Kort svar

Ja, man kan som regel blive helt fri for mavesårsbakterien Helicobacter pylori, men det er ikke alle, der har brug for det. Patienthåndbogen skriver, at man ofte kan slippe af med bakterien for altid ved at tage en kur med to slags antibiotika og en type medicin, der sænker mængden af syre i mavesækken. Hvis du følger kuren, som lægen har anbefalet, er chancen for, at den virker, omkring 90 %. Samtidig er infektionen for de allerfleste harmløs, og de fleste smittede får aldrig symptomer.

Siden gennemgår, hvad bakterien er, hvem der skal behandles, hvordan kuren foregår, hvordan man kontrollerer, om den har virket, og hvad der sker, hvis bakterien ikke forsvinder eller kommer igen.

Hvad er Helicobacter pylori?

Helicobacter pylori, forkortet Hp, er en bakterie, som kan findes i slimhinden i mavesækken og tolvfingertarmen. Mavesækken producerer saltsyre, som dræber de fleste bakterier, men Hp trives alligevel. Bakterien omgiver sig med en sky af ammonium, som neutraliserer syre og beskytter den. Hp findes normalt ikke i mavesækken. Når den gør, er der tale om en infektion, og betændelsen kan være livslang. For de fleste er det en harmløs situation, hvor man ikke mærker noget ubehag.

Hos de allerfleste sker smitten i de yngre år. Man bliver sjældent smittet som voksen. Man ved kun lidt om, hvordan man bliver smittet, men hygiejniske forhold spiller en væsentlig rolle. I lande med lav hygiejnisk standard er 60-100 % af befolkningen smittede. I Danmark er forekomsten cirka 25 %. Bakterien forekommer hyppigere, jo ældre man er, formentlig fordi ældre er vokset op i en tid med dårligere hygiejniske forhold. Patienthåndbogen forventer derfor, at infektionen bliver sjældnere og sjældnere fremover.

Giver bakterien symptomer?

De fleste, der bliver smittet, får aldrig symptomer på grund af infektionen. Man regner med, at op til 15 % af de smittede på et tidspunkt bliver syge af den i form af mavesår, og op til cirka 1 % kan udvikle kræft i mavesækken. Hvorfor nogle får mavesår og andre ikke, ved man kun lidt om. Arvelige faktorer og rygning lader til at være vigtige medvirkende faktorer. Du mærker ikke selve bakterien. Hvis du får konstateret sår i mavesækken eller tolvfingertarmen, tager lægen, der foretager kikkertundersøgelsen, prøver for bakterien.

Symptomer på selve mavesåret, som kan have bakterien som baggrund, kan du læse om i artiklerne om mavesår og mavesår eller mavekatar.

Hvornår har bakterien noget med mavesår at gøre?

I starten af 1980'erne opdagede forskere en sammenhæng mellem Hp-infektion og mavesår. I dag ved man ifølge Patienthåndbogen, at infektion med Hp er den vigtigste årsag til, at mavesår gendanner sig. Flere faktorer spiller ind, når man udvikler et mavesår, men en Hp-infektion er i mange tilfælde en forudsætning.

Der er to hovedtyper af mavesår: sår i tolvfingertarmen og sår i mavesækken. Man regner med, at cirka 95 % af alle tolvfingertarmssår opstår hos personer, som er inficerede med Hp. Cirka 70 % af sårene i mavesækken forekommer hos personer med en Hp-infektion. De resterende cirka 30 % af sårene i mavesækken skyldes bivirkninger af visse typer medicin, som ætser i mavesækken, typisk de såkaldte gigtpiller (NSAID-præparater). Ved Hp-infektion opstår der en kronisk betændelse i slimhinden, som svækker slimhindens modstandskraft mod mavesyren, og der kan over tid udvikle sig et mavesår.

Du kan læse en spændende historie om, hvordan sammenhængen blev opdaget, i artiklen om opdagelsen af mavesårsbakterien.

Sådan påvises bakterien

Patienthåndbogen nævner tre måder at påvise Hp på:

  • Prøve af mavesækkens slimhinde under en kikkertundersøgelse (gastroskopi). Prøven undersøges for bakterien. Læs om gastroskopi.
  • Pusteprøve. Man drikker en væske tilsat et mærket kulstof, som bakterien nedbryder. Hvis udåndingsluften indeholder det mærkede kulstof, er infektionen bekræftet. Prøven giver meget korrekte svar og er visse steder rutine.
  • Afføringsprøve. Her påviser man dele af bakterien i afføringen. Den kan, ligesom pusteprøven, også bruges til at kontrollere, om bakterien er fjernet efter behandling.

Tidligere brugte man en blodprøve til at teste for Hp. Det anbefales ikke længere.

Skal man altid behandles?

Nej. Patienthåndbogen skriver, at personer uden symptomer ikke behøver at få fjernet bakterien. Men blandt dem, der har fået mavesår, bliver næsten alle helbredt, hvis bakterien fjernes. Har du mavesår og er smittet, skal du derfor have behandling mod Hp. Ellers er der meget stor risiko for, at mavesåret dannes igen.

Kræft i mavesækken forekommer hyppigere blandt personer med Hp end blandt ikke-smittede, men tilstanden er så sjælden, at man ikke har fundet det nødvendigt at anbefale at fjerne bakterien hos alle med infektionen. Ved visse sygdomme, for eksempel specifikke lymfomer i mavesækken, bør bakterien fjernes. Det rådgiver din læge dig om. Læs om kræft i mavesækken, hvis du vil vide mere.

Sådan foregår behandlingen

Hp er en meget modstandsdygtig bakterie, og den er vanskelig at fjerne fra slimhinden i maven. Derfor bruger man tre slags medicin samtidig i en kur, som kaldes eradikationsbehandling. De fleste kure består af to typer antibiotika og et kraftigt syredæmpende middel, en protonpumpehæmmer. Når syren fjernes under kuren, bliver bakterierne mere sårbare over for antibiotikaen. Kuren varer ifølge Patienthåndbogen typisk 7-14 dage, og i artiklen om selve behandlingen beskrives en kur på en uge. Hvilken kur og hvor lang tid den skal tages, bestemmer lægen. Tabletterne bør ikke knuses, og det er en god idé at tage dem efter et måltid, for eksempel frokost og aftensmad.

De hyppigste bivirkninger er kvalme og diarré. Er du gravid, har du allergi over for penicillin, eller bliver bivirkningerne for generende, skal du afslutte behandlingen. Er du i tvivl, om du skal fortsætte, bør du kontakte din læge. Hvis du får diarré, kan du læse mere i artiklen om diarré efter antibiotika.

Hvor stor er chancen for at blive rask?

Hvis man følger kuren, som lægen har anbefalet, er chancen for, at behandlingen er vellykket, omkring 90 %. Bakterien er så helt fjernet hos 9 ud af 10 personer. Glemmer man nogle tabletter eller følger man ikke instruksen, er behandlingen væsentligt mindre vellykket, og bakterien fjernes kun hos cirka 50 %. Bliver bakterien ikke fjernet, er der stor sandsynlighed for, at mavesåret dannes igen senere. Derfor er det vigtigt at fuldføre kuren, selv om du får det bedre undervejs eller får lidt bivirkninger (redaktionens eget råd, i tråd med Patienthåndbogens råd om at tage al medicinen).

Hvordan ved man, at den er væk?

Efter behandlingen er det vigtigt, at man med enten en pusteprøve eller en afføringsprøve kontrollerer, at bakterien er udryddet. Har den første kur ikke været effektiv, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at gentage behandlingen med andre typer antibiotika. Det er altså ikke nok at mærke, at maven har det bedre. Spørg din læge, hvornår og hvordan du bliver kontrolleret (redaktionens eget råd).

Kan man få bakterien igen?

Patienthåndbogen svarer ja til, at muligheden for at få infektionen mere end én gang eksisterer. Samtidig skriver kilden, at man sjældent bliver smittet igen efter behandling, og at det er meget sjældent, at bakterien kommer tilbage, hvis behandlingen bliver gennemført korrekt første gang. Hvis mavesåret kommer igen, kan det derfor skyldes, at bakterien aldrig blev helt fjernet, eller at der er andre årsager, for eksempel gigtmedicin. Læs mere i artiklen om om man kan få mavesår flere gange.

Hvad kan du selv gøre?

Ifølge Patienthåndbogen er der ikke meget, man selv kan gøre, ud over at tage medicinen som anvist. Man kan ikke gøre noget i det daglige for at undgå at blive smittet, men god hygiejne er en fordel, fordi dårlige hygiejniske forhold har betydning for smitterisikoen. Har du mange gener øverst i maven, er det vigtigt at få dem undersøgt frem for at lade være, fordi mavesår, refluks og andre tilstande kan give nogle af de samme symptomer. Du kan læse mere om dem i artiklen om ubehag i øvre del af maven og forskellen på halsbrand og mavesår.

Er infektionen farlig?

Patienthåndbogen skriver, at infektionen kan være farlig, hvis man får konstateret nogle specielle former for kræft i mavesækken. I så fald rådgiver lægen dig. Man anslår, at cirka 15 % af de smittede på et tidspunkt bliver syge af bakterien. For langt de fleste er den altså ufarlig.

Hvornår skal du til læge?

Du bør kontakte lægen, hvis du har vedvarende eller tilbagevendende smerter eller ubehag i den øvre del af maven. Får du blodige opkastninger, sort afføring eller meget kraftige mavesmerter, skal du ifølge Patienthåndbogens artikel om ubehag i øvre del af maven kontakte en læge med det samme. Læs om sort afføring. Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813 uden for lægens åbningstid, hvis du er i tvivl (redaktionens eget råd).

Gode spørgsmål at stille din læge

  • Har jeg Helicobacter pylori, og er der grund til at behandle den hos mig?
  • Hvilken kur passer til mig, og hvordan sikrer jeg, at jeg får taget hele kuren?
  • Hvilke bivirkninger skal jeg regne med, og hvornår skal jeg ringe?
  • Hvordan og hvornår kontrolleres det, at bakterien er væk?
  • Skal jeg være opmærksom på andre ting, for eksempel gigtmedicin, der kan give mavesår?