Redaktionen, 20. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut: Kaster du blod op, har du sort, tjæreagtig afføring, eller får du pludselig kraftige smerter i maven, skal du søge læge akut. Ring 1813 for lægevagten eller 112, hvis du er alvorligt dårlig.
Hvem får typisk en gastroskopi, og hvorfor?
Ifølge Patienthåndbogen er symptomer fra den øvre del af mave-tarm-kanalen ofte svage og upræcise, og en diagnose ud fra sygehistorien alene kan derfor være usikker. Når lægen har brug for en mere sikker diagnose, udfører man en gastroskopi. Lægehåndbogen skriver, at gastroskopi i dag er den foretrukne undersøgelse hos patienter med dyspepsi (ubehag i den øvre del af maven) eller mistanke om kræft i mavesækken, og ved behandling af blødende sår og åreknuder i spiserøret.
Lægehåndbogen nævner disse typiske grunde til undersøgelsen:
- Udredning af dyspepsi og kræftmistanke.
- Diagnostik og behandling af akutte blødninger fra den øvre del af mave-tarm-kanalen.
- Vurdering og vævsprøver af forandringer i slimhinden, for eksempel betændelse i spiserøret, mavesækken eller tolvfingertarmen, og sår.
- Kontrol af, at et sår i mavesækken heler.
- Vævsprøve af forandringer, som er set ved røntgen eller CT-skanning.
Patienthåndbogen tilføjer, at man ved akut blødning i mave-tarm-kanalen næsten altid foretager en gastroskopi for at finde og behandle kilden, som oftest er et blødende mavesår. Du kan læse mere om symptomerne i artiklen om ubehag i øvre del af maven.
Mavesår og kikkertundersøgelse
Patienthåndbogen beskriver, at mavesår oftest skyldes en infektion med bakterien Helicobacter pylori, medicin af typen NSAID (for eksempel ibuprofen og diclofenac) eller begge dele. Rygning er også en risikofaktor, mens alkohol og stress ikke fører til mavesår. En beskrivelse af symptomerne har begrænset værdi: Et studie har vist, at når lægen stiller diagnosen alene ud fra, hvad patienten fortæller, er den kun korrekt i 25 % af tilfældene. Pusteprøver og afføringsprøver kan vise, om du er smittet med Helicobacter pylori, men den eneste undersøgelse, som sikkert kan påvise et mavesår, er gastroskopi. Læs mere om behandling af Helicobacter pylori.
Patienthåndbogen skriver også, at cirka 7 % af sårene i selve mavesækken er kræft, og at man har brug for en vævsprøve for at afgøre det. Hvis man er over 45 år og har nyopståede og vedvarende smerter i den øvre del af maven eller blødning fra mave-tarm-kanalen, bør man få en kikkertundersøgelse. Smerter i den øverste del af maven, som ikke forsvinder af sig selv inden for nogle uger, skal du altid tale med din læge om. Forskellen på de to tilstande er uddybet i artiklen om mavesår og mavekræft.
Før undersøgelsen: det vigtigste at huske
- Faste: Lægehåndbogen skriver, at man skal faste mindst 6 timer og heller ikke ryge i den periode.
- Løse tænder: Patienthåndbogen skriver, at løse tænder skal tages ud før undersøgelsen.
- Blodfortyndende medicin og insulin: Kontakt lægen eller undersøgelsesstedet, så din medicin kan tilpasses. Patienthåndbogen skriver, at pausen med visse blodfortyndende midler er individuel, og at du får instruktion af lægen inden undersøgelsen. Ifølge Patienthåndbogen behøver du ikke holde pause med acetylsalicylsyre eller gigtmedicin (NSAID), men aftal det altid med undersøgelsesstedet.
- Ledsager: Patienthåndbogen skriver, at det kan være svært at huske alt, hvad der bliver sagt, og at en ven eller et familiemedlem kan hjælpe med at huske informationen og være chauffør.
Hvad sker der, mens du ligger på briksen?
Gastroskopet er ifølge Patienthåndbogen en fingertyk, bøjelig slange. Lægen blæser luft ind for at udvide området, så der er bedst mulig oversigt. Du kan hele tiden trække vejret frit. Lægehåndbogen forklarer, at skopet er tyndere end meget af den mad, man synker, så der er god plads. Undersøgeren ser billederne på en skærm og kan tage billeder af fundene.
Det er normalt at få opkastningstendens, trykfornemmelse og føle sig oppustet, skriver Patienthåndbogen. Lægehåndbogen skriver, at sedering (beroligende medicin) ved ukomplicerede undersøgelser sjældent er nødvendig, men at lokalbedøvende spray ofte bruges i halsen. Der findes også tynde skoper, som kan føres ind gennem næsen, men de er ifølge Lægehåndbogen mindre velegnede til behandling. Lægehåndbogen angiver, at undersøgelsen varer 10-30 minutter, og at man observeres i cirka to timer, hvis man har fået beroligende medicin.
Vævsprøver og små indgreb
Patienthåndbogen forklarer, at lægen fører en tang ned gennem skopet og tager et lille stykke af slimhinden eller kanten af et sår. Prøven sendes til et laboratorium og undersøges i et mikroskop, så man med større sikkerhed kan fastslå diagnosen. Mindre polypper kan fjernes med en slynge, som lægen fører ind gennem skopet. Elektrisk strøm brænder polyppens fæste over, uden at det bløder særligt meget. Ifølge Patienthåndbogen kan man også tømme cyster ved bugspytkirtlen via gastroskopet.
Hvad kan undersøgelsen vise?
Patienthåndbogen skriver, at langt de fleste gastroskopier er normale. Lægen ser efter blandt andet sår i mavesækken eller tolvfingertarmen, tegn på irritation af slimhinden, godartede eller ondartede svulster, åreknuder i den nederste del af spiserøret, spiserørsbrok og tegn på betændelse, for eksempel svampeinfektion. Har du halsbrand, kan du læse om refluks og spiserørskatar, og om spiserørsbrok.
Efter undersøgelsen
- Lokalbedøvelsen i svælget virker i omtrent en halv til en hel time. Patienthåndbogen skriver, at du ikke må spise eller drikke før en time efter undersøgelsen.
- Lægehåndbogen skriver, at man bør sikre sig, at patienten kan synke ordentligt, før vedkommende får mad eller drikke, og at patienten opfordres til at ræbe luft op.
- Har du fået beroligende medicin, må du ifølge Lægehåndbogen ikke køre bil eller cykle på undersøgelsesdagen. Patienthåndbogen nævner 24 timer.
- Har du fået fjernet større polypper fra mavesækken, kan du ifølge Patienthåndbogen blive på sygehuset til næste dag.
- Den læge, der har udført undersøgelsen, fortæller dig om resultatet. Viser vævsprøverne forandringer, der kræver kontrol eller opfølgning, bliver du henvist videre.
Risici og komplikationer
Lægehåndbogen skriver, at komplikationer sjældent forekommer. De vigtigste er hul (perforation), som ses meget sjældent, blødning og lokal irritation. Patienthåndbogen sammenligner en mindre blødning med en hudafskrabning på slimhinden. Lægehåndbogen peger på, at alvorlig hjerte- eller lungesygdom er risikomomenter, som lægen skal vurdere. Efter et akut hjerteinfarkt venter man ofte tre måneder med at foretage gastroskopi. Lægehåndbogen skriver også, at undersøgerens erfaring og vurderingsevne er afgørende for, hvor præcis undersøgelsen er.
Hvis du er nervøs
Mange er bekymrede inden en kikkertundersøgelse. Lægehåndbogen fremhæver, at patienten bør have forklaret, hvorfor undersøgelsen laves, og hvordan den foregår, og at lokalbedøvelse og beroligende medicin dæmper generne. Fortæl personalet, hvis du er ængstelig, eller hvis du tidligere har haft en dårlig oplevelse med beroligende medicin. Lægehåndbogen nævner, at ængstelige patienter kan have gavn af at få beroligende medicin.
Læs også
Skal du have undersøgt tarmen i stedet, kan du læse om koloskopi: forberedelse og forløb. Har du kastet blod op, læs blod i opkast: årsager og hvornår du skal til læge, og læs også om mavesår.
Hvorfor får man en gastroskopi?
Patienthåndbogen skriver, at undersøgelsen foretages ved symptomer fra spiserøret og/eller den øvre del af maven. Ofte er resultatet normalt. Lægehåndbogen nævner blandt andet udredning af dyspepsi og kræftmistanke og akutte blødninger fra den øvre del af mave-tarm-kanalen.
Skal jeg være bedøvet?
Ved planlagte undersøgelser bruges oftest ikke fuld bedøvelse. Patienthåndbogen skriver, at der sprayes lokalbedøvelse i svælg eller næse, og at nogle desuden får en beroligende indsprøjtning i en blodåre.
Må jeg køre bil bagefter?
Ikke hvis du har fået beroligende eller smertestillende medicin. Patienthåndbogen skriver, at du i 24 timer ikke må køre bil, cykle eller betjene farlige maskiner. Tag gerne en ledsager med.
Er der risici ved gastroskopi?
Patienthåndbogen skriver, at skader på spiserør, mavesæk eller tolvfingertarm er meget sjældne, og at mindre blødning kan forekomme. Et hul er en alvorlig, men meget sjælden komplikation, der kræver operation.
Hvornår får jeg svar?
Den læge, der har udført gastroskopien, fortæller dig om resultatet. Patienthåndbogen skriver, at din egen læge får besked om undersøgelsen og eventuelle vævsprøver i løbet af 1-4 uger.
Kan jeg ånde under en gastroskopi?
Ja. Patienthåndbogen skriver, at man hele tiden kan trække vejret frit. Lægehåndbogen skriver, at skopet er tyndere end meget af den mad, man synker.
Hvor lang tid tager en gastroskopi?
Patienthåndbogen skriver, at undersøgelsen normalt tager mellem 10 og 20 minutter. Lægehåndbogen angiver 10-30 minutter og cirka to timers observation, hvis du har fået beroligende medicin.
Må jeg spise og drikke efter undersøgelsen?
Lokalbedøvelsen virker i omtrent en halv til en hel time, og Patienthåndbogen skriver, at du ikke må spise eller drikke før en time efter undersøgelsen. Efter vævsprøver eller fjernelse af polypper skal du ifølge Patienthåndbogen være på sygehuset i 1-2 timer og må ikke spise eller drikke i den tid.
Hvad kan lægen se ved en gastroskopi?
Patienthåndbogen nævner sår i mavesækken eller tolvfingertarmen, tegn på irritation af slimhinden, godartede eller ondartede svulster, åreknuder i den nederste del af spiserøret, spiserørsbrok og tegn på betændelse. Langt de fleste gastroskopier er dog normale.
Kan man få taget vævsprøver og fjernet polypper?
Ja. Patienthåndbogen skriver, at lægen kan tage vævsprøver (biopsier) gennem gastroskopet og fjerne mindre polypper med en slynge.
Hvad hvis jeg tager blodfortyndende medicin?
Kontakt lægen eller undersøgelsesstedet i god tid. Patienthåndbogen skriver, at lægen tager stilling til, om medicinen kortvarigt skal ændres. Stop ikke selv din medicin.
Hvornår skal jeg kontakte sygehuset efter undersøgelsen?
Patienthåndbogen skriver, at du skal kontakte sygehuset eller speciallægen direkte, hvis du kaster blod op, får sort og tjæreagtig afføring eller kraftige smerter i maven.