Kort svar
Diarré er en almindelig komplikation ved behandling med antibiotika. Patienthåndbogen skriver, at den milde form oftest går over af sig selv, og at den for de fleste ophører, når man stopper med antibiotika. Den alvorlige form skyldes oftest overvækst af bakterien Clostridioides difficile og kan opstå få dage til flere uger efter behandlingen. Den kræver kontakt til lægen og i mange tilfælde hospitalsbehandling. Der er derfor en vigtig forskel på tynd mave, du kan vente med, og diarré, du skal have undersøgt.
Denne side beskriver de to former, hvorfor det sker, hvad du selv kan gøre, og hvornår du skal søge hjælp. Du kan læse mere om diarré generelt i artiklen om hvor længe diarré varer.
Hvorfor giver antibiotika diarré?
I tarmen findes der normalt store mængder bakterier. De er vigtige for fordøjelsen, og de beskytter mod, at andre bakterier, der kan fremkalde sygdom, trænger ind. Ved en kur med antibiotika bliver mange af de normale bakterier udryddet. Sammensætningen af bakterier i tarmen forstyrres, og det svækker tarmens evne til at modstå sygdomsfremkaldende bakterier. Resultatet kan blive en generende diarré. Patienthåndbogen skriver, at diarré på grund af antibiotika skyldes en ubalance i den normale tarmflora, og at den i de fleste tilfælde er kortvarig og lidt generende.
Du kan læse mere om antibiotika generelt i artiklerne om antibiotika og principper for antibiotikabehandling, og om tarmbakterier i artiklen om probiotika og mælkesyrebakterier.
To slags diarré efter antibiotika
Patienthåndbogen skelner mellem to typer:
- en mild diarré, der oftest går over af sig selv
- en mere kraftig og alvorlig diarré, som skyldes overvækst af bakterien Clostridioides difficile (forkortet CD)
CD producerer et giftstof (toksin), som kan give betændelse i slimhinden i tyktarmen. Den mest kendte antibiotika-udløste sygdom med diarré er infektion med denne bakterie (CDI). De fleste tilfælde, som følger af antibiotikabehandling, ses i forbindelse med smitte under indlæggelse på hospital. Infektionen rammer især personer, som er i behandling med syrepumpehæmmer, ældre over 65 år, personer med svækket immunforsvar og personer med underliggende sygdom, men den ses også hos yngre, ikke-indlagte personer.
Symptomer: hvordan ser det ud?
Alvorlig diarré som følge af antibiotika opstår ofte få dage til flere uger efter, at man er blevet behandlet. Diarréen varierer fra nogle få episoder med løs afføring til betydelige blodige afføringer ledsaget af feber, mavesmerter og påvirket almentilstand. Den er typisk vandig, og det er sjældent, at man får kvalme og opkastning. Mild antibiotikadiarré giver ofte kun lidt ændret afføring i en periode med behandling. Kilden skriver, at mange har oplevet netop det, og at det meget sjældent er tegn på allergi over for antibiotika.
Til sammenligning kan akut diarré af andre årsager, for eksempel virus, give vandig afføring uden blod, slim eller pus og ofte uden feber eller kramper, mens bakterier som Campylobacter, Salmonella, Shigella eller Clostridioides difficile typisk giver slimede og blodige afføringer, feber, smerter og mavekramper. Det er en af grundene til, at lægen spørger, om du for nylig har fået antibiotika. Læs mere i artiklerne om mavetarminfektion og diarré.
Hvem har størst risiko?
Patienthåndbogen nævner, at risikoen for diarré på grund af antibiotika øges ved brug af såkaldte bredspektrede antibiotika, høj alder og dårlig almen tilstand. Ved den alvorlige CD-infektion er der desuden øget risiko for dem, der får syrepumpehæmmer, og for dem, der er immunsvækkede eller har underliggende sygdom. Diarréen er ikke arvelig. Hvis du hører til en af grupperne, er det ekstra vigtigt at tage tegn på alvorlig diarré alvorligt (redaktionens eget råd).
Hvor længe varer det?
Patienthåndbogen giver ikke et bestemt antal dage, og redaktionen vil ikke gætte på et. Det, kilden skriver, er:
- Den milde form er en kortvarig og lidt generende tilstand, som går over ved ophør af behandling med antibiotika.
- For de fleste personer med den milde diarré er det nok at stoppe behandlingen. Der findes ingen god behandling mod den milde diarré, og det vigtigste er at begrænse brugen af de typer antibiotika, som er kendt for at øge risikoen. Det er lægens beslutning, om en kur kan afsluttes, og du må ikke stoppe på egen hånd.
- I de fleste tilfælde går diarréen over af sig selv, uden at man bliver særlig syg. Men er helbredet i forvejen svækket, er der øget risiko for, at man bliver alvorligere syg.
- Rigtig behandling vil normalt gøre dig hurtigt rask. I nogle, heldigvis sjældne, tilfælde bliver tilstanden dog kronisk og fører til gentagne episoder med diarré.
Patienthåndbogens artikel om akut diarré generelt skriver, at cirka 95 % af de akutte tilstande af diarré går over af sig selv. Den artikel handler dog om alle årsager til akut diarré og ikke kun om diarré efter antibiotika.
Skal jeg stoppe antibiotikakuren?
Det er et almindeligt spørgsmål. Patienthåndbogen understreger, at det er vigtigt at huske at tage hele kuren med antibiotika, som den er ordineret, selv om man får lidt tynd mave i forløbet. Hvis diarréen er kraftig, blodig, eller du får feber og mavesmerter, skal du kontakte lægen, som vurderer, om kuren skal ændres eller afbrydes. Tag ikke selv beslutningen om at stoppe (redaktionens eget råd). Du kan læse om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du drikker alkohol under kuren, i artiklen om alkohol og antibiotika.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogen råder dig til, hvis det er muligt, at forsøge at vedligeholde den normale tarmflora ved at spise yoghurt og surmælksprodukter, mens du bliver behandlet med antibiotika. Probiotika er produkter med levende organismer, som regel mælkesyrebakterier. De findes i gærede mejeriprodukter og som frysetørrede bakterier i håndkøbsmedicin mod diarré. Formålet er at genoprette balancen i tarmens bakterieflora.
Patienthåndbogens artikel om akut diarré giver desuden nogle generelle råd, som også passer her. Det vigtigste er at drikke rigeligt med væske, især hvis du er ældre, og hvis diarréen er kraftig. Opløsninger fra apoteket, som indeholder sukker og salte i moderate mængder, er mest optimale. Du bør hurtigst muligt begynde at spise almindelig mad. Mad med stivelse, for eksempel ris, havre, gulerødder og majs, har generelt en gunstig effekt. Sodavand og juice indeholder meget sukker og bør fortyndes med vand, fordi den høje mængde sukker kan trække vand ind i tarmen og øge væsketabet. Husk grundig håndvask efter toiletbesøg og før du håndterer mad. Det mindsker risikoen for at smitte andre, især hvis der er tale om CD, som smitter på hospitaler og plejehjem (redaktionens eget råd).
Om dehydrering kan du læse i artiklerne om dehydrering hos ældre og dehydrering hos børn.
Hvad gør lægen?
Lægen spørger blandt andet, hvor længe diarréen har varet, om du har feber, og om du for nylig er blevet behandlet med antibiotika. Blodprøver er vigtige for at udelukke andre årsager. Ved mistanke om CD kan giftstoffet påvises i en afføringsprøve. Nogle gange kræves røntgen, kikkertundersøgelse af tyktarmen eller CT-skanning for at tjekke for andre sygdomme.
Behandlingen afhænger af alvorligheden. I milde tilfælde af CD er det nok at ophøre med antibiotika, men i de fleste tilfælde er det nødvendigt at blive henvist og eventuelt indlagt. På hospitalet får man væske og salte direkte i blodet (drop) og et særligt antibiotikum. I svære tilfælde eller ved tilbagefald kan man behandles med afføring eller afføringsbakterier fra raske (fækal mikrobiota-transplantation). I sjældne tilfælde er det nødvendigt med en operation. Børn bør indlægges til væske, hvis de er dehydrerede, og voksne bør indlægges, hvis de er alvorligt dehydrerede, eller hvis deres almentilstand er stærkt påvirket.
Hvornår skal du til læge?
Patienthåndbogen skriver direkte, at du skal søge læge, hvis du får diarré få dage eller uger efter en behandling med antibiotika. Det gælder også, selv om kuren er færdig. Derudover nævner artiklen om akut diarré, at du bør kontakte lægen:
- ved feber og mathed
- hvis du ser blod i afføringen (læs mere om blod i afføringen)
- ved voldsomme eller turevise smerter i maven
- hvis det er et lille barn med diarré, som er sygt og medtaget
- hvis diarréen er langvarig eller kraftig, og du er alment syg
Kontakt lægen med det samme ved udtalt væskemangel med besvimelse eller blodige afføringer kombineret med høj feber. Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813. Ring 112 ved akut livstruende sygdom (redaktionens eget råd).
Kan man forebygge det?
Patienthåndbogen skriver, at den bedste forebyggelse er at begrænse brugen af antibiotika mest muligt. Det betyder ikke, at du skal sige nej til antibiotika, når du har brug for det, men at du ikke skal bede om en kur, hvis lægen ikke finder grund til det. Ved virusinfektioner som forkølelse virker antibiotika ikke (redaktionens eget råd). Tag kuren præcis efter lægens anvisning, og spørg lægen, om du har en øget risiko, for eksempel fordi du tager syrepumpehæmmer eller er ældre.
Gode spørgsmål at stille din læge
- Har jeg brug for antibiotika, eller kan jeg vente og se?
- Er jeg i en gruppe med øget risiko for alvorlig diarré?
- Hvad gør jeg, hvis jeg får tynd mave under kuren?
- Skal der tages en afføringsprøve?
- Hvornår skal jeg ringe igen, hvis diarréen ikke går over?