Mange ældre sover mere let og vågner oftere om natten, end de gjorde som yngre. Her gennemgår vi, hvad Patienthåndbogen skriver om, hvordan søvnen ændrer sig med alderen, hvad der kan give søvnløshed, og hvad du selv kan gøre.

Kort svar

Opvågninger under søvnen er normale, men efter de 50 år begynder man at kunne huske dem, og de bliver hyppigere og kan vare længere. Søvnproblemer er almindelige blandt ældre: 37 % af mænd og 55 % af kvinder over 65 år har haft dem inden for de seneste to uger. Patienthåndbogen understreger, at alderen i sig selv ikke er årsag til søvnproblemer.

Sådan ændrer søvnen sig

Man sover kun omkring to timers dyb søvn pr. nat. Den dybe søvn er overstået efter ca. 4 timer, og de sidste timer består mest af let søvn. Det er en del af, hvorfor opvågninger kommer til at fylde mere.

Mulige årsager til søvnløshed

  • Toiletbesøg: Der kan være behov for toiletbesøg 1-3 gange pr. nat.
  • Sygdom: både fysiske og psykiske sygdomme samt bivirkninger af medicin.
  • Tanker og bekymringer: fx om familie eller personlige problemer.
  • Søvnsygdomme: Nogle er hyppigere hos ældre, bl.a. obstruktiv søvnapnø, uro i benene, periodiske benbevægelser under søvn og REM sleep behavior disorder.

Patienthåndbogen fremhæver, at det er vigtigt, at behandlingen af kropslige sygdomme er optimal, og at den ældre følger behandlingen.

Hvad kan du selv gøre?

  • Faste rammer: Stå op omkring samme tidspunkt hver dag og sæt samme tid af til søvn hver nat, 7-8 timer. Middagssøvn betales tilbage med mindre tid til nattesøvn.
  • Bevægelse: En halv times gåtur har en positiv effekt. Havearbejde, cykling og svømning nævnes også.
  • Aktivitet og samvær: Kilden nævner fx sudoku, krydsord, læsning, banko, bridge, dans og korsang.
  • Når du vågner om natten: Patienthåndbogen skriver, at det kan give bekymring og irritation at se på uret og tænke, at nu får man ikke sovet mere. Det aktiverer hjernen, så man ikke kan sove mere. Man kan i stedet vælge at slappe af, tænke på gode ting, man har oplevet, og konstatere, at det stadig er nat. Så er der gode chancer for at døse hen igen og få mere søvn.

Vær opmærksom på sengen

Patienthåndbogen advarer om, at man kan vænne sig til at ligge vågen i sengen. Så kan sengen provokere vågenhed, selv om man føler sig træt og søvnig. Kilden fremhæver også, at viden om normal søvn hjælper: hvordan man reagerer på opvågningerne afgør, om natten føles god eller dårlig. Efter pensionering mangler hverdagen ofte faste rammer, og derfor kan faste tider for søvn og opstigning være en hjælp. Man bør undgå at tilbringe for lang tid i sengen.

Søvnbesvær er i øvrigt udbredt i alle aldre: Ca. 50 % af alle danskere har søvnbesvær på et tidspunkt i deres liv. Hos ældre er det altså ikke noget, du er alene om.

Hvornår skal du til læge?

Patienthåndbogen angiver ikke bestemte tegn eller tidsgrænser for, hvornår du skal søge læge. Fortsætter søvnløsheden, kan kognitiv adfærdsbehandling hjælpe, og ældre kan behandles effektivt med den. Behandling med sovepiller er normalt ikke en god løsning og kan kun bruges ved akut søvnbesvær, kortvarigt og i nedsat dosis. Har du spørgsmål til din medicin eller din søvn, kan du tale med din egen læge. Du kan læse mere i lægeartiklen om søvnforstyrrelser af overlæge, dr.med. Sigurd Benjaminsen.