Infektiøs, reaktiv eller malign lymfeknudehævelse på halsen. Akut eller kronisk.
Årsag
Akutte bakterielle eller virale (fx mononukleose) infektioner i mundhule, svælg eller ansigt. Kroniske specifikke infektioner, tuberkulose, atypiske mykobakterier, præ-AIDS-syndrom, cat schratch disease (kattekradssyge) og toxoplasmose (sygdom der skyldes parasit).
Inflammatorisk bindevævssygdom (sarcoidose), lymfekræft (maligne lymfomer) og metastaser fra maligne slimhindetumorer i regionen.
Symptomer
- Hævede lymfekirtler, enkelte, eller flere i samme region eller generelt.
- I nogle tilfælde kan man have besvær med at synke eller føle et tryk på halsen.
Klinik
Beskrives ved deres antal, størrelse, konsistens, ømhed og graden af fiksation til det omgivende væv.
Differentialdiagnoser
Cyster (mediane eller laterale halscyster), nodøse forandringer gld. thyreoidea. Spytkirteltumorer.
Diagnostik
Palpation. Klinisk undersøgelse med inspektion af mundhule, svælg ogstrubehoved. Finålspunktur med cytologisk undersøgelse, evt. UL-vejledt.
Blodprøver mhp. infektionstal og thyreodeaparametre. CT- og/eller MR-scanning. Kirurgisk biopsi.
Behandling
Afhænger af årsag.