Mavesår og mavekatar giver begge smerter i den øverste del af maven, men det er to forskellige tilstande. Ved et mavesår er der et egentligt sår i slimhinden. Ved mavekatar kan der ikke påvises sygdom i mave-tarmkanalen. Her kan du se, hvad Patienthåndbogen skriver om de to, og hvornår du skal søge læge.

Hvad er et mavesår?

Ifølge Patienthåndbogen er et mavesår et sår i slimhinden i mavesækken eller i den øverste del af tolvfingertarmen. Oftest skyldes det en infektion med bakterien Helicobacter pylori. Medicin af typen NSAID, fx acetylsalicylsyre eller ibuprofen, kan også give mavesår, fordi den nedsætter mavesækkens beskyttende barriere mod mavesyren. Rygning øger risikoen. Alkohol og stress forårsager ikke mavesår.

Det mest almindelige symptom er smerter i den øverste del af maven, som ofte lindres af mad eller syredæmpende medicin. Andre symptomer kan være kvalme, opkastninger, tidlig mæthedsfølelse og nedsat appetit. Mange har slet ingen symptomer. Læs lægens artikel om mavesår.

Hvad er mavekatar?

Mavekatar kaldes også funktionel dyspepsi. Patienthåndbogen beskriver det som tilbagevendende eller vedvarende smerter og ubehag i den øvre del af maven, hvor der ikke kan påvises sygdom i mave-tarmkanalen. Symptomerne kan variere fra person til person og fra gang til gang. Smerterne er ofte værre under og efter måltider, og du kan have oppustethed, kvalme, opkastning, tidlig mæthedsfølelse, sure opstød og halsbrand.

Mavesårsbakterien Helicobacter pylori er ikke årsagen til mavekatar, skriver Patienthåndbogen. Målet med behandlingen er at lindre symptomerne og berolige dig om, at tilstanden ikke er farlig. Regelmæssige måltider og søvnvaner, mindre stress og samtaleterapi kan hjælpe nogle. Medicin hjælper sjældent. Læs også om halsbrand og sure opstød.

Hvad er forskellen?

  • Hvad der ses: Ved mavesår er der et sår i slimhinden. Ved mavekatar kan der ikke påvises sygdom i mave-tarmkanalen (Patienthåndbogen).
  • Årsag: Mavesår skyldes oftest Helicobacter pylori eller NSAID. Helicobacter pylori er ikke årsagen til mavekatar (Patienthåndbogen).
  • Symptomer: Begge kan give smerter i den øvre del af maven, kvalme og tidlig mæthedsfølelse. Mange med mavesår har ingen symptomer. Patienthåndbogen beskriver ikke, hvordan man selv kan skelne de to, så det kræver lægens vurdering.
  • Behandling: Ved mavesår gives syredæmpende medicin, og ved Helicobacter pylori desuden to antibiotika. Ved mavekatar hjælper medicin sjældent, og eradikationsbehandling hjælper kun i meget få tilfælde (Patienthåndbogen).

Hvornår skal du til læge?

  • Hvis smerter i den øverste del af maven ikke forsvinder af sig selv i løbet af nogle uger, skal du kontakte din læge (Patienthåndbogen).
  • Søg akut hjælp ved blodige opkastninger, sort og tjæreagtig afføring eller pludselige kraftige mavesmerter. Blødning og hul på mavesækken er livstruende og kræver indlæggelse (Patienthåndbogen).
  • Kontakt din læge så hurtigt som muligt, hvis du taber dig uden at ville det, får blodmangel, gentagne opkastninger eller blod i afføring eller opkast (Patienthåndbogen).
  • Får du mavesmerter, mens du tager smertestillende medicin af typen NSAID, skal du stoppe behandlingen og kontakte din læge (Patienthåndbogen). Se også forskellen på håndkøbssmertestillende.