Skæv storetå med udaddrejning (valgusvinkling) af storetåen i MTP-leddet.
Årsag
Primært dårligt fodtøj med høj hæl og spidse snuder. Overvægt.
Symptomer
Smerter medialt over mellemfodsknogle (caput metatarsale) 1.
Trykudløst slimsæk (bursit) over caput (bunion).
Diagnostik
Objektivt ses vinklingen af tåen, der kan lægge sig hen over 2. tå. Smerter på medialsiden af caput metatarsale 1 og ofte irriteret slimsæk (bursa).
Differentialdiagnoser
Podagra [Arthritis urica. Urinsyregigt] – Slidgigt (osteoartrose) – Stivhed af storetåen (hallux rigidus)
Udredning
Diagnosen stilles på de kliniske fund.
Behandling
Passende fodtøj med bred snude og som ikke trykker. Lav hæl er en fordel. Filtringe kan placeres til aflastning.
Patienten kan ikke få kommunalt tilskud til ortopædisk fodtøj. Paracetamol eller NSAID i perioder med smerter. Steroidinjektion i bursiten.
Operation kan komme på tale i svære tilfælde.