Kort svar
Halsbrand opstår, når mavesyre løber baglæns fra mavesækken op i spiserøret. Mavesår er et egentligt sår i slimhinden i mavesækken eller i den øverste del af tolvfingertarmen. Begge dele kan give smerter og svie i den øverste del af kroppen, men årsagen, de typiske tegn og hvem der oftest rammes er forskellige. Patienthåndbogen understreger, at det i praksis kan være svært at skille dem ad ud fra symptomerne alene, og at en læge derfor nogle gange foreslår en kikkertundersøgelse af maven.
Hvad er halsbrand?
Patienthåndbogen kalder halsbrand og sure opstød for reflukssymptomer. De opstår, når mavesyre løber baglæns fra mavesækken op i spiserøret. Slimhinden i mavesækken tåler syren, men slimhinden i spiserøret bliver irriteret, og det giver smerter. Sker det ofte, kan spiserørets slimhinde blive betændt. Nogle oplever også sviende smerter i den øverste del af maven.
Ifølge Patienthåndbogen har ca. 5-10 % af den voksne befolkning daglige reflukssymptomer. Kun en del af dem søger læge, og mange behandler sig selv, blandt andet med syreneutraliserende medicin fra apoteket. De typiske symptomer er halsbrand, smerter i brystet og sure opstød. Du kan læse mere i artiklen om halsbrand og sure opstød og i artiklen om kost ved refluks og halsbrand.
Hvad er mavesår?
Patienthåndbogen beskriver mavesår som et sår i slimhinden i mavesækken eller i den øverste del af tolvfingertarmen. Det skyldes oftest en infektion med bakterien Helicobacter pylori eller medicin af typen NSAID, for eksempel acetylsalicylsyre, ibuprofen og diclofenac, eller begge dele. Rygning er en risikofaktor. Alkohol og stress forårsager ikke mavesår ifølge kilden.
Mavesyre er nødvendig for, at et sår kan opstå, men personer med mavesår danner ikke nødvendigvis mere syre end andre. Det beskyttende slimlag kan forsvinde på grund af bakterien eller medicinen, og så udsættes slimhinden for syre og enzymet pepsin. Af dem, der er smittet med Helicobacter pylori, får kun ca. 15-20 % mavesår. Læs mere i artiklen om mavesår.
De vigtigste forskelle
- Hvor det sker: Ved halsbrand er det spiserørets slimhinde, der bliver irriteret af mavesyre. Ved mavesår er det selve slimhinden i mavesækken eller tolvfingertarmen, der har et sår.
- Typisk smerte: Patienthåndbogen beskriver halsbrand, sure opstød og svidende smerter bag brystbenet. Mavesår viser sig typisk som perioder med smerter øverst i maven, som kan lindres af mad eller syreneutraliserende medicin.
- Nattesmerter: Smerter om natten nævnes som typiske ved mavesår.
- Alder: Halsbrand ses først og fremmest hos midaldrende og ældre, oftere ved overvægt og også under graviditet. Mavesår ses oftest hos personer over 45 år.
- Medicin: NSAID er en hyppig årsag til mavesår. Refluks er ved mavesår mere sjælden som årsag til generne.
- Rygning: Mavesår ses oftere hos rygere. Rygestop nævnes også som en del af egenbehandlingen ved halsbrand.
Hvorfor kan man ikke bare høre forskel på symptomerne?
Patienthåndbogen skriver, at ingen symptomer er specifikke for mavesår, og at mange slet ikke har symptomer. Et studie, som kilden refererer til, viste, at en læges diagnose alene ud fra patientens beskrivelse kun var korrekt i 25 % af tilfældene. I artiklen om ubehag i øvre del af maven står det på samme måde, at kun hver fjerde diagnose af mavesår er korrekt, hvis den stilles alene ud fra sygehistorien. Symptomer, tegn og lægeundersøgelsen kan heller ikke alene skelne mellem et sår i tolvfingertarmen og et sår i mavesækken.
Det betyder, at du ikke bør stole på, at du selv kan afgøre, hvilken af de to tilstande du har. Patienthåndbogen nævner desuden en tredje mulighed, mavekatar eller funktionel dyspepsi, med ubehag i øvre del af maven, mæthedsfornemmelse, kvalme og luftgener. Ved gastroskopi hos patienter med gener fra øvre del af maven fandt man ifølge kilden 15 % mavesår, 10-15 % betændelse i spiserøret, under 1 % kræft i mavesækken og hos 50-70 % ingen synlige tegn på sygdom. Se også artiklen om mavesår eller mavekatar.
Hvad kan lægen gøre for at finde ud af det?
Lægen spørger ifølge Patienthåndbogen til, hvor længe du har haft generne, om de er konstante eller kommer i perioder, om de lindres af mad eller medicin, om du har gener om natten, om du har synkebesvær, hvilken fast medicin du tager (især NSAID og syredæmpende midler), og hvor meget alkohol du drikker. Blodprøver har ringe værdi ved reflukssymptomer. Gastroskopi, en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, kan være nødvendig for at stille en sikker diagnose. Det er den eneste undersøgelse, der sikkert kan påvise mavesår.
Hvis lægen mistænker mavesår, kan pusteprøver eller afføringsprøver vise, om du er smittet med Helicobacter pylori. Du kan læse om selve undersøgelsen i artiklen om gastroskopi. Patienthåndbogen anbefaler gastroskopi, hvis du er over 45 år og har nyopståede, vedvarende mavesmerter eller blødning fra mave-tarmkanalen.
Hvad hjælper, når det er halsbrand?
Patienthåndbogen nævner disse råd ved halsbrand: syreneutraliserende medicin fra apoteket kan hjælpe i perioder med gener, stop med at ryge, hæv hovedgærdet, hvis du har mange natlige gener, tab dig, hvis du er overvægtig, og undgå sene og store måltider om aftenen. Undgå mad, der irriterer slimhinden, for eksempel citrusfrugter, tomater, kaffe, sure bær og sodavand. Behandl forstoppelse og undgå arbejde i længerevarende fremoverbøjet stilling.
Hvad sker der, når det er mavesår?
Hvis det er Helicobacter pylori, er den mest almindelige behandling ifølge Patienthåndbogen en 7-dages kur med syrehæmmende medicin og to antibiotika, som giver helbredelse i 85-90 % af tilfældene, hvis behandlingen følges nøje. Uden Helicobacter pylori behandles mavesår med syrehæmmende medicin alene, og NSAID eller salicylater bør om muligt stoppes. Efter en vellykket behandling er risikoen for nyt mavesår ca. 1-5 % om året, mod tidligere ca. 75 %. Rygestop og tilbageholdenhed med NSAID er en del af forebyggelsen. Doser og præparater aftaler du altid med din læge.
Når mavesår giver komplikationer
Patienthåndbogen skriver, at omkring en fjerdedel af personer med mavesår får komplikationer, især ældre og personer, der tager NSAID. Op til to tredjedele af dem, der får komplikationer på grund af NSAID, har ingen symptomer forud, fordi NSAID kan skjule smerterne.
- Blødning rammer ca. 1 ud af 5 og kan give blodopkastning eller sort, tjæreagtig afføring. Den er livstruende.
- Hul på mavesækken rammer ca. 1-2 % og giver pludselige, kraftige mavesmerter, somme tider med udstråling til ryggen. Den er livstruende.
- Forsnævring mellem mavesæk og tolvfingertarm ses hos under 5 % og giver udtalt kvalme og opkastning.
- Kræft: Ca. 7 % af sårene i mavesækken er kræft, og det ses næsten kun hos ældre. En vævsprøve er nødvendig for at afgøre det.
Hvornår skal du til læge, og hvornår skal det gå hurtigt?
Patienthåndbogen anbefaler, at du kontakter din læge, hvis halsbrandsgenerne ikke bliver under kontrol med syreneutraliserende medicin og egenbehandling, eller hvis de forværres. Vær især opmærksom på tiltagende synkebesvær, opkastninger eller vægttab. Ved smerter i øverste del af maven, der ikke forsvinder af sig selv inden for nogle uger, skal du også til læge. Dårlig madlyst, vægttab og slaphed kan ifølge kilden være tegn på kræft i mavesækken, som oftest ses hos ældre.
Akut hjælp skal du have ved blodige opkastninger, sort tjæreagtig afføring eller pludselige, kraftige mavesmerter. Ring 112 ved livstruende symptomer, og kontakt lægevagten på 1813 uden for lægens åbningstid, hvis du er i tvivl. Patienthåndbogen nævner desuden, at smerter ved anstrengelse kan være tegn på angina pectoris, og at åndedrætsbesvær og hævede ben kan være tegn på hjertesvigt. Smerter i brystet skal derfor aldrig bare afskrives som halsbrand, hvis de er nye, kraftige eller kommer ved anstrengelse.
Hvad er ikke verificeret her
Siden bygger på tre artikler i Patienthåndbogen. De oplyser ikke, hvor lang tid et mavesår tager om at hele, og de giver ikke en facitliste, du kan bruge til selv at afgøre, hvilken tilstand du har. Tallene er kildens og gælder grupper af mennesker, ikke dig personligt.
Gode spørgsmål til lægen
- Kan min medicin, for eksempel smertestillende, bidrage til generne?
- Skal jeg undersøges for Helicobacter pylori?
- Er der behov for gastroskopi i min situation?
- Hvad kan jeg selv gøre ved kost, vægt, rygning og søvnstilling?
- Hvilke tegn skal få mig til at kontakte jer igen eller ringe efter hjælp?