Kort svar

Både Parkinsons sygdom og essentiel tremor kan give rysten i hænderne, men de ligner ikke hinanden i det hele. Ved Parkinsons sygdom er rysten værst, når kroppen er i hvile, den starter som regel på den ene side, og den kommer sammen med stive og langsomme bevægelser. Essentiel tremor er ofte en ens rysten på begge hænder, den ses, når man holder en stilling eller laver en målrettet bevægelse, den er ofte familiær, og den bedres ofte efter alkohol. Det fremgår af Patienthåndbogens beskrivelse af rysten. Det er lægen, der afgør, hvilken type rysten du har.

Hvad er rysten, og hvordan deles den op?

Patienthåndbogen beskriver rysten som rytmiske bevægelser af en kropsdel, oftest arm eller hoved. På fagsprog kaldes det tremor. Man deler rysten op i grupper efter, hvornår den optræder:

  • Hviletremor er rysten, når den pågældende kropsdel er i afslappet tilstand, som ved Parkinsons sygdom.
  • Statisk tremor er rysten, når man fastholder en bevægelse mod tyngdekraften, for eksempel med fremstrakte hænder.
  • Kinetisk tremor er rysten ved målrettede bevægelser, som eventuelt forværres sidst i bevægelsen, for eksempel inden gaflen når munden.

Statisk og kinetisk tremor hører til aktionstremor, altså rysten ved aktivitet. Forskellen på, om rysten er der i hvile, eller når du bruger hænderne, er en af de vigtigste ledetråde, når lægen skal finde årsagen. Du kan også læse om rysten generelt i vores artikel om rysten på hænderne.

Hvordan er rysten ved Parkinsons sygdom?

Patienthåndbogen skriver, at rysten ofte er det mest dominerende symptom ved Parkinsons sygdom. Den starter ofte i tommelfinger og pegefinger, som går frem og tilbage i en fast rytme 4-6 gange i sekundet. Det kaldes "pilletrille-rysten". Rysten bliver mere udtalt i hvile og ved stress, og den forsvinder under søvn. Den kan forekomme i hele kroppen, herunder hoved, tunge, arm og ben. Den starter oftest asymmetrisk, altså på den ene side, og hyppigst er rysten af hænder. Kilden nævner, at man kan ryste så meget, at kaffen skvulper over, eller at man ikke kan holde avisen roligt nok til at læse den. Det er ofte netop generne med rysten, der får folk til at søge læge første gang.

Hvordan er rysten ved essentiel tremor?

Essentiel tremor er ifølge Patienthåndbogen en hyppig årsag til rysten, som kan kræve behandling. Kilden beskriver den sådan:

  • Ofte familiær og begynder ofte midt i livet. Symptomerne tiltager langsomt gennem livet.
  • Varierer i frekvens og udslag.
  • Ofte ensartet rysten på begge hænder.
  • Man ser statisk og kinetisk tremor.
  • Der er ofte bedring af rysten efter indtag af alkohol.
  • Rysten øges med stress og træthed.

Kilden nævner, at essentiel tremor kan lindres af medicin, og at man også kan få hjælp af alkohol, men at det ikke er tilrådeligt. Det er en vigtig pointe, at alkohol ikke er en behandling (redaktionens eget råd). Ud over de to artikler her kan du læse mere om tilstanden i lægens artikel om ufrivillige bevægelser og tremor.

De vigtigste forskelle ved siden af hinanden

  • Hvornår ryster det: Parkinson giver hviletremor, som er værst, når kroppen er afslappet. Essentiel tremor ses ved fastholdte stillinger og målrettede bevægelser.
  • Hvilken side: Parkinson starter oftest asymmetrisk. Essentiel tremor er ofte ensartet på begge hænder.
  • Alder: Parkinson opstår som regel hos en person over 60 år. Essentiel tremor begynder ofte midt i livet.
  • Arv: Essentiel tremor er ofte familiær. Hos Parkinson nævner de læste kilder ikke arv i symptomafsnittene.
  • Alkohol: Ved essentiel tremor bedres rysten ofte af alkohol. Det samme er ikke beskrevet ved Parkinson.
  • Øvrige symptomer: Parkinson giver også stive og langsomme bevægelser, maskeansigt og monoton stemme. Essentiel tremor beskrives som rysten.
  • Forløb: Begge udvikler sig langsomt. Parkinson forværres med tiden.

Oversigten er redaktionens sammenstilling af Patienthåndbogens tekster. Den kan ikke bruges til at stille diagnosen selv (redaktionens eget råd).

Hvilke andre symptomer hører til Parkinsons sygdom?

Parkinsons sygdom er karakteriseret ved rysten, nedsatte bevægelser og stivhed. Patienthåndbogen skriver, at der er fire karakteristiske symptomer, og at de fleste har to eller flere af dem: rysten, stive bevægelser, langsomme bevægelser og dårlig balance. For at diagnosen kan stilles, skal der være langsomme bevægelser til stede. Man har oftest besvær med at starte og udføre bevægelser. Dårlig balance med tendens til at falde for- eller bagover er et almindeligt symptom, især når sygdommen har stået på i nogle år.

Sygdommen viser sig ofte gradvist og snigende. I begyndelsen er det almindeligt at føle sig træt, det kan være lidt vanskeligt at rejse sig fra en stol, stemmen ændres, og håndskriften kan blive gnidret. Ansigtet kan blive mere fattigt på mimik, bevægelserne stivere og gangen langsommere og mere usikker. Tab af lugtesans, søvnforstyrrelser og forstoppelse kan være tidlige tegn. Kilden nævner desuden, at svækket lugtesans ses hos 70 % af dem, der har Parkinsons sygdom. Ofte vil familie eller venner mærke de første symptomer før én selv. Du kan læse mere i lægens artikel om Parkinsons sygdom.

Hvad ellers kan give rysten?

Hvis du ryster, er det langt fra altid Parkinson eller essentiel tremor. Patienthåndbogen nævner en række andre årsager:

  • Normal rysten. Rysten ved angst og nervøsitet kaldes fysiologisk tremor og er et normalt fænomen, som oftest ikke kræver behandling.
  • Højt stofskifte. Forekommer klart hyppigere blandt kvinder end mænd. Typiske tegn kan være rysten, vægttab trods god appetit, sved, varmeintolerance, hjertebanken, rastløshed og irritabilitet.
  • Alkohol. Overforbrug kan give rysten på hænderne, især ved abstinens.
  • Forgiftning. Kviksølv, bly og mangan nævnes.
  • Medicin. Blandt andet lithium, midler mod depression, steroider og visse andre lægemidler kan give rysten som bivirkning, og abstinenser ved stort forbrug af benzodiazepiner kan også give den.
  • Sjældnere årsager. Sygdomme i lillehjernen eller hjernestammen, som oftest skyldes blodprop eller hjerneblødning, multipel sklerose og en sjælden arvelig sygdom i lillehjernen.

Du kan læse om en af årsagerne i vores artikel om forskellen på over- og underfunktion af skjoldbruskkirtlen.

Hvorfor er det vigtigt at kende forskel?

Det kan være en lettelse at høre, at rysten på begge hænder, som har været der i årevis og bedres af en øl, passer bedre til essentiel tremor end til Parkinson, men det er ikke noget, man kan afgøre selv. Parkinsons sygdom forværres med tiden og kan give andre symptomer, som kræver opfølgning, mens rysten ved andre årsager kan forsvinde, når årsagen behandles, for eksempel et for højt stofskifte eller en medicin, der kan skiftes. Patienthåndbogen skriver, at behandlingen afhænger af årsagen, og derfor starter vejen mod hjælp med at få fundet ud af, hvilken slags rysten det er (redaktionens eget råd). Skriv gerne ned, hvornår rysten er værst, hvilken hånd der ryster mest, og om andre i familien ryster, før du går til lægen (redaktionens eget råd).

Hvad kan du selv gøre?

Patienthåndbogen giver disse råd: Ved overforbrug af alkohol, benzodiazepiner og tobak bør forbruget reduceres. Rysten udløst af medicin bør du tale med din egen læge om, og lægen kan overveje at lægge medicinen om. Bedre regulering af stofskiftet kan mindske rysten ved stofskiftesygdomme. Man bør undgå udsættelse for farlige metaller som kviksølv, bly og mangan. Stop aldrig medicin på eget initiativ (redaktionens eget råd).

Hvornår skal du kontakte lægen?

Ved plagsom rysten bør du kontakte din egen læge. Ved nyopstået rysten bør du også kontakte din egen læge med henblik på at finde årsagen. Kilden skriver, at der ikke er behov for akut henvendelse til egen læge. Hvis rysten derimod kommer sammen med pludselig lammelse, pludselig svækkelse af den ene side eller problemer med at tale, kan det være tegn på noget akut, og så kan du ringe 112 (redaktionens eget råd). Uden for lægens åbningstid kan lægevagten kontaktes på 1813 (redaktionens eget råd).

Hvad gør lægen?

Lægen vurderer, hvilken type rysten du har, ser efter tegn på anden sygdom og udfører en neurologisk undersøgelse. Eventuelt tages blodprøver, og der kan blive lavet CT- eller MR-skanning af hjerne og rygmarv. Ved mistanke om sygdom i hjerne og nervesystem kan henvisning til en speciallæge i neurologi være relevant. Kilden skriver, at nogle former for rysten bedres ved at behandle den sygdom, der er årsagen, at andre kan lindres med medicin, og at der også er former for rysten, som ikke bedres særligt effektivt, selv med medicin.

Spørgsmål, du kan tage med til lægen

  • Er min rysten en hviletremor eller en aktionstremor?
  • Kan min medicin eller mit forbrug af alkohol spille ind?
  • Skal mit stofskifte undersøges?
  • Er der brug for en neurolog eller en skanning?
  • Hvad kan jeg gøre, når rysten generer mig i hverdagen?