Fødevareoverfølsomhed defineres som reproducerbare sygdomme eller symptomer, der skyldes en fødevare, som udløser en abnorm reaktion i et eller flere organer ved indtagelse i normal eller mindre end normal mængde. Fødevareallergi (allergisk fødevareoverfølsomhed) defineres som reproducerbare overfølsomhedsreaktioner, der er udløst af immunologiske mekanismer. Cøliaki er en ikke- IgE-medieret fødevareallergi.
ICD-10: K52.2A – ICPC: S88
Ætiologi:
Årsagerne er ukendte. Risikoen øges, hvis forældrene har allergi. Børn med astma synes ikke at have øget risiko, amning til 4-6 måneder kan nedsætte risikoen for især mælkeallergi.
Symptomer:
Børn med fødevareallergi kan have mange forskellige symptomer. Har ofte flere symptomer samtidig, og hvis der kun er tale om et enkelt symptom, vil det oftest være svært vedvarende børneeksem. Symptomerne lokaliseres i mere end halvdelen af tilfældene til maven, lidt hyppigere til huden og hos ca. en tredjedel til luftvejene.
Klinik:
Vedvarende, svære symptomer fra flere organsystemer samtidig (mave-tarm samt hud eller luftveje) og vedvarende, svær atopisk eksem hos spæd-/småbørn, symptomer ved kostændring. Børn med dårlig trivsel uden anden påviselig årsag eller anafylaksi efter indtagelse af fødevarer.
Diagnostik:
Kostdagbog med 2-4 ugers registrering af kost, symptomer, medicin. Priktest og specifikt IgE samt evt. histaminfrigørelsestest kan være vejledende. Diæt i 2-4 uger indtil symptomfrihed efterfulgt af diagnostisk kontrolleret provokation med indtagelse af den mistænkte fødevare i stigende mængde. Hos spæd- og småbørn kan foretages åbne kontrollerede provokationer. I tvivlstilfælde, samt hos større børn og voksne, er det nødvendigt at supplere med dobbeltblindede placebokontrollerede fødevareprovokationer, som bør foregå på specialafdeling. Ved mistanke om cøliaki, altid måling af antistoffer på normal kost. Resultatet er kun vejledende og skal bekræftes af biopsi fra tarmen. Efter elimination af gluten skal der være klinisk respons efter uger til måneder og senere normalisering af antistofferne.Differentialdiagnoser:Børn: Kronisk, uspecifik småbørnsdiaré, eksempelvis pga. for meget grov kost (gulerødder, ærter, rosiner eller klidholdig kost), laktosemalabsorption, dyspepsi sekundært til ekstraintestinal infektion, mælkedrankere, infektiøs, inflammatorisk eller anden kronisk tarmsygdom, pylorusstenose. Voksne: Infektiøs eller inflammatorisk tarmsygdom, tumor, laktosemalabsorption, motilitetsforstyrrelser, psykisk betinget.
De almindeligste allergier som komælks- og ægallergi vokser barnet sig som regel fra. Allergi over for jordnødder, fisk og skaldyr er ofte vedvarende, og hvis der er tale om krydsallergi, som ved det orale allergisyndrom, er chancen for at allergien forsvinder ringe. Børn med IgE-medieret fødevareallergi har øget risiko for senere at udvikle astma/rhinit og inhalationsallergi. Ved cøliaki anbefales livslang diæt uden gluten. Ved andre former for fødevareallergi hos børn, bør der foretages reprovokation med 1⁄2-1 års interval, idet disse børn oftest vokser sig fra deres fødevareallergi inden skolealdeen. Evt. diætvejledning ved klinisk diætist. Relevant supplerende symptomatisk farmakologisk behandling ved atopisk eksem, astma, høfeber og/eller nældefeber. Patienter, der udvikler alvorlige systemiske reaktioner, skal være udstyret med adrenalinpen (EpiPen). Kan godt ordineres af speciallæge i almen medicin, men patienten bør vurderes af allergispecialist.
