Kort svar

Skjoldbruskkirtlen danner hormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3), som styrer kroppens stofskifte. Ved højt stofskifte, på fagsprog hyperthyreose, danner kirtlen for meget af dem, og kroppen kommer så at sige til at køre for hurtigt. Ved lavt stofskifte, hypothyreose, danner den for lidt, og kroppen kører for langsomt. Derfor er symptomerne ofte næsten modsatte: Ved højt stofskifte kommer hjertebanken, rysten, uro, vægttab og sved. Ved lavt stofskifte kommer træthed, kuldefølsomhed, træg mave, tør hud og tørt hår. Begge dele afgøres med en blodprøve, ikke ud fra symptomerne alene.

Højt stofskifte: hvad er det?

Patienthåndbogen beskriver højt stofskifte som en sygdom, der skyldes øget produktion af T4 og T3 i skjoldbruskkirtlen. Der kommer cirka 5.000 nye tilfælde om året i Danmark. Sygdommen opstår ofte i alderen 20-40 år, mens knudestruma, altså en forstørret kirtel med hormonaktive knuder, ses hyppigere efter 50-årsalderen.

Kilden nævner som de hyppigste symptomer hjertebanken, en let rysten på hænderne, nervøsitet og irritabilitet, vægttab trods god appetit, øget svedtendens og hedeture, problemer med at tåle varme, løs afføring, menstruationsforstyrrelser, øjengener og en forstørret skjoldbruskkirtel. Artiklens faktaboks nævner desuden træthed, muskelsvaghed, hurtig puls og forhøjet blodtryk. Kilden gør også opmærksom på, at mange af symptomerne kan ses ved andre sygdomme og tilstande, for eksempel stress.

Lavt stofskifte: hvad er det?

Patienthåndbogen beskriver lavt stofskifte som en tilstand, hvor skjoldbruskkirtlen udskiller for lidt stofskiftehormon til blodet. Udviklingen kan være langsom og næsten umærkelig, og i den tidlige fase kan tilstanden være næsten uden symptomer. Efterhånden bliver symptomerne tydeligere. Kilden nævner blandt andet mangel på initiativ, træghed i bevægelserne, at man fryser let, smerter i muskler og led, øget behov for søvn, vægtøgning (dog sjældent mere end 2-3 kg), forstoppelse, svimmelhed, prikken i huden, uregelmæssig menstruation, hårtab og uklar stemme.

Ved en undersøgelse kan lægen se tør og kølig hud, tørt og flosset hår, skrøbelige og tynde negle, hævelser omkring øjnene, langsom hjerterytme og langsomme reflekser. En forstørret skjoldbruskkirtel, struma, ses ifølge kilden i 50 % af tilfældene. I de tidlige stadier er fundene varierende og usikre. Kilden skriver også, at symptomerne ved lavt stofskifte ses hyppigt hos personer, som ikke har stofskiftesygdom, og at de let kan forveksles med stress, depression, demens eller almindelige aldersforandringer.

De to tilstande sammenlignet

  • Hjertet. Højt stofskifte giver hjertebanken og hurtig puls. Lavt stofskifte giver ifølge kilden en langsom hjerterytme ved undersøgelsen.
  • Temperatur. Højt stofskifte giver øget svedtendens og problemer med at tåle varme. Lavt stofskifte giver, at man fryser let og har svært ved at tåle kulde.
  • Mave. Højt stofskifte giver løs afføring. Lavt stofskifte giver forstoppelse.
  • Vægt. Højt stofskifte giver vægttab trods god appetit. Lavt stofskifte giver vægtøgning, dog sjældent mere end 2-3 kg, eller svært ved at tabe sig.
  • Energi og humør. Højt stofskifte giver nervøsitet, irritabilitet og rastløshed. Lavt stofskifte giver træthed, øget søvnbehov og mangel på initiativ.
  • Hud og hår. Lavt stofskifte giver tør hud, tørt hår og hårtab. Det nævnes ikke som et typisk træk ved højt stofskifte i artiklen.
  • Menstruation. Begge tilstande kan give menstruationsforstyrrelser.

Oversigten er redaktionens egen opstilling af, hvad de to artikler skriver. Den er ikke en tabel fra kilden, og ikke alle punkter er nævnt i begge artikler.

Hvorfor får man højt stofskifte?

Patienthåndbogen peger på flere årsager. Graves' sygdom er den hyppigste årsag blandt yngre mennesker. Her danner kroppen antistoffer, som efterligner hormonet TSH, der normalt stimulerer kirtlens produktion. Det er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet påvirker cellerne i skjoldbruskkirtlen. Mellem 20 og 30 % af personer med Graves' sygdom får let påvirkning af øjnene.

Knudestruma med højt stofskifte er en anden årsag. Kilden forklarer, at Danmark tidligere har haft moderat mangel på jod, og at jodmangel i barndommen og ungdommen kan stimulere dannelsen af knuder i kirtlen. Hos ældre skyldes højt stofskifte ofte, at dele af kirtlen ikke længere lader sig regulere af TSH. Hyperthyreose kan også skyldes en akut irritationstilstand i skjoldbruskkirtlen, thyroiditis. Det kan være tilstanden efter en fødsel, som ses hos cirka 5 % af kvinder, oftest 1-6 måneder efter fødslen, eller en virusbetinget form med smerter fortil på halsen, feber og forhøjet CRP. Endelig kan medicin og for stort indtag af jod, blandt andet fra helsekostprodukter, give højt stofskifte.

Hvorfor får man lavt stofskifte?

Ifølge Patienthåndbogen skyldes lavt stofskifte som regel svigt i skjoldbruskkirtlens evne til at danne og udskille hormon. De hyppigste årsager er følger efter autoimmun inflammation i kirtlen, behandling af højt stofskifte med radioaktivt jod og operation af skjoldbruskkirtlen. Andre årsager er visse former for medicin og strålebehandling tæt på halsen. Sjældnere skyldes det svigt i hypofysen.

Visse tilstande øger risikoen. Det gælder autoimmune sygdomme som type 1-diabetes, leddegigt og cøliaki, graviditet (lavt stofskifte er ikke usædvanligt hos kvinder 2-6 måneder efter fødslen, og tilstanden er som regel forbigående) og Downs syndrom. Lavt stofskifte har en arvelig komponent. Kilden skriver, at man ikke selv kan gøre noget for at undgå at få tilstanden, og at glutenfri kost og lignende ikke kan normalisere stofskiftet.

Når den ene tilstand bliver til den anden

Det er en vigtig pointe, at de to tilstande ikke er helt adskilte. Patienthåndbogen skriver, at behandlingen af højt stofskifte hos mange i nogle tilfælde fører til, at kirtlen producerer for lidt hormon, så man får lavt stofskifte og skal behandles dagligt med thyroxin i tabletform. Efter behandling med radioaktivt jod kan der med tiden komme permanent lavt stofskifte, og operation for Graves' sygdom fjerner hele skjoldbruskkirtlen og giver varigt lavt stofskifte, så man skal tage stofskiftehormon resten af livet.

Også efter en fødsel kan stofskiftet skifte retning: Tilstanden er ofte mild og forbigående og kan i en kort periode gå over i lavt stofskifte, før stofskiftet igen bliver normalt. Omkring 80 % af kvinderne har ifølge kilden normalt stofskifte igen inden for cirka 12-18 måneder. Det betyder, at et menneskes stofskifte ikke nødvendigvis er ét sted for altid, og at kontrol hos lægen er en del af forløbet (redaktionens eget råd: gå ikke selv ud fra, at gamle blodprøver stadig gælder, hvis symptomerne ændrer sig).

Sådan stilles diagnosen

For begge tilstande er blodprøven afgørende. Ved højt stofskifte stiller lægen diagnosen på baggrund af symptomerne og blodprøver, hvor man måler hormonet TSH sammen med T4 og T3. Måling af antistoffer kan afgøre, hvilken type højt stofskifte der er tale om, og en undersøgelse med radioaktivt sporstof, scintigrafi, kan vise, om kirtlen aktivt producerer hormon, og om der er knuder.

Ved lavt stofskifte skriver kilden, at diagnosen ikke kan stilles på symptomerne, fordi de ikke er specifikke. Blodprøverne viser et forhøjet niveau af hypofysehormonet TSH og et for lavt niveau af stofskiftehormonet T4, og hos mange findes også antistoffer mod skjoldbruskkirtlens peroxidase. TSH er den mest præcise måde at måle stofskiftet på. Kilden skriver, at T3 og T4 ikke kan bruges alene til at vurdere stofskiftet, fordi andre faktorer, især anden sygdom, kan påvirke dem. Subklinisk hypothyreose, hvor TSH er forhøjet, men stofskiftehormonet normalt, og symptomerne er lette eller fraværende, er ifølge kilden et omdiskuteret fænomen og regnes ikke som en sygdom i sig selv. Hos en del normaliserer tilstanden sig uden behandling.

Behandling i store træk

Højt stofskifte behandles ifølge Patienthåndbogen med medicin, radioaktivt jod eller operation. Valget afhænger af typen af højt stofskifte, alder, kirtlens størrelse og det generelle helbred. Betablokkere kan dæmpe gener som hjertebanken, rysten og indre uro. Personer med Graves' sygdom behandles oftest med medicin i 12-18 måneder, og herefter er cirka halvdelen raske. Kilden skriver, at man bør kontakte læge eller vagtlæge ved tegn på infektion, fx halsbetændelse eller høj feber, under medicinsk behandling mod højt stofskifte, fordi medicinen i sjældne tilfælde kan give svigt i dannelsen af hvide blodceller.

Lavt stofskifte behandles ved at erstatte det manglende hormon med en tablet. Målet er at normalisere stofskiftet, lindre symptomerne og forhindre komplikationer. Lægen justerer behandlingen ud fra nye blodprøver. I starten er der kontrol hver 4.-8. uge, og når tilstanden er stabil, er det tilstrækkeligt med kontrol en gang om året. Kilden skriver, at der kan gå mange måneder, før symptomerne forsvinder, også selv om blodprøverne er normale, og at man bør have tålmodighed. Den påpeger også, at overbehandling, hvor TSH ligger under den nedre referencegrænse, kan øge risikoen for hjerteproblemer, knogleskørhed, demens og psykiske lidelser. Naturpræparater med dyrs skjoldbruskkirtel kan give risiko for overdosering, og der er ikke videnskabeligt bevis for, at de virker bedre. Denne side siger ikke noget om doser.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Patienthåndbogen skriver om lavt stofskifte, at stofskiftet altid bør undersøges, selv ved den mindste mistanke om nedsat stofskifte, fordi symptomerne let forveksles med andre tilstande. Er du allerede i behandling for en stofskiftesygdom og har generelle symptomer, er det vigtigt at få sikret, at medicinen er korrekt doseret, for der er risiko for, at dosis er for lav eller for høj. Kilden anbefaler desuden at få kontrolleret stofskiftet cirka 4 uger efter opstart af ny medicin, fx medicin mod mavesyre, forhøjet kolesterol eller behandling med jern eller kalk, fordi optagelsen af stofskiftemedicin kan ændre sig.

Ved højt stofskifte er det de beskrevne symptomer, der giver mistanke. Hvis det ikke behandles, kan det ifølge kilden forårsage eller forværre blandt andet atrieflimren, angina pectoris, hjerteinfarkt, hjertesvigt og knogleskørhed. Ved Graves' sygdom kan der opstå øjengener som lysskyhed, smerter bag øjnene, grusfornemmelse, dobbeltsyn og udstående øjne. Redaktionens eget råd: Kontakt din egen læge, hvis du genkender flere af symptomerne i en af de to grupper, og bed om at få målt stofskiftet. Ved pludseligt opstået kraftig hjertebanken, brystsmerter eller besvimelse skal du ringe 112 (redaktionens eget råd).

Hvad er ikke verificeret?

Redaktionen har læst Patienthåndbogens artikler om højt stofskifte og om lavt stofskifte i fuld tekst, bortset fra artiklernes sidste linjer med henvisninger. Patienthåndbogens artikel om mistanke om lavt stofskifte, artiklen om truende lavt stofskifte og Lægehåndbogens artikler er ikke læst. Referenceintervaller for TSH og tal for behandlingsgrænser er med vilje ikke gengivet. Siden angiver ingen doser. Den kan ikke afgøre, om dine symptomer skyldes stofskiftet, eller om de skyldes noget andet, for eksempel stress.