Akutte smerter er som hovedregel nociceptive, med varierende grad af inflammation.
Der foretages vanlig smerteudredning.
Ved alvorlige akutte smertetilstande kan det være nødvendigt give smertestillende medicin, før en egentlig smerteanamnese og undersøgelse kan foretages.
Målet for behandlingen vil altid være bedst mulig smertelindring med mindst mulig bivirkning til den givne behandling.
Behandling kan monitoreres med fx VAS.
- Paracetamol er basis behandlingen ved alle akutte smertetilstande.
- NSAID er ofte et effektivt supplement til paracetamol.
- Effekten af Paracetamol og NSAID er additiv, muligvis også synergistisk.
- Hvis behandlingen ikke er tilstrækkelig kan den suppleres med svagt opioid, fx tramadol. Kodein har beskeden smertestillende effekt.
- Ved meget stærke smerter kan stærke opioider være nødvendige, evt. givet parenteralt. Ved længerevarende smertilstande gives opioidbehandling som depotmedicin, med hurtigtvirkende morfin til p.n. behandling
- Ved opioidbehandling gives samtidigt laxans, da obstipation er en uundgåelig bivirkning.
- Opioider bør forsøges aftrappet hurtigst muligt af hensyn til afhængighed.
Hurtig og sufficient behandling af akutte smerter nedsætter formentlig risikoen for udvikling af kroniske smertetilstande.
