VTEC og STEC er det samme navn på samme bakterie (VTEC er det ældre), og EHEC ses ofte brugt om tilsvarende bakterier. Her gennemgår vi, hvad Patienthåndbogen skriver om smitte, symptomer og forebyggelse. Du kan også læse om madforgiftning og akut nyresvigt.

Kort svar

STEC er en særlig type E. coli-bakterie, der producerer et giftstof. Almindelige E. coli-bakterier er en harmløs del af tarmfloraen hos mennesker og dyr, men STEC har fået egenskaber, der gør den sygdomsfremkaldende (Patienthåndbogen). Ofte er infektionen en kortvarig diarré, der går over af sig selv. I sjældne tilfælde, især hos børn, kan den føre til nyresvigt.

Hvor almindelig er den?

I Danmark ses cirka 300-500 tilfælde om året. Der har været flere udbrud siden 1980'erne, blandt andet med den såkaldte burgerbakterie, ofte fra oksekød. Det største udbrud i Europa var i 2011 med cirka 3.800 tilfælde, forårsaget af forurenede bukkehornsspirer. Statens Serum Institut overvåger forekomsten. Man kan få STEC mere end én gang (Patienthåndbogen).

Smitte

STEC kan smitte fra person til person, ved kontakt med dyr, gennem fødevarer og via drikke- eller badevand forurenet med afføring. Der skal meget få bakterier til for at blive smittet. Symptomerne begynder normalt 1-2 døgn efter smitten (Patienthåndbogen).

Symptomer

Infektionen viser sig som en akut maveinfektion med svære mavesmerter. Omkring en tredjedel får blodig diarré. Hos især børn kan sygdommen udvikle sig til hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS), som kan give blodmangel og nyresvigt. HUS giver typisk symptomer cirka en uge efter start og kan påvirke centralnervesystemet. Det er en livstruende tilstand, men komplikationen er sjælden (Patienthåndbogen).

Diagnose og behandling

Diagnosen stilles ved at påvise STEC i afføringen, enten ved dyrkning eller PCR-test. Antibiotika og stoppende midler kan øge risikoen for HUS, men nødvendig antibiotisk behandling må ikke undlades af frygt for HUS. Ved moderat til svær væskemangel gives væske i en blodåre på hospitalet (Patienthåndbogen).

Forebyggelse

  • God håndhygiejne, især efter toiletbesøg, før måltider og efter kontakt med dyr.
  • God køkkenhygiejne, for eksempel at vaske skærebræt og kniv efter råt kød.
  • Gennemstegt hakket oksekød.
  • Grundig skylning af frugt og grønt.
  • Kort opkog af sukkerærter og babymajs.
  • Undgå unødvendig antibiotika og stoppende midler.

Hvornår skal du til læge?

Patienthåndbogen råder til at søge læge ved mavesmerter med blodig diarré. Redaktionens vurdering: Kontakt lægen samme dag, hvis et barn har blodig diarré. Ring til lægevagten på 1813 uden for lægens åbningstid. Ring 112, hvis et barn efter en mavetur bliver meget bleg, tisser meget lidt, bliver sløjt eller forvirret eller får kramper.

Læs også