Kontakt læge hurtigt, hvis du bliver gul i huden eller i det hvide af øjnene. Lægehåndbogen skriver, at gulsot som hovedregel bør medføre akut indlæggelse hos voksne. Det gælder især ved mistanke om galdesten (kirurgisk afdeling) eller leverbetændelse. Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten.

Kort svar

Bilirubin er et gult galdefarvestof, der dannes, når især hæmoglobin, myoglobin og cytochromer nedbrydes. Leveren holder niveauet i blodet inden for det normale og udskiller stoffet til tarmen via galden (Patienthåndbogen). Det måles i en blodprøve, og normalområdet er 5-25 µmol/L.

Hvad kan give et forhøjet bilirubin?

  • Øget nedbrydning af røde blodlegemer eller muskler, fx ved visse lægemidler eller antistoffer mod røde blodlegemer (Patienthåndbogen).
  • Nedsat udskillelse fra leveren, fx ved sygdomme i lever eller galdeveje.
  • Blokering af galdevejene, fx af galdesten eller sjældnere af kræft i lever, galdeveje eller bugspytkirtel. Se galdevejssygdomme og galdesten.
  • Leverbetændelse (hepatitis). Se hepatitis A, B, C, D og E.
  • Arvelige tilstande som Gilbert-Meulengrachts syndrom og Dubin-Johnsons syndrom.

Gulsot

Ved højt bilirubin kan huden blive gul. Det ses først og tydeligst i det hvide af øjnene (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen skriver, at gulfarvningen tidligst er synlig ved bilirubin over 35 µmol/L. Her opdeler Lægehåndbogen årsagerne i tre grupper:

  • Før leveren: øget nedbrydning af røde blodlegemer eller Gilbert-Meulengrachts syndrom. Ved nedbrydning af røde blodlegemer overstiger bilirubin sjældent 100 µmol/L, og urinen er ikke mørk. Ved Gilberts syndrom er gulsoten let, sjældent over 85 µmol/L, og ses især ved infektion, feber eller faste.
  • I leveren: fx akut virus-leverbetændelse (hepatitis A er hyppig hos unge), kronisk leversygdom, leverskade fra lægemidler som paracetamol og graviditetsrelateret kolestase med udtalt kløe.
  • Efter leveren: blokering af galdevejene, fx galdesten, kræft (ofte smertefri gulsot hos ældre) eller akut betændelse i bugspytkirtlen.

Mørk ("porterfarvet") urin og lys eller kitfarvet afføring tyder på kolestase, og kløe tyder på galdestase (Lægehåndbogen). Gulsot hos nyfødte er en særskilt tilstand: se gulsot hos nyfødte. Læs også gulsot og hepatitis.

Hvad undersøger lægen?

Lægehåndbogen nævner blodprøver som transaminaser, basisk fosfatase og INR, serologi for hepatitis og ultralyd som førstevalg. Ved uklart fund bruges CT eller andre undersøgelser. Et svar uden for normalområdet kan være tegn på sygdom, men det kan også være normalt eller have en harmløs årsag (Patienthåndbogen).