Kort svar
Ifølge Patienthåndbogen skal du altid kontakte en læge med det samme, hvis du får pludselige akutte mavesmerter, eller hvis smerterne pludselig forværres. Feber sammen med mavesmerter er også et faretegn. Ved de allerfleste akutte mavesmerter er der behov for snarligt tilsyn af læge. Ved milde mavesmerter kan du eventuelt se det an, tage det med ro og afvente udviklingen. Mange tilfælde forsvinder af sig selv, men det kan være svært at afgøre, hvilke.
Hvad er akutte mavesmerter?
Patienthåndbogen definerer akutte mavesmerter som smerter i maven, der har varet mindre end én uge. Ved stærke smerter er der ofte kvalme og opkastninger, og sjældnere diarré eller forstoppelse. Smerterne kan have forskellig karakter og sidde forskellige steder, eller være mere diffuse, og nogle gange føler man sig generelt syg. Tilstanden er meget hyppig og ses som en del af mange forskellige sygdomme inde i maven og i bugvæggen. Læs også lægens artikel om mavesmerter og akut abdomen.
Hvornår skal du kontakte læge med det samme?
- Pludselige akutte mavesmerter. Patienthåndbogen skriver, at man altid bør kontakte en læge.
- Pludselig forværring af mavesmerter. Samme anbefaling.
- Feber sammen med mavesmerter. Et faretegn, der gør, at man skal kontakte en læge.
- Svære, akut opståede mavesmerter. Ifølge kilden skal de ofte ses af en læge.
Patienthåndbogen beskriver, at smerter kan være så stærke, at man slet ikke kan bevæge sig, for eksempel ved hul på mavesækken eller en tarm, eller så kraftige, at man ligger helt stille, for eksempel ved hul på et mavesår eller svær blindtarmsbetændelse. Ved et nyrestensanfald er man derimod ofte motorisk urolig. Redaktionens eget sikkerhedsråd, som ikke står i kilderne: uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813, og ved voldsomme smerter, besvimelse, opkast af blod eller sort afføring kan du ringe 112.
Hvad ligger bag? Eksempler fra kilden
Patienthåndbogen opdeler mulige årsager efter, hvor hyppige de er og om de kræver behandling. Nogle eksempler:
- Blindtarmsbetændelse. Oftest i alderen 10-30 år. Smerter midt i maven, som inden for 12 timer flytter sig til nederste højre side, med let til moderat feber. Se forskellen på blindtarmsbetændelse og mavesyge.
- Galdesten. Smerter under højre ribbensbue, som kan stråle til ryggen eller højre skulder, og som kommer som anfald med intense koliksmerter.
- Nyresten. Intense, turevise smerter, som kan stråle til ryg, lyske eller kønsorganer, og stor uro.
- Divertikulitis. Normalt smerter nede til venstre i maven og feber hos ældre.
- Mavesår. Ubehag i øvre del af maven, ofte lindret af mad eller syreneutraliserende medicin og natlige smerter. Komplikationer er blødning og hul på mavesækken, især hos ældre, der bruger gigtmedicin.
- Urinvejsinfektion. Trykken over blæren og svie ved vandladning.
- Bugspytkirtelbetændelse, tarmslyng, indeklemt brok. Kraftige smerter, turevise smerter med opkast og hævet mave, eller en øm hævelse i lysken, der ikke kan trykkes ind.
- Graviditet uden for livmoderen og spontan abort. Smerter, udeblevet menstruation og blødning fra skeden.
- Akut mavetarminfektion og irritabel tarm. Hyppige årsager, som ofte ikke kræver behandling.
Kilden nævner også sjældne årsager, der kræver hurtig behandling: udposning på hovedpulsåren, blodprop i en blodåre i maven og tarminvagination hos spædbørn med intense skrigeture i bølger. Hjerteinfarkt kan i nogle tilfælde give smerter i maven, især ved smerter bag brystbenet, der varer længere end 30 minutter. Denne opregning er ikke en diagnoseliste for dig.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen skriver, at der er lidt, du selv kan gøre ved akutte mavesmerter, fordi de som regel kræver, at lægen undersøger dig. Hvis smerterne skyldes en kendt tilstand, skal du følge de råd, du tidligere har fået. Har du milde mavesmerter, kan du se det an og tage det med ro. Denne side giver ingen råd om smertestillende medicin. Spørg lægen eller apoteket, før du tager noget, fordi nogle midler kan skjule symptomer eller give bivirkninger i maven.
Hvad spørger lægen om?
Patienthåndbogen nævner, at lægen blandt andet spørger, hvor længe smerterne har varet, om de startede pludseligt eller blev gradvist stærkere, hvilken slags smerter det er, om de stråler ud, om du har feber, kvalme, opkast, diarré, vandladningsgener eller underlivsgener, hvornår din sidste menstruation var, om du har haft afføring og luftafgang det sidste døgn, om du har kendte sygdomme eller er opereret i maven før, og om du tager medicin. Lægen undersøger maven ved at se, lytte, banke og føle, og eventuelt i endetarmen eller ved en gynækologisk undersøgelse. Lægen kan tage urinprøve og blodprøver. Hvis lægen er usikker, kan der blive aftalt ny undersøgelse, og du skal kontakte lægen igen, hvis tilstanden ikke bedres eller forværres.
Når lægen ikke finder en årsag
Patienthåndbogen skriver, at mere end halvdelen af dem, der indlægges med akutte mavesmerter, udskrives uden sikker diagnose, og at den diagnose, der stilles ved indlæggelsen, kun er korrekt hos under halvdelen. Hvis samme slags svære smerter kommer igen, bør du søge læge igen, fordi cirka 15-20 % da får stillet en diagnose som galdesten eller mavesår.
Gode spørgsmål til lægen
- Hvad tror du, mine mavesmerter skyldes, og hvad kan det ellers være?
- Skal jeg have taget blod- og urinprøver eller scanning?
- Hvad skal jeg holde øje med de næste timer og dage?
- Hvornår skal jeg kontakte dig igen eller ringe til lægevagten?
- Kan jeg spise og drikke som normalt, og hvad kan jeg tage mod smerterne?
Hvad er ikke verificeret her
Siden bygger på én tekst fra Patienthåndbogen om akutte mavesmerter hos voksne. Vi har ikke læst Lægehåndbogen eller Sundhedsstyrelsen for denne side, og vi har ikke gennemgået mavesmerter hos børn, kroniske eller tilbagevendende mavesmerter eller smerter i graviditeten. Redaktionens sikkerhedsråd om 112 og 1813 er ikke hentet fra en kilde. Siden kan ikke bruges til at afgøre, om dine mavesmerter er farlige, og erstatter ikke en undersøgelse hos lægen.