Blodig opkastning eller sort afføring kræver hurtig lægehjælp. Kontakt lægevagten på 1813 (i Region Hovedstaden, ellers det nummer der gælder, hvor du bor), og ring 112, hvis du føler dig svimmel, falder sammen eller kaster meget blod op (redaktionens vurdering).

Mavekræft er en sjælden kræftform, som kan udvikle sig i det skjulte. Her gennemgår vi, hvad Patienthåndbogen og Lex skriver om symptomer, risikofaktorer, undersøgelser og behandling. Du kan også læse om mavesår og ubehag i den øvre del af maven.

Kort svar

Kræft i mavesækken er relativt sjælden, men alvorlig (Patienthåndbogen). Den giver ofte ingen symptomer i de tidlige stadier, og derfor opdages den ofte sent. Operation er den primære behandling. Hvis kræften kan fjernes fuldstændigt, er cirka 40 procent i live efter 5 år (Patienthåndbogen).

Hvem rammes, og hvad øger risikoen?

Sygdommen ses hyppigst hos midaldrende og ældre og er hyppigere hos mænd end hos kvinder. Forekomsten er faldende i Danmark (Patienthåndbogen). Lex angiver en medianalder ved diagnosen på cirka 70 år.

Patienthåndbogen nævner som risikofaktorer kost med meget salt og røget mad, overforbrug af alkohol, rygning og sjældent perniciøs anæmi, en særlig form for blodmangel. Siden understreger, at det ikke er bevist, at fx rygning eller usund kost direkte udløser sygdommen. Lex tilføjer infektion med bakterien Helicobacter pylori og skriver, at sygdommen sjældent er arvelig.

Symptomer

Efter den symptomfrie start kan følgende komme snigende (Patienthåndbogen):

  • vægttab og nedsat appetit
  • ubehag i den øvre del af maven
  • træthed og generel sygdomsfølelse
  • opkastninger, som kan være blodige
  • besvær med at synke, evt. med smerter
  • tegn på blodmangel som svimmelhed, hjertebanken og susen for ørerne

Lex nævner også smerter øverst i maven, kvalme og blod i afføringen.

Undersøgelser

Lægen kan kun i meget sjældne tilfælde mærke svulsten. Den vigtigste undersøgelse er gastroskopi (kikkertundersøgelse), hvor der tages vævsprøver. Den varer sjældent over 15-20 minutter og er typisk ikke smertefuld (Patienthåndbogen). En CT-skanning viser, om sygdommen har bredt sig. Lex nævner desuden PET/CT-skanning og kikkertundersøgelse af bughulen for at vurdere, om svulsten kan opereres. Læs mere om gastroskopi.

Behandling

De fleste opereres. Nogle gange er det nok at fjerne en del af mavesækken, men oftest må hele mavesækken fjernes, og spiserøret forbindes direkte med tyndtarmen. Efter operationen skal man spise mindre og hyppigere måltider (Patienthåndbogen). Cellegift kan bruges, hvis operation ikke er mulig, og kan også gives før operationen for at mindske svulsten. Strålebehandling bruges ikke rutinemæssigt, men kan lindre smerter eller blødning.

Lex skriver, at større svulster typisk behandles med cellegift og eventuelt immunterapi før og efter operation, og at meget små svulster uden spredning kan fjernes ved kikkertoperation. Cirka 70 procent har ifølge Lex udbredt sygdom, når diagnosen stilles, og får lindrende behandling.

Udsigter

Udbredelsen ved diagnosen har afgørende betydning. Patienthåndbogen skriver, at cirka 40 procent er i live efter 5 år, hvis kræften kan fjernes fuldstændigt, og at sygdommen er uhelbredelig, hvis den har spredt sig. Lex skriver, at cirka 50 procent helbredes, når kræften kan opereres og behandles med cellegift omkring operationen, og at medianoverlevelsen ved lindrende behandling er cirka 1 år.

Hvornår skal du til læge?

Patienthåndbogen råder til altid at søge læge ved nedsat appetit og vægttab, tiltagende eller blodige opkastninger, generel sygdomsfølelse og unormal træthed samt besvær eller smerter ved synkning. Kontakt din egen læge, hvis et af tegnene varer ved i flere uger, og tag ikke tegnene let, selv om de oftest skyldes noget mindre alvorligt (redaktionens vurdering).

Læs også