundhedsproblem, men det er rimeligt at tale med din læge, hvis:

  • søvnproblemerne har stået på i flere uger, og du er på vej mod den 3-måneders grænse, som kilden bruger til kronisk søvnløshed
  • søvnbesværet påvirker din dag, for eksempel koncentration, humør eller træthed
  • du mistænker, at en anden sygdom, smerter, psykiske problemer eller medicin spiller ind
  • du er begyndt at frygte nætterne eller sengen

Kilden skriver desuden, at kronisk søvnløshed gennem adskillige år øger risikoen for demens, åreforkalkning, hjertetilfælde, slagtilfælde samt diabetes type 2 og overvægt. Det er en grund til ikke at lade langvarig søvnløshed stå uden hjælp, men det betyder ikke, at en periode med dårlig søvn i sig selv fører til disse sygdomme. Læs også søvnforstyrrelser, hvis du mistænker, at problemet er et andet end almindelig søvnløshed.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Patienthåndbogen nævner, at et søvnskema og spørgeskemaet Insomnia Severity Index (ISI) kan støtte diagnosen. Ved at føre en søvndagbog i 2 uger kan man kortlægge omfanget. Man noterer blandt andet tidspunkt for at gå i seng, hvor lang tid det tog at falde i søvn, tidspunkt og længde af opvågninger, tidspunkt for at stå op samt koffein, alkohol, tobak, motion og måltider i løbet af dagen. ISI består af 7 spørgsmål, og en score på 0-7 er ikke klinisk insomni, 8-14 er under grænseværdien, 15-21 er moderat klinisk insomni, og 22-28 er alvorlig klinisk insomni. Du kan altså selv begynde at føre dagbog, inden du kommer til lægen.

Hvad kan du gøre, hvis søvnløsheden varer ved?

Patienthåndbogen skriver, at eksperter ikke er i tvivl om, at den ikke-medicinske behandling er den bedste. Når man følger patienter over år, holder virkningen af den ikke-medicinske behandling sig, mens virkningen af medicin forsvinder, så snart man holder op med at tage den. Den ikke-medicinske behandling består i første række af adfærdsmæssige og psykologiske behandlinger. Kilden nævner blandt andet:

  • døgnrytmekonsolidering: at stå op på samme tidspunkt hver morgen, også på fridage
  • søvnrestriktion: i en periode at begrænse tiden i sengen, så den er kortere end den samlede søvn, uden søvn eller hvile om dagen. man oplever ifølge kilden i begyndelsen ikke forbedring af sine træthedsklager
  • stimuluskontrol: kun at gå i seng, når man er søvnig, ikke at ligge vågen i sengen, men at stå op, hvis man ikke er faldet i søvn efter 15-20 minutter, og kun at bruge soveværelset til søvn (og sex)
  • afspændingsteknikker som progressiv muskelafslapning, vejrtrækningsøvelser og meditation
  • kognitiv behandling, som tager fat i forestillinger som at man skal have mindst 8 timers sammenhængende søvn
  • søvnhygiejne: nogenlunde faste tider, ingen koffein og nikotin og ingen alkohol adskillige timer før sengetid, et køligt, mørkt og roligt soveværelse og regelmæssig motion, men ikke de sidste 2-3 timer før sengetid

Patienthåndbogen nævner også lysbehandling, hvor der kræves lys på mindst 10.000 lux for at give effekt. Tidspunktet skal vælges med omhu, gerne sammen med en søvnterapeut. Læs også vores 10 tips til en bedre nattesøvn.

Hvad er ikke verificeret?

Redaktionen har ikke fundet en kilde, der angiver, hvor mange nætter i træk der bør føre til lægebesøg, og heller ikke hvor hurtigt de forskellige behandlinger virker. Tallene på denne side om 3 måneder, en måned, 10-15 %, 15-20 minutter og 10.000 lux kommer fra Patienthåndbogens artikel om søvnløshed. Søvnbehovet er individuelt, og kilden giver ikke et tal for, hvor mange timer en voksen skal sove. Er du i tvivl om, hvad der er galt, så tal med din læge.