Kvalme uden opkastning

Kvalme er en ubehagelig fornemmelse i maven, som ofte får dig til at føle, at du skal kaste op. Patienthåndbogen kalder kvalme og opkastninger almindelige symptomer, som kan forekomme ved mange forskellige sygdomme. De kilder, vi har brugt, beskriver kvalme generelt, og det gælder både med og uden opkastning.

Hvad kan give kvalme?

Patienthåndbogen nævner blandt andet:

• bivirkninger af medicin
• graviditetskvalme, især de første tre måneder
• mavetarminfektion (omgangssyge) og madforgiftning
• migræne
• køresyge og søsyge
• kemoterapi
• tilstanden efter operation og narkose

To patientinformationer fra Aalborg Universitetshospital og Jammerbugt Kommune nævner desuden sygdomme i mave-tarm-kanalen som mavesår og irriteret mavesæk, forstoppelse, forhøjet tryk i hjernens væskesystem og nedsat nyre- eller leverfunktion. De skriver, at kvalme opstår, når et center i hjernestammen påvirkes af signalstoffer eller giftstoffer, og at en syg krop ofte reagerer kraftigere end normalt.

Hvor længe varer det?

Ved madforgiftning starter opkastninger typisk 1-6 timer efter indtagelsen og diarré 6-24 timer efter. Tilstanden varer normalt 1-3 døgn (Patienthåndbogen). Varer kvalmen længere, eller kan du ikke finde en enkel forklaring, er det en god idé at tale med lægen.

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen anbefaler at forebygge udtørring ved at drikke hyppigt små mængder væske og spise mad med meget væske, fx suppe. Hvis du ikke kan spise fast føde uden at kaste op, kan du holde dig til kiks og nudler og undgå mælkeprodukter, fedtrig mad, kulsyreholdige drikke og koffein.

Patientinformationerne giver disse råd:

• Hvil dig, og undgå at være træt, når du spiser.
• Sørg for frisk luft, og undgå stærke lugte.
• Sid oprejst eller let tilbagelænet, og undgå at klemme maven.
• Spis langsomt, tyg grundigt og spis små, hyppige måltider.
• Undgå stegt, fed og stærkt krydret mad.
• Nogle finder, at ingefær, syrlige fødevarer eller kulsyreholdige drikke kan dæmpe kvalmen. Patienthåndbogen råder dog til at undgå kulsyreholdige drikke, hvis du kaster op.

Patienthåndbogen skriver, at milde præparater mod kvalme fås i håndkøb på apoteket, men at effekten ofte er begrænset. Spørg apoteket eller lægen til råds.

Hvornår skal du til læge?

Patienthåndbogen skriver, at de fleste kan behandles hjemme, men at kvalme kan være tegn på en alvorlig tilstand. Kontakt lægen, hvis du har smerter i maven eller brystet, kaster blod op, føler dig svag og svimmel eller tisser meget lidt. Det samme gælder, hvis du har diabetes og tager insulin, har hjerteproblemer eller lige er begyndt på ny medicin. Kvalme uden en enkel forklaring, som fx tømmermænd eller influenza, bør også føre til kontakt med egen læge. Tærsklen skal være lavere for småbørn og ældre.

Patienthåndbogen skriver, at du skal kontakte læge med det samme ved bevidsthedstab eller krampe, for eksempel ved svært væsketab. Uden for lægens åbningstid kan du kontakte lægevagten. Nummeret afhænger af, hvor du bor. Er det akut, ring 112.

Hvad gør lægen?

Lægen bruger din sygehistorie til at vurdere årsagen og undersøger dig. Yderligere undersøgelser er ifølge Patienthåndbogen ofte ikke nødvendige, men kan for eksempel være en kikkertundersøgelse (gastroskopi). Hvis kvalmen skyldes en alvorlig sygdom, kan indlæggelse være nødvendig.

Du kan læse mere i lægeartiklen om kvalme og opkastning af overlæge Henrik Larsen. Er du gravid, kan du læse om kvalme i graviditeten og hvornår du skal til læge.