Madforgiftning opstår, når man spiser mad, der er forurenet med giftstoffer fra bakterier. Her er, hvad Patienthåndbogen skriver om symptomer, forløb og forebyggelse. Læs også lægens artikel om mavetarminfektion.

Symptomer på madforgiftning

Symptomerne er kvalme, opkastning, diarré, mavesmerter og feber. Afhængigt af giftstoffet kan du også få kuldegysninger og blive dehydreret. Symptomerne kommer hurtigt, typisk 1-6 timer efter måltidet. Opkastning kommer efter få timer, og diarré kommer senest efter et døgn.

Hvor længe varer det?

Opkastning stopper oftest inden for cirka 12 timer. Diarré kan vare nogle døgn. Madforgiftning går som regel over af sig selv. Der findes ingen specifik behandling, og du bør drikke rigeligt vand eller saft. Har du mavesyge med diarré i længere tid, kan du læse om hvor længe mavesyge varer.

Hvad forårsager madforgiftning?

Dårlig hygiejne i køkkenet er den hyppigste årsag. Bakterierne vokser og danner giftstoffer, når maden:

  • står fremme for længe
  • nedkøles for langsomt eller utilstrækkeligt
  • opbevares for varmt
  • genopvarmes utilstrækkeligt
  • ikke skylles godt nok (frugt og grønt)

Den hyppigste årsag er ifølge Patienthåndbogen stafylokokker, efterfulgt af Bacillus cereus og Clostridium perfringens. Giftstofferne tåler varme, så genopvarmning hjælper ikke, når de først er dannet.

Sådan forebygger du madforgiftning

  • Varm mad skal holdes over 60 grader, indtil den serveres.
  • Mad, der skal nedkøles, bør køles hurtigt og i små portioner, så den kommer fra over 60 grader til 5 grader inden for tre timer.
  • Madrester skal opbevares koldt og ikke genopvarmes flere gange.
  • Faren for smitte er størst fra køkkenpersonale, som har haft stafylokokinfektioner på huden.

Rene hænder er også en del af forebyggelsen. Læs sådan vasker du hænder rigtigt.

Hvornår skal du til læge?

  • Du er meget påvirket og/eller har væskemangel.
  • Det gælder især små børn og ældre, for madforgiftning kan være farlig for dem. Ved svære tilfælde kan de få brug for indlæggelse, hvor de får væske direkte i en blodåre.

Har et barn akut diarré, kan du læse om akut diarré hos børn.