Hos apoteket og i supermarkedet kan du købe smertestillende medicin uden recept. Her kan du se, hvordan de tre typer adskiller sig. Siden giver ingen råd om mængder. Den rigtige mængde står i indlægssedlen, og du kan altid spørge på apoteket eller hos din læge.

De tre virkestoffer

Lægemiddelstyrelsen nævner tre smertestillende midler i håndkøb: paracetamol, ibuprofen og acetylsalicylsyre (som kombinationspræparat). Alle lindrer lette smerter og nedsætter feber, men bivirkningerne er forskellige, så forholdsreglerne er det også. Patienthåndbogen kalder dem paracetamol, NSAID og salicylsyre. Ibuprofen og acetylsalicylsyre hører til NSAID-gruppen.

Hvad er forskellen?

  • Paracetamol dæmper smerte og feber. Det er ofte første valg ved lette til moderate smerter. For høje doser kan give alvorlig leverskade, og alkohol og leversygdom kan forværre billedet (Patienthåndbogen).
  • Ibuprofen og acetylsalicylsyre (NSAID) virker også mod betændelse, altså hævelse, smerte og ømhed, og kan virke bedre end paracetamol, især når der er tegn på betændelse. Til gengæld giver de ofte mavegener, kan give mavesår ved længere tids daglig brug, især hos ældre, og kan belaste hjerte og nyrer (Patienthåndbogen).

Mavesår er den mest kendte risiko ved NSAID. Medicinen svækker slimhindens beskyttelse mod mavesyre (Patienthåndbogen). Læs mere om mavesår og mavekatar.

Sådan bruger du dem forsigtigt

  • Brug den mindste effektive dosis i så kort tid som muligt (Lægemiddelstyrelsen).
  • Læs indlægssedlen, før du starter (Lægemiddelstyrelsen).
  • NSAID tages sammen med mad eller rigelig væske og kun kortvarigt (Patienthåndbogen).
  • Brug ikke paracetamol eller NSAID ved lever- eller nyresygdom uden aftale med lægen. For paracetamol gælder det også ved højt alkoholforbrug (Patienthåndbogen).

Hvornår skal du tale med apotek eller læge?

  • Hvis du er i tvivl om, hvilket middel der passer til dig, så spørg på apoteket eller hos din læge (Lægemiddelstyrelsen).
  • Hvis du har haft smerter længe, eller har været syg længe, er det en god idé at tale med din læge (Lægemiddelstyrelsen).
  • Spørg lægen først, hvis du tager blodfortyndende medicin, har en blødningsforstyrrelse, har haft mavesår eller har Crohns sygdom eller colitis ulcerosa. NSAID bør helst undgås over 65 år (Patienthåndbogen).
  • Får du mavesmerter, mens du tager NSAID, skal du stoppe og kontakte din læge. Kaster du blod op, eller får du pludselige svære smerter i maven, skal du straks søge læge (Patienthåndbogen).
  • Får du alvorlige bivirkninger eller allergisk reaktion, skal du stoppe medicinen og kontakte lægen straks (Patienthåndbogen).

Læs lægens artikel om almindelige behandlingsprincipper ved smerter.