Mange kender fornemmelsen af, at mad eller drikke ikke glider helt ned. Her er, hvad Patienthåndbogen skriver om synkebesvær, om årsagerne, om hvad du selv kan gøre, og om hvornår du skal kontakte lægen. Du kan også læse lægens artikel om synkebesvær.
Svar først: hvad kan det være?
Synkebesvær, på fagsprog dysfagi, betyder besvær med at spise, drikke, tygge og synke. Maden kan føles, som om den sætter sig fast i halsen. Har du gener, der varer ved eller bliver værre, bør du kontakte din læge.
Mulige årsager
Patienthåndbogen nævner som hyppige årsager svækkelse på grund af sygdom, aldersforandringer i svælg og spiserør, neurologiske sygdomme som blodprop eller blødning i hjernen, Parkinsons sygdom og sklerose, forstørret skjoldbruskkirtel og refluks. Sjældnere årsager er kræft i mundhule, svælg eller spiserør, senfølger efter strålebehandling og medfødte forsnævringer. Læs om refluks i lægens artikel om refluks og spiserørskatar.
Symptomer
- Mad, drikke eller piller glider ikke ned, som de skal.
- Hoste og en følelse af at få noget galt i halsen.
- Vægttab og smerter ved synkning.
- Halsbrand og hæshed.
- En våd, rallende stemme.
Hvad kan du selv gøre?
- Spis små mundfulde, spis langsomt og tyg maden godt.
- Drik gerne lidt vand til maden.
- Sid op, når du spiser.
- Undgå at spise, når du er meget træt.
Hvornår skal du kontakte lægen?
- Ved længerevarende synkeproblemer, især hvis de bliver værre (Patienthåndbogen).
- Hvis du taber dig, fordi du ikke kan spise normalt (Patienthåndbogen).
- Ved længerevarende smerter i halsen, når du spiser (Patienthåndbogen).
- Ved en våd, rallende stemme og hyppige lungebetændelser (Patienthåndbogen).
Kontakt læge med det samme, hvis du pludselig ikke kan synke væske eller spyt, får voldsom hoste eller åndenød ved synkning, eller har blod i spyt eller mad. Er du i åndenød, ringer du 112. Er du i tvivl, kan du ringe til lægevagten (nummeret afhænger af, hvor du bor, og står på siden om akut hjælp).