Kvalme er et af de mest almindelige tegn på graviditet. For de fleste er den generende, men ufarlig. For nogle bliver den så kraftig, at den kræver behandling. Her er, hvad Lægehåndbogen og en sygehusfolder skriver. Læs også lægens artikel om kvalme og opkastning og vores oversigt over graviditet og baby.

Det korte svar

Kvalme rammer 70-90 % af alle gravide i et vist omfang, og omkring halvdelen får også opkastninger. Den begynder typisk mellem 4. og 9. graviditetsuge og er værst omkring uge 9-11. De fleste bliver gradvist bedre og oplever, at den går over omkring uge 16-20. Kan du ikke spise og drikke, eller taber du dig, skal du kontakte lægen.

Sådan kan du selv lindre kvalmen

Lægehåndbogen og Holbæk Sygehus giver de samme grundråd:

  • Spis små måltider med 2-3 timers mellemrum, og spis, før sulten melder sig. Tom mave kan gøre kvalmen værre.
  • Små, proteinrige mellemmåltider som nødder, mejeriprodukter, bønner og tørre salte kiks kan hjælpe.
  • Spis gerne tørre kulhydrater som kiks eller knækbrød i sengen om morgenen, før du rejser dig.
  • Kold mad er ofte lettere at spise end varm mad.
  • Undgå stærkt krydret, kraftigt duftende og fed mad. En næseklemme kan dæmpe lugt og smag.
  • Drik små mængder hyppigt, gerne sukkerholdige drikke.
  • Hvil dig, og undgå de ting, du ved udløser kvalmen.

Lægehåndbogen skriver, at akupunktur kan forsøges som supplement. Effekten er beskeden, men der er ingen bivirkninger. Ingefær frarådes.

Hvornår er det svær graviditetskvalme?

Svær graviditetskvalme kaldes hyperemesis gravidarum. Den rammer 0,3-3 % af de gravide. Lægehåndbogen beskriver den som kraftig kvalme og opkastning, der påvirker almentilstanden. Typiske kendetegn er:

  • Symptomerne starter før uge 16.
  • Du kan ikke spise og drikke normalt.
  • Dagligdagen er kraftigt begrænset.

Faresignaler er et vægttab på 5 % eller mere af vægten før graviditeten og tegn på væskemangel. Ved svær kvalme kan der opstå vægttab, væskemangel, forstyrrelser i kroppens salte og mangel på vitaminer. Tilstanden kan også påvirke humøret. Lægehåndbogen skriver, at den er forbundet med øget risiko for depression. Fortæl derfor også din læge, hvis du har det psykisk dårligt. Læs mere om depression hos lægen.

Hvad kan lægen gøre?

Lægen eller jordemoderen vurderer dig med vejning, blodtryk, puls, urinprøve og blodprøver. Behandlingen kan være sikring af væske og vitaminer og kvalmestillende medicin, som vælges ud fra fordele og bivirkninger for dig og fosteret. Effekten vurderes typisk efter 2-4 dage. Ved svær væskemangel og saltforstyrrelse kan du få væske i en drop og have brug for en kortvarig indlæggelse. Har du haft svær graviditetskvalme før, kan du drøfte forebyggende behandling med lægen, så snart du ved, at du er gravid. Lægehåndbogen skriver, at risikoen for at få det igen er øget.

Hvornår skal du til læge?

  • Du kan ikke holde mad og drikke nede, eller du taber dig.
  • Du har tegn på væskemangel.
  • Din kvalme bliver værre, eller dine egne råd ikke hjælper.
  • Du får mavesmerter eller bløder fra skeden. Holbæk Sygehus nævner dem som signaler, hvor du skal kontakte sygehuset, hvis du er i forløb.
  • Du har det psykisk dårligt på grund af kvalmen.

Hvis du er i tvivl, så ring til din læge, jordemoder eller fødeafdeling. Læs også om andre tilstande i graviditeten: svangerskabsforgiftning og graviditetsdiabetes.