Hvad er en flåt?
Flåt, eller skovflåt er en lille mide med otte ben, som lever af at suge blod, og som i den forbindelse kan overføre sygdomme fra dyr til mennesker. Flåter er ikke det samme som tæger, der er et insekt med seks ben, som hverken bider eller stikker mennesker. Flåter lever i fugtige områder i skoven, hvor græsset er højt, og især der hvor der også færdes rådyr og gnavere. Flåter er i sig selv ikke farlige – men kan være smittebærere af sygdomsfremkaldende bakterier, som kan overføres til mennesker.
Højsæson for flåter er fra maj til oktober.
Hvad er borreliose?
Borreliose, som også kaldes Lyme-borreliose, er forårsaget af den spiralformede bakterie Borrelia burgdorferi. I Danmark er det de mest almindelige arter af flåter, Ixodes ricinus og Ixodes pacificus, der overfører bakterierne fra dyr til mennesker via bid – det vi kalder skovflåtbid. Kun et fåtal af bid fra skovflåter medfører smitte med borrelia og risikoen for at blive smittet med borrelia efter et flåtbid er meget lille – omkring 2 procent.
Hvordan får man en borreliose?
Nogle flåter kan overføre bakterien, der forårsager Lyme-sygdommen Borreliose, som kan påvirke mange områder af kroppen, herunder hjerte, hud, led og nervesystem. Har du været på tur i skoven, så tjek omhyggeligt dig selv og din familie for flåter, når du kommer hjem. Finder du en flåt, kan den let fjernes ved hjælp af en flåttang (fås på apoteket) eller pincet. Vask bidstedet med vand og sæbe.
Vær opmærksom på at der sker ingen overførsel af eventuelle bakterier fra flåten det første døgn, så det gælder om at fjerne flåten så hurtigt så muligt for at undgå dette. Man kan tydeligt se på flåten, om den har nået at suge blod på dens størrelse. Kontakt lægen, hvis der opstår tegn på ringformet hududslet indenfor 28 dage efter et flåtbid, men husk at hududslet i nogle tilfælde kan vise sig i op til 4 måneder efter biddet.
Læs om borreliose skovflåtbid i Lægens Leksikon
Hvornår blev borreliose opdaget?
Lyme-sygdommen (borreliose) blev opdaget 1975, da et stort antal børn der boede i Lyme County, Connecticut USA, blev ramt af det man først troede var leddegigt (reumatoid arthritis). Den amerikanske zoolog Willy Burgdorfer identificerede senere (1982) borrelia-bakterien, der forårsagede sygdommen, og bakterien blev derefter kaldt Borrelia burgdoferi. Selve sygdommen blev opkaldt efter byen Lyme, hvor disse børn boede.
Læs om ringformet udslæt efter flåtbid (erythema migrans) i Lægen Leksikon
Hvordan diagnosticeres borreliose?
Lægen kan bruge en række forskellige metoder til at diagnosticere Lyme-sygdommen. Forskellige tilgange kan anvendes afhængigt af sygdomsstadiet. Tidlig borreliose er let at diagnosticeret, hvis en person har det karakteristiske røde ringformet udslæt. Diagnosen overvejes, når en person for nylig har været i et område, der vides at have flåter, der huser bakterierne. Nogle gange er diagnosen ikke så klar. Lægen kan bestille test/blodprøve for at undersøge for antistoffer og udelukke andre potentielle problemer med hjerte, led og nervesystem.
Lymes sygdom/Borreliose kan inddeles i tre stadier:
1. stadie – tidlig infektion
Tidlig lokaliseret infektion forårsager karakteristisk rødt velafgrænset hududslæt og rødme, som udvikler sig hos 75% af dem, der er blevet bidt af en flåt inficeret med borrelia. Udslættet ses få dage til uger efter bidet og er ringformet blegt i midten og spredes udad. Hududslættet kaldes “erythema migrans.” Nogle mennesker bemærker ikke eller husker ikke at være bidt af en flåt, enten fordi flåten var for lille, eller udslættet aldrig dukkede op. En person med nyerhvervet borreliose kan lide af træthed, hovedpine, led- og muskelstivhed og hævede kirtler.
2. stadie – tidlig fase
Tidlig spredt sygdom kan overføres fra bidstedet til andre organer og påvirke nervesystemet (neuroborreliose) og hjertet. Symptomerne fra neuroborreliose viser sig typisk med hovedpine og nakke/rygstivhed, og personer i dette stadium kan have lammelser, der viser sig med ansigtslammelse og rysten. Ubehandlet rødme i huden forbundet med tidligt lokaliseret borreliose forsvinder på cirka en måned. Når en Borrelia-infektion ikke bliver behandlet, kan sygdommen udvikle sig, og den anden fase opstår uger eller måneder efter identifikation af det røde udslæt. I løbet af denne tid påvirker bakterier andre dele af kroppen.
3. stadie – sen infektion
Sene stadier af borreliose (2-4 danske tilfælde pr. år) kan i sjældne tilfælde forekomme i hjertet og føre til hjerterytmeforstyrrelser og endda hjertesvigt. Nervesystemproblemer forbundet med sen sygdom kan omfatte lammelse i ansigtet (Bells parese), meningitis, forvirring og unormal funktion af nerverne uden for rygmarven (perifer neuropati). Ledbetændelse kan forekomme – (ofte knæene), hvilket resulterer i smerte, stivhed og hævelse. Gigt forbundet med Lyme-sygdom kan blive kronisk og kan efterligne andre former for inflammatorisk arthritis.
Hvordan behandles borreliose?
Borreliose er en infektion; derfor er det vigtigt du hurtigt bliver behandlet med antibiotika.
Hvordan kan man forhindre borreliose?
Den bedste måde at undgå flåtbid på er at forhindre den. Tag følgende foranstaltninger for at reducere risikoen for flåtbid og eventuel sygdom. Husk – lad ikke angst for flåter ødelægge en dejlig tur i skoven.
- Undgå fugtige områder og højt græs.
- Brug skjorter med lange ærmer og bukser proppet ned i gummistøvler for at beskytte huden.
- Tjek tøj, børn, dig selv og kæledyr for flåter efter udflugter til områder, der er kendt for at have flåter.
- Det tager ofte noget tid, inden flåten finder et passende sted at sætte sig fast.
- Hvis en flåt har bidt sig fast, skal du bruge en pincet til at fjerne den fra huden.
- Apoteket har en udmærket flåttang, som er god at have med på ferie.
- Tag et bad – vask hele kroppen også hovedbunden, og tjek derefter særligt der hvor huden er tynd fx lysken og bag ørerne, armhuler og knæhaser.
- Husk at infektionsrisikoen er meget lille inden for de første 24 timer, efter flåten har sat sig fast.
- Sidder flåten længere end 24 timer, kan der være en lille risiko for smitte, så derfor gælder det om at få den fjernet så hurtigt så muligt.
Kilde:medicinenet
Foto:pixabay images