Kort svar
Mavesår og mavesækskræft er to forskellige sygdomme i mavesækken. Et mavesår er et sår i slimhinden, som oftest skyldes en infektion med bakterien Helicobacter pylori eller smertestillende medicin af typen NSAID, og det kan helbredes. Mavesækskræft er en ondartet svulst, som er relativt sjælden og alvorlig. De kan føles ens, fordi begge kan give ubehag øverst i maven, og i sjældne tilfælde viser et sår i mavesækken sig at være kræft. Patienthåndbogen skriver, at ca. 7 % af sårene i selve mavesækken er kræft. Derfor er det lægen, der ved hjælp af en kikkertundersøgelse og en vævsprøve skal afgøre, hvad der er tale om.
På denne side sammenligner vi de to tilstande: symptomer, årsager, undersøgelse, behandling og forløb, og vi gennemgår, hvornår du bør kontakte lægen. Siden bygger på to artikler i Patienthåndbogen. Du kan læse mere i artiklerne mavesår og mavesækskræft.
Hvad er et mavesår?
Et mavesår er et sår i slimhinden i mavesækken eller i den øverste del af tolvfingertarmen. I langt de fleste tilfælde skyldes det en infektion med Helicobacter pylori, brug af NSAID (for eksempel acetylsalicylsyre, ibuprofen og diclofenac) eller begge dele. Rygning er også en risikofaktor. Patienthåndbogen understreger, at alkohol og stress ikke fører til mavesår.
Normalt er slimhinden beskyttet af et lag slim. Hvis slimen forsvinder på grund af bakterien eller medicinens bivirkninger, udsættes slimhinden for mavesyre og enzymet pepsin, og der kan opstå et sår, som kan trænge ned i muskellaget. Mindst en tredjedel af sårene i mavesækken og en lille del af sårene i tolvfingertarmen skyldes NSAID. Ca. 10 % af befolkningen får mavesår i løbet af livet. Du kan læse mere om bakterien i artiklen kan man blive rask af Helicobacter pylori.
Hvad er mavesækskræft?
Kræft i mavesækken er en relativt sjælden og alvorlig sygdom. Ifølge Patienthåndbogen rammer den ca. 500-550 danskere om året, oftest midaldrende og ældre og hyppigere mænd end kvinder. Hyppigheden er faldende i Danmark. Mavesækken ligger i den øvre del af bughulen lige under mellemgulvet og producerer cirka 2 liter mavesaft om dagen.
Årsagerne er ikke alle kendt. Nogle faktorer mener man øger risikoen: kostvaner med meget salt og røget mad, overforbrug af alkohol og rygning. Sjældent kan den særlige blodmangel perniciøs anæmi ledsages af mavesækskræft. Det er dog ikke godt bevist, at man ved for eksempel at spise forkert eller ryge direkte vil udvikle mavesækskræft. Visse sjældne typer kan muligvis være arvelige.
Forskellen på symptomerne
Det mest almindelige symptom ved mavesår er smerter i den øverste del af maven. De kommer i perioder og varierer meget, og ingen symptomer er specifikke for mavesår. Mange har slet ingen. Smerterne kan ofte lindres ved at spise eller ved at tage medicin, der neutraliserer eller mindsker mavesyren. Der kan også være kvalme, opkast, en fornemmelse af at blive mæt tidligt og nedsat lyst til mad. Hvis såret bløder, kan man få tegn på blodmangel som træthed, svimmelhed og åndenød.
Mavesækskræft er ofte uden symptomer i de tidlige stadier. De symptomer, der kommer, kommer snigende og relativt sent i forløbet. Patienthåndbogen nævner vægttab, nedsat appetit, ubehag opadtil i maven, træthed og udtalt sygdomsfornemmelse, opkastninger som kan være blodige, besvær med at synke og tegn på blodmangel som svimmelhed, hjertebanken og susen for ørerne.
Der er altså en del overlap: ubehag øverst i maven, kvalme, opkast, nedsat appetit og tegn på blodmangel kan ses ved begge. Det, der især nævnes ved kræft, er større uforklaret vægttab og besvær med at synke. Det er ikke noget, man kan bruge til selv at afgøre sagen, men det er tegn, der altid skal tages til lægen (redaktionens eget råd). Du kan læse mere i artiklerne om ondt i overmaven, uforklaret vægttab og synkebesvær.
Når et mavesår viser sig at være kræft
Her ligger den vigtigste kobling mellem de to sygdomme. Patienthåndbogen beskriver kræft som en af mavesårets mulige komplikationer: ca. 7 % af sårene i selve mavesækken er kræft, mens sår i tolvfingertarmen kun i meget sjældne tilfælde er kræft. Kræft i mavesækken ses næsten udelukkende hos ældre. En vævsprøve fra såret er nødvendig for at afgøre, om der er tale om kræft.
I praksis betyder det, at hvis du er over 45 år og har nyopståede og vedvarende smerter i øvre del af maven eller får blødning fra mavetarmkanalen, bør du få udført en kikkertundersøgelse af mavesækken og tolvfingertarmen. Det kaldes gastroskopi. Bemærk, at det her er en vurdering, som lægen foretager. Du kan ikke selv afgøre det ud fra smerterne.
Forskellen på undersøgelserne
Ved mavesår har beskrivelsen af symptomerne begrænset værdi. Et studie har vist, at når lægen stiller diagnosen mavesår alene på grundlag af, hvad patienten fortæller, er den kun korrekt i 25 % af tilfældene. Pusteprøver og afføringsprøver kan afklare, om du er smittet med Helicobacter pylori. Den eneste undersøgelse, som sikkert kan påvise mavesår, er en gastroskopi, hvor en tynd bøjelig slange med lyskilde og kamera føres ned i mavesækken og tolvfingertarmen via munden eller næsen.
Ved mistanke om mavesækskræft er gastroskopi også den vigtigste undersøgelse. Lægen tager små vævsprøver, som undersøges i mikroskop for at finde ud af, om der er kræft. Undersøgelsen er ikke behagelig, men gør oftest ikke ondt og varer sjældent mere end 15-20 minutter. Hertil kommer CT-skanning og ultralyd, som viser, om sygdommen har bredt sig. Nogle gange laves ultralyd med et gastroskop, hvilket er mere præcist. Kun i meget sjældne tilfælde kan lægen mærke svulsten direkte på maven.
Forskellen på behandlingen
Mavesår behandles ved at nedsætte produktionen af syre med medicin, som kaldes protonpumpehæmmere. Det lindrer symptomerne og får såret til forbigående at hele. Er såret forårsaget af Helicobacter pylori, kan man helbredes med en såkaldt eradikationsbehandling, som består af syrehæmmende medicin og to slags antibiotika, der dræber bakterierne. Følger man behandlingen, er der 85-90 % chance for helbredelse. Efter behandlingen er det vigtigt at få kontrolleret med en pusteprøve eller afføringsprøve, at bakterien er væk. Er man ikke smittet med bakterien, behandles man alene med syrehæmmende medicin, og om muligt skal man stoppe med NSAID. Operation er sjældent nødvendig og sker oftest akut ved blødning eller hul på mavesækken.
Mavesækskræft behandles i langt de fleste tilfælde med operation. Valget afhænger af, hvor i mavesækken kræften sidder. Nogle gange er det nok at fjerne en del af mavesækken, men i de fleste tilfælde må hele mavesækken fjernes, og spiserøret forbindes direkte med tyndtarmen. Mange får også cellegift, nogle gange før operationen for at gøre svulsten mindre. Strålebehandling bruges ikke rutinemæssigt, men kan lindre smerter eller blødning. Efter operationen må man ændre spisevaner til mindre og hyppigere måltider, og efter fjernelse af hele mavesækken kan der de første måneder komme dumping, hvor man 10-15 minutter efter at have spist kan få kvalme, kulderystelser og hurtig puls. Man får hjælp af en diætist før udskrivelsen.
Forskellen på forløbet
Mavesår er en tilbagevendende tilstand, hvis bakterien ikke fjernes. De allerfleste, som får en kur, bliver helt raske, og efter vellykket behandling er risikoen for nye sår omtrent 1-5 % om året mod tidligere 75 %. Man kan godt få mavesår flere gange, og risikoen er størst, hvis man ikke tager medicinen efter lægens forskrifter, eller hvis man fortsætter med NSAID. Du kan læse mere i artiklen kan man få mavesår flere gange.
Ved mavesækskræft afhænger livsudsigterne af, hvor langt sygdommen er nået, da den diagnosticeres. Kan kræften fjernes fuldstændigt, er ca. 40 % i live efter fem år. Hvis den har spredt sig, når den opdages, er sygdommen uhelbredelig. Hvis man ikke har fået fjernet hele mavesækken, kan man i sjældne tilfælde få kræft igen i den tilbageværende del.
Komplikationer ved mavesår, som kræver akut hjælp
Omkring en fjerdedel af dem med mavesår får komplikationer, især ældre og dem, der tager NSAID. Blandt dem med komplikationer som følge af NSAID har op til to tredjedele ingen symptomer før, fordi medicinen virker smertestillende og skjuler dem. De tre komplikationer, Patienthåndbogen nævner ud over kræft, er:
- Blødende mavesår, som rammer omkring hver femte. Det kan give blodige opkastninger eller sort, tjærelignende afføring og er livstruende og kræver akut indlæggelse. Du kan læse mere i artiklerne om blod i opkast og sort afføring.
- Hul på mavesækken, som rammer ca. 1-2 %. Det giver pludselige, meget stærke smerter, nogle gange med udstråling til ryggen, og kræver akut indlæggelse.
- Forsnævring mellem mavesækken og tolvfingertarmen hos færre end 5 %, som giver udtalt kvalme, opkast og følelse af at være fuld.
Hvornår skal du til læge?
Har du smerter i den øverste del af maven, som ikke forsvinder af sig selv inden for nogle uger, skal du altid tale med lægen. Ved nedsat appetit og vægttab skal du altid søge læge. Det samme gælder tiltagende tendens til opkastninger, almen sygdomsfornemmelse og usædvanlig træthed samt besvær med at synke eller smerter, når du synker. Får du blodige opkastninger eller sort, tjæreagtig afføring, eller får du pludselig kraftige smerter i maven, skal du søge læge akut. Du kan også læse mere i hvornår skal du til læge med maveondt.
Det er ikke nødvendigt selv at afgøre, om det er mavesår eller kræft, før du kontakter lægen. Beskriv symptomerne og hvor længe de har varet, og nævn, hvis du tager smertestillende medicin af typen NSAID, ryger eller har haft vægttab (redaktionens eget råd).
Hvad kan du selv gøre?
Det vigtigste, du selv kan gøre for at undgå mavesår, er at være tilbageholdende med NSAID, medmindre det er strengt nødvendigt, og at holde op med at ryge. Rygning og overdreven alkohol og meget stærk eller røget mad øger også risikoen for mavesækskræft. Har du fået fjernet hele eller dele af mavesækken, anbefaler Patienthåndbogen små hyppige måltider, rigeligt at drikke mellem måltiderne, proteinrig mad, ikke for meget sukker og hvile efter måltidet.
Spørgsmål du kan tage med til lægen
- Skal jeg have en gastroskopi, og skal der tages en vævsprøve?
- Er jeg smittet med Helicobacter pylori, og skal jeg behandles?
- Kan jeg undvære eller skifte medicin af typen NSAID?
- Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis smerterne eller vægttabet fortsætter?
- Hvornår skal jeg til kontrol?