Kort svar
Lex skriver, at en biopsi er en lille vævsprøve, der bliver taget fra kroppen for at finde ud af, om der er tegn på sygdom, og at prøven undersøges under mikroskop. Læs også celleprøve fra livmoderhalsen og gastroskopi.
Hvorfor tager man en biopsi?
Lex skriver, at lægen kan tage en biopsi ved synlige forandringer, ved symptomer, eller hvis blodprøver, scanninger eller røntgenbilleder giver mistanke om sygdom. Biopsier bruges især ved mistanke om kræft, men også ved mange andre sygdomme. Resultatet kan afgøre, om der er behov for behandling eller flere undersøgelser.
Metoder
- Nålebiopsi: en tynd, hul nål bruges til at få prøver fra indre organer og udfyldninger, ofte sammen med ultralyd, CT eller MR. Finnålsbiopsi giver celler, grovnålsbiopsi en vævscylinder (Lex). Patienthåndbogen skriver, at nålen føres ind under vejledning af røntgen eller ultralyd.
- Snitbiopsi: en del af svulsten fjernes under lokalbedøvelse, og huden lukkes med sting (Patienthåndbogen).
- Excisionsbiopsi (udskæring): hele det mistænkte område fjernes sammen med en rand af raskt væv (Lex). Patienthåndbogen skriver, at fjernelsen nogle gange både kan stille diagnosen og være tilstrækkelig behandling.
- Høvlebiopsi og afskrabning: et tyndt hudlag fjernes. Patienthåndbogen kalder høvlebiopsi den mindst indgribende type og skriver, at den sjældent kræver sutur. Lex skriver, at afskrabning ofte giver mindre ar, men at patologen ikke kan vurdere, om hele det syge område er fjernet.
- Endoskopisk biopsi: tages under kikkertundersøgelser som gastroskopi og koloskopi, hvor der fjernes millimeterstore vævsbidder (Lex).
- Knoglemarvsbiopsi: tages hos voksne typisk fra bagsiden af hoftekammen efter lokalbedøvelse (Patienthåndbogen).
Hvad sker der med prøven?
Lex skriver, at prøven fikseres i væske, oftest formalin, støbes i paraffin, skæres i tynde snit og farves. Snittene lægges på små glasplader (objektglas) og undersøges af en patolog. Patienthåndbogen beskriver også frysesnit, hvor prøven fryses hurtigt, skæres, farves og undersøges, fx under en operation, så man hurtigt kan afgøre, om en svulst er godartet eller ondartet.
Svar
Lex skriver, at det som regel tager mellem én og flere uger at få svar, afhængigt af undersøgelsens omfang, og at patologen sender svaret til den læge, der bestilte prøven. Svaret bruges til at stille diagnosen og planlægge behandlingen. Kilderne omtaler ikke risici eller komplikationer ved de enkelte metoder, så spørg det sted, der skal tage prøven.