Kort svar

Ja, man kan godt få mavesår flere gange. Patienthåndbogen skriver, at mavesår er en tilbagevendende tilstand, hvis mavesårsbakterien Helicobacter pylori ikke fjernes. De allerfleste, som behandles med en såkaldt eradikationskur, bliver helt raske. Efter vellykket behandling er risikoen for at få mavesår igen omtrent 1-5 % om året mod tidligere 75 %. Skyldes mavesåret derimod smertestillende medicin af typen NSAID, kan det komme igen, hvis man fortsætter med at tage de lægemidler. Siden er skrevet af redaktionen og bygger på Patienthåndbogens artikel om mavesår. Den kan ikke afgøre, om du har mavesår. Det kan kun en læge.

Hvad er et mavesår?

Ifølge Patienthåndbogen er mavesår et sår i slimhinden i mavesækken eller i den øvre del af tolvfingertarmen. I langt de fleste tilfælde skyldes det en infektion med bakterien Helicobacter pylori, brug af medicin af typen NSAID (kilden nævner acetylsalicylsyre, ibuprofen og diclofenac som eksempler) eller begge dele. Rygning er også en risikofaktor. Kilden skriver udtrykkeligt, at alkohol og stress ikke fører til mavesår.

Det mest almindelige symptom er smerter i den øverste del af maven, men symptomerne kommer i perioder og varierer meget. Ingen symptomer er specifikke for mavesår, og mange har ingen symptomer. Smerterne kan ofte lindres, hvis man spiser, eller hvis man tager medicin, der neutraliserer eller reducerer mavesyren. Der kan også komme kvalme, opkast, en fornemmelse af at blive mæt tidligt og nedsat lyst til mad. Du kan læse mere i vores side om mavesår.

Hvorfor kan et mavesår komme tilbage?

Svaret afhænger af, hvad mavesåret skyldtes. Patienthåndbogen forklarer, at mavesårsbakterien kun lever i et surt miljø og kun findes på slimhinden i menneskets mavesæk og øverst i tolvfingertarmen. Bakterien bidrager til betændelse, og der kan udvikles sår. Så længe bakterien findes i mavesækken, vil der være risiko for, at der kan opstå nye sår. Risikoen forstærkes, hvis du ryger eller bruger medicin af typen NSAID.

Normalt er der et beskyttende lag af slim over slimhinden. Det kan forsvinde på grund af infektion med bakterien eller bivirkninger fra medicin. Så udsættes slimhinden for mavesyre og enzymet pepsin, der findes naturligt i mavesækken, og der kan dannes et sår. Mavesyre er en nødvendig medvirkende faktor, men personer, som får mavesår, behøver ikke at have højere produktion af mavesyre end andre.

Mindst en tredjedel af sårene i mavesækken og en lille del af sårene i tolvfingertarmen skyldes ifølge kilden bivirkninger af NSAID. Disse stoffer hæmmer forsvaret af slimhinden i mavesækken. Det betyder, at hvis man har haft mavesår på grund af NSAID eller salicylater og fortsætter med at tage dem, kan mavesåret komme igen.

Hvor stor er risikoen for at få det igen?

Tallene i Patienthåndbogen er klare på ét punkt: behandling af bakterien gør en stor forskel. Hvis bakterien fjernes med antibiotika, mindskes risikoen for nye mavesår til kun nogle få procent. Efter en vellykket behandling er risikoen for at få mavesår igen omtrent 1-5 % pr. år mod tidligere 75 %. Man kan i dag blive helbredt for mavesår, hvis det er forårsaget af Helicobacter pylori. Kilden skriver også, at de allerfleste, som behandles med eradikationskur, bliver helt raske.

Kilden skriver desuden, at når det drejer sig om mavesår forårsaget af Helicobacter pylori, er risikoen for at få det igen størst, hvis man ikke tager medicinen efter lægens forskrifter. Det er derfor vigtigt at gennemføre behandlingen, som den er foreskrevet. Hvis man ikke gennemfører behandlingen som foreskrevet, øges risikoen for, at kuren mislykkes. Følger man behandlingen, er der 85-90 % chance for, at man bliver helbredt.

Kilden angiver ikke tal for, hvor stor risikoen er for gentagelse ved mavesår forårsaget af medicin. Den siger blot, at det kan komme igen, hvis man fortsætter med medicinen. Vi skriver derfor ingen procent for det.

Hvordan behandles mavesår?

Man kan lindre symptomerne og forbigående hele mavesåret ved at tage medicin, som nedsætter produktionen af syre i mavesækken. Disse lægemidler kaldes protonpumpehæmmere. Den mest almindelige behandling er den såkaldte eradikationsbehandling, som består af syrehæmmende medicin og to slags antibiotika, som dræber bakterierne. Man skal behandles i 7 dage. Personer med mavesår, som ikke er smittet med mavesårsbakterien, har ikke behov for antibiotika. De behandles alene med syrehæmmende medicin, og om muligt skal de ophøre med NSAID eller salicylater. Vi gengiver ingen doser eller præparatnavne.

Kilden beskriver, at pusteprøver og prøver af afføringen kan bruges til at afklare, om du er smittet med Helicobacter pylori. Hvis prøven bekræfter det, vil lægen anbefale eradikationsbehandling. Den eneste undersøgelse, som sikkert kan påvise mavesår, er en gastroskopi, hvor en tynd bøjelig slange med lyskilde og kamera føres ned i mavesækken og tolvfingertarmen via munden eller næsen. Kilden nævner, at symptomerne alene har begrænset værdi: når lægen stiller diagnosen mavesår kun ud fra, hvad patienten fortæller, er den kun korrekt i 25 % af tilfældene.

Skal man kontrolleres efter behandlingen?

Ja, på en bestemt måde. Hvis man har ukompliceret mavesår, behøver man ifølge Patienthåndbogen ikke at skulle til kontrol med gastroskopi efter eradikationsbehandlingen. Det er dog vigtigt med en kontrolundersøgelse, enten i form af en pusteprøve eller en afføringsprøve, for at kontrollere, at Helicobacter pylori-bakterien er forsvundet. Hvis symptomerne kommer tilbage, bør du kontakte din læge. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en ny gastroskopi.

Det er altså en vigtig del af, at mavesåret ikke vender tilbage, at man får bekræftet, at bakterien er væk. Hvis du har fået en kur og aldrig har hørt noget om en kontrolprøve, så spørg din læge, hvordan det forholder sig i dit tilfælde (redaktionens eget råd).

Hvem er i størst risiko for komplikationer?

Omkring en fjerdedel af personer med mavesår får komplikationer. Det er især ældre mennesker og personer, som tager medicin af typen NSAID. Blandt personer med komplikationer som følge af NSAID har op til to tredjedele ingen symptomer, før komplikationen indtræder, fordi NSAID virker smertestillende og dermed skjuler symptomerne. Kilden nævner fire komplikationer. Blødende mavesår rammer omkring hver femte person med mavesår. Hul på mavesækken rammer ca. 1-2 %. Forsnævring mellem mavesækken og tolvfingertarmen forekommer hos færre end 5 %. Ca. 7 % af sårene i selve mavesækken er kræft, mens sår i tolvfingertarmen kun er kræft i meget sjældne tilfælde.

Det er grunden til, at gentagne mavesår ikke bare skal affejes som en kendt sag. Kilden skriver, at hvis man er mere end 45 år og har nyopståede og vedvarende smerter i øvre del af maven eller får blødning fra mavetarmkanalen, bør man få udført en kikkertundersøgelse af mavesækken og tolvfingertarmen.

Hvordan kan du forebygge, at det kommer igen?

Det vigtigste, man selv kan gøre for at undgå mavesår, er ifølge Patienthåndbogen at være tilbageholdende med at tage NSAID-præparater, med mindre det er strengt nødvendigt. Rygning øger risikoen for at få mavesår. Tal med lægen, hvis du af en anden grund har brug for smertestillende medicin, så I sammen kan vurdere, hvad der passer til dig (redaktionens eget råd). Kilden nævner, at alkohol og stress ikke fører til mavesår, så de er ikke årsag, men det er stadig fornuftigt at tage hensyn til maven, hvis den er øm (redaktionens eget råd).

Hvor tit forekommer mavesår? Ca. 10 % af befolkningen vil i løbet af livet få mavesår. Forekomsten er aftagende i vores del af verden, især sår i tolvfingertarmen, fordi færre og færre bliver smittet med Helicobacter pylori. Blandt alle, som har infektion med bakterien, er det kun ca. 15-20 %, der får mavesår. Sår på tolvfingertarmen er hyppigst i 30-55 års alderen, og sår i mavesækken er hyppigst i 55-70 års alderen.

Er det mavesår eller halsbrand?

Smerter i den øvre del af maven kan have flere årsager. Hvis du er i tvivl om, om det er mavesår eller halsbrand, kan du læse vores side om forskellen på halsbrand og mavesår og om mavesmerter øverst i maven. Kilden understreger, at ingen symptomer er specifikke for mavesår, så det er lægen, der skal afgøre det.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Patienthåndbogen skriver, at hvis man får smerter i den øverste del af maven, som ikke forsvinder af sig selv inden for nogle uger, skal man altid tale med sin læge. Hvis man får blodige opkastninger eller sort, tjæreagtig afføring, skal man altid søge læge akut. Det samme gælder, hvis man pludseligt får kraftige smerter i maven. Et blødende mavesår kan give blodig opkastning eller sort, tjærelignende afføring som følge af kraftig blødning, og kilden kalder det en livstruende tilstand, der kræver akut indlæggelse på hospital. Hul på mavesækken giver pludselige, meget kraftige smerter, som for enkelte stråler ud til ryggen, og det er også livstruende. Ring 112 ved sådanne tegn (redaktionens eget råd). Kommer symptomerne tilbage efter behandling, så kontakt lægen.

Gode spørgsmål til lægen

  • Skyldes mit mavesår bakterien, medicin eller begge dele?
  • Er bakterien væk, og hvordan får jeg det kontrolleret?
  • Skal jeg undgå nogen former for smertestillende medicin?
  • Hvad skal jeg gøre, hvis smerterne kommer igen?
  • Skal jeg have en gastroskopi, hvis det kommer igen?
  • Bør andre i familien testes for mavesårsbakterien?

Sådan forbereder du dig på samtalen med lægen

Skriv ned, hvornår du første gang havde mavesår, hvad der blev gjort, og hvornår smerterne kom igen. Notér, om du tager smertestillende medicin, og hvilken. Skriv også, om smerterne er værre, når maven er tom, og om de lindres af mad. (redaktionens eget råd)

Tag en liste over din medicin med. Det er helt i orden at spørge flere gange, hvis der er noget, du ikke forstår. Siden her er almen information og kan ikke erstatte en undersøgelse. Er du i tvivl, så kontakt egen læge. Det er bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt. (redaktionens eget råd)

Hvad er ikke verificeret her

Siden bygger på Patienthåndbogens artikel Mavesår (opdateret 13.08.2026), læst i fuld tekst. Vi har ikke læst Lægehåndbogens artikel om mavesår, Sundhedsstyrelsen eller patientforeninger. Kilden angiver ikke, hvor stor risikoen er for et nyt mavesår, hvis man bliver ved med at tage NSAID, og derfor skriver vi ingen tal for det. Vi har ikke gengivet doser eller præparatnavne. Siden erstatter ikke lægens vurdering.