Sensibilisering og efterfølgende allergisk sygdom udvikler sig karakteristisk i den rækkefølge, som individet bliver eksponeret for de enkelte allergener, dvs. typisk først fødevareallergener (især mælk og æg) i de første leveår, derefter indendørsinhalationsallergener (husstøvmider, hund og kat) og senere udendørsallergener (pollen). Fødevareallergi og atopisk eksem (børneeksem) forekommer hyppigst hos de mindre børn, og hyppigheden falder, når børnene nærmer sig skolealderen.
Til gengæld stiger forekomsten af astma og høfeber, efterhånden som børnene bliver ældre (den allergiske march). Grafen nedenfor illustrerer forekomsten af de atopiske sygdomme på forskellige alderstrin. Fødevareallergi optræder hos 7-8% af alle børn, atopisk eksem optræder hos 15-20% af alle børn, og endelig forekommer astma hos mellem 7-10% og høfeber hos mellem 10-15% af børn i skolealderen, hvoraf man hos mange kan påvise allergi.
ICD-10: T78.4 – ICPC: A12
Kilde: Kommunikationsafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Ætiologi: Allergisk disposition er forbundet med øget risiko for udvikling af allergisk sygdom. Ved familiær disposition forstås, at mindst én førstegradsslægtning (forældre, søskende, børn) har/har haft dokumenteret, behandlingskrævende allergisk sygdom.
Børn med særligrisiko for at udvikle allergi kan defineres som børn med:
- dobbelt forældredisposition, dvs. begge forældre har/har haft flerårig, lægediagnosticeret, behandlingskrævende allergisk sygdom (fødevareallergi, atopisk eksem, astma, høfeber)
eller - svær enkeltdisposition, dvs. en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig, lægediagnosticeret, behandlingskrævende allergisk sygdom (fødevareallergi, atopisk eksem, astma, høfeber), evt. kombineret med forhøjet navlesnors-IgE.
Kilde: Kommunikationsafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Allergisk sygdom opstår således hos op til 30% af børn med enkeltdisposition og hos op til 70% af børn med dobbeltdisposition for allergi. Det er dog også vigtigt at vide, at allergisk sygdom også opstår hos børn uden allergisk disposition. Nogle studier viser, at man ved undersøgelse af navlesnors-IgE hos enkeltdisponerede kan begrænse risikoen for udvikling af allergisk sygdom fra ca. 30-40% til 10% hos disse børn. Navlesnors-IgE kan ikke anvendes til generel screening.
Kilde: Kommunikationsafdelingen, Aarhus Universitetshospital
