Kort svar: solskoldning kommer af for meget sol, soleksem af en overfølsomhed for lyset

Både solskoldning og soleksem viser sig som rød hud efter sol, men de er ikke det samme. Solskoldning er ifølge Patienthåndbogen en forbrænding, som alle med lys hud kan få, hvis de er i solen længere, end huden kan tåle. Soleksem er en overfølsomhed over for UV-lys, hvor der skal langt mindre sol til, end der normalt giver solskoldning, og hvor huden kan reagere med kløe, knopper og små blærer. Forskellen har betydning for, hvordan du forebygger og behandler, og for hvornår du skal søge læge.

Siden her er skrevet af redaktionen og bygger på to artikler i Patienthåndbogen, som begge er læst i fuld tekst: Solskoldning (speciallæge Eva Susanna Tracz, opdateret 16.08.2026) og Soleksem (samme forfatter, opdateret 17.09.2026). Den kan ikke afgøre, hvad dit udslæt er. Er du i tvivl, så kontakt din læge.

Hvad er solskoldning?

Patienthåndbogen beskriver solskoldning som en fælles betegnelse for hudens reaktion på ultraviolette stråler, enten fra solen eller fra et solarium. Det er den hyppigste akutte beskadigelse af lysudsat, bleg hud. Solskoldning er en 1. grads forbrænding, altså en betændelsesagtig reaktion i huden med rødme, hævelse, kløe og svie, som gradvist forsvinder i løbet af nogle dage. Hvis du efter solskoldningen soler dig mere, bliver forbrændingen værre og kan blive til en 2. grads forbrænding med blærer i huden.

Årsagen er enkel, skriver Patienthåndbogen: Du har været længere tid i solen, end din hud kan tåle, og du har ikke brugt nok solbeskyttelse. Den akutte solskoldning er den hyppigste form, og de fleste med lys, bleg hud har prøvet den en eller flere gange.

Hvad er soleksem?

Soleksem opstår ifølge Patienthåndbogen, fordi man har udviklet en overfølsomhed over for UV-lys. Tilstanden ses typisk om foråret, tidlig sommer, efter solferier eller efter brug af solarium. Generne aftager typisk, når huden er blevet hærdet for sollys senere på sommeren, men kan vende tilbage i næste sæson. Der skal langt mindre sol til end den mængde, der normalt giver solskoldning.

Soleksem kaldes også polymorft lysudslæt, fordi det kan se forskelligt ud hos forskellige personer. Det behøver ikke ligne eksem, men kan også ses som rødme og små blærer, kløe eller et mere nældefeberlignende udslæt. Hos den enkelte person er det dog den samme type udslæt, der opstår fra gang til gang.

Sådan kan du skelne dem fra hinanden

Patienthåndbogens to artikler giver en række holdepunkter. De kan sammenfattes sådan:

  • Hvornår kommer det? Akut solskoldning kommer ofte 4-6 timer efter, at du har været i solen. Soleksem udvikler sig oftest få timer efter lysudsættelse, men der kan gå op til 2 døgn.
  • Hvor meget sol skal der til? Solskoldning kræver længere tid i solen, end huden kan tåle. Ved soleksem kan det være nok med ganske lidt sol.
  • Hvordan ser det ud? Solskoldning giver rød, sviende og øm hud. Ved svær solskoldning kan der komme små vandblærer, som er meget smertefulde, og efter nogle dage begynder huden at skalle. Soleksem er rødt og kløende, ofte med røde prikker, knopper eller små blærer. Hos mørkere hud er soleksem ofte mere brungråligt.
  • Hvem får det? Alle med lys hud kan få solskoldning, og børn skal især beskyttes. Soleksem ses hyppigst hos yngre kvinder i 20-40 års alderen med en lys hudtype, men kan ses hos mænd og i alle hudtyper.
  • Hvor på kroppen? Begge dele ses kun på den hud, som har været udsat for lys. Ved soleksem ses tit et V-formet udslæt på brystet og over skjortekraven i nakken, og det kan også ramme arme, hænder og fødder. Ansigtet bliver sjældent ramt, formentlig fordi ansigtets hud er hærdet af at være udsat for sol og lys hele året.
  • Hvornår på året? Soleksem kommer oftest om foråret efter lang tids fravær af sol. Solskoldning kan komme, når som helst du får for meget sol.
  • Hvor længe varer det? Akut solskoldning forsvinder i løbet af nogle dage, men kan være meget smertefuld, især det første døgn. Soleksem aftager hos de fleste i løbet af 4-7 dage, men det kræver, at man undgår direkte sol på området.
  • Kommer det igen? Soleksem kommer hos de fleste igen i en årrække, sæsonafhængigt. Solskoldning kommer, hver gang du får for meget sol.

Patienthåndbogen skriver, at det typiske for alle reaktioner på sollys er, at de kommer, efter at du har været i solen. Placeringen af udslættet, tidspunktet på året og personens hudfarve gør, at diagnosen oftest er enkel at stille. Læs mere i vores sider om hvor længe solskoldning varer og solallergi.

Et tredje scenarie: medicin kan gøre huden lysfølsom

Begge artikler nævner, at visse typer medicin kan gøre huden mere lysfølsom, så man pludselig får udslæt i solen. Patienthåndbogen skelner mellem to reaktioner. En fototoksisk reaktion ligner en solskoldning, hvor huden bliver rød og øm de steder, der bliver udsat for sol, og den kommer umiddelbart efter soludsættelsen. En fotoallergisk reaktion betyder, at kroppen bliver overfølsom over for stoffer, der er omdannet af UV-stråler fra solen. Huden bliver rød, og ofte udvikler man et kløende eksem. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på din medicin, også naturmedicin. Nævn det for lægen, hvis du pludselig får udslæt i solen, efter du er begyndt på en ny medicin (redaktionens eget råd i forlængelse af kilden).

Hvorfor får man soleksem?

Patienthåndbogen skriver, at årsagen til reaktionen i huden er ukendt. Ultraviolet lys kan give nogle reaktioner i huden, der danner kemiske forbindelser, som kroppen opfatter som fremmede. Det starter en reaktion i immunforsvaret, som udvikler sig til et lokalt udslæt. Man ved, at der er en genetisk øget risiko, hvis andre i familien har soleksem.

Sådan stilles diagnosen

Ved både solskoldning og soleksem stilles diagnosen ud fra sygehistorien, de typiske symptomer og et udslæt, der sidder i sol- og lysudsatte områder. Ved soleksem kan lægen nogle gange tage en hudbiopsi for at udelukke andre årsager. I sværere tilfælde kan det være nødvendigt at henvise til en hudafdeling for at foretage en lystest, som kan bestemme, hvilken type UV-stråler der udløser soleksemet, eller hvis der er tvivl om diagnosen. Ved reaktioner på medicin kan en hudlæge lave en lappetest for at bedømme, om det er øget lysfølsomhed eller en allergisk reaktion.

Forskellen på behandlingen

Patienthåndbogen skriver, at alle solskoldninger behandles stort set ens:

  • brug afkølende cremer eller våde klude
  • ved meget kløe eller svie kan kløestillende midler bruges, som creme eller tabletter
  • smertestillende håndkøbsmedicin kan hjælpe mod smerter
  • spændte blærer kan prikkes hul på med en ren nål
  • en mild creme med binyrebarkhormon kan smøres på de forbrændte områder. I de allerfleste tilfælde bruger man den mildeste form, hydrokortison, som kan købes uden recept

Ved udbrud af soleksem er det vigtigste at holde sig væk fra solen. Antihistaminer og creme med binyrebarkhormon kan lindre. I svære tilfælde kan lægen give kortvarig medicinsk behandling med binyrebarkhormon eller længere kure med immundæmpende medicin i sommerhalvåret. Man kan også få forebyggende lyshærdning hos en hudlæge med langsom optrapning i det tidlige forår.

Forebyggelse: det samme, og dog ikke helt

Solskoldning forebygges ifølge Patienthåndbogen ved at beskytte huden især mellem klokken 12 og 15 i Danmark, hvor 50 procent af dagens stråling forekommer. Brug solcreme med mindst faktor 30, rigeligt og med dobbeltapplikation fra morgenstunden, og gentag eventuelt i løbet af dagen. Søg skygge, dæk kroppen til og brug hat. Tjek UV-indekset i vejrudsigten. Tildækning giver delvis beskyttelse, for UV-stråler trænger igennem en del almindeligt tøj, og UV-tøj kan være en mulighed for lyshudede, som opholder sig meget udenfor. UV-beskyttende badetøj beskytter ikke ansigt, nakke, hænder og fødder. Selvbruner har en let beskyttende effekt, men skal kombineres med solbeskyttelse.

Ved soleksem er kravene skrappere. Patienthåndbogen anbefaler solcreme med faktor 50 og filter for både UVA og UVB, i et relativt tykt lag, gerne to gange i træk fra morgenstunden og mindst 30 minutter før, du skal ud i solen. Vandfaste solcremer er bedst, når man bader. Tyndt bomuldstøj beskytter kun for en del af strålerne, og man kan få tøj med UV-filter. UVA-stråling trænger også igennem vinduesglas.

En vigtig forskel er myten om at hærde huden. Patienthåndbogen skriver, at det er en myte, at man hærder huden mod skade ved at blive solbrændt, især hvis man har lys hud. Ved soleksem hjælper en anden form for hærdning derimod mange: Hvis man i begyndelsen af sommeren kun er kort tid i solen og øger tiden gradvist, aftager generne ofte eller forsvinder helt. Halvdelen af patienterne har effekt af lysbehandling hos hudlæge eller på hospital. Tag dog ikke solarium for at forebygge soleksem.

Du kan læse mere om børn i vores side børn og sol.

Hvornår skal du søge læge?

Patienthåndbogen skriver, at solskoldning meget sjældent kræver lægebehandling. Du skal dog søge hjælp, hvis du selv eller en anden er svært solskoldet med mange blærer på kroppen, eller hvis der opstår sløvhed, forvirring eller anden påvirkning af almentilstanden, for væsketab eller hedeslag kan ses sammen med solskoldning. Har du stadig smerter eller forværring, bør du søge yderligere behandling.

Ved mistanke om soleksem skriver Patienthåndbogen, at du bør søge læge, hvis din hud pludselig bliver uforholdsmæssigt rød efter kort tids ophold i solen, og det ikke bliver bedre efter et par dage til en uge, eller ved svære gener.

Er det farligt, og hvad kan det betyde på lang sigt?

Soleksem er ifølge Patienthåndbogen en ufarlig, men for mange belastende hudlidelse. Hen over sommeren aftager generne, men tilstanden vender hos de fleste tilbage sæsonafhængigt i en årrække. Over længere perioder, årtier, ændrer situationen sig ofte, så man tåler solen bedre. Kilden nævner, at der er øget risiko for mangel på D-vitamin, når man undgår lysudsættelse, så det er en god ide at tage tilskud af D-vitamin hele året. Der kan også ses øget risiko for angst og depression forbundet med tilstanden.

Solskoldning er ikke kun ubehagelig. Patienthåndbogen skriver, at hvis du fortsætter med at udsætte dig for sol efter at være blevet solskoldet, risikerer du en meget kraftig solskoldning, og risikoen for senere at få hudkræft bliver markant større. Overdreven soludsættelse fremskynder desuden hudens aldring med rynker, nedsat elasticitet, karsprængninger og ujævn pigmentering. Faren for hudkræft er større, jo lysere hudtype du har, og jo mere sol du får. Læs mere i vores side om forskellen på basalcellekræft og pladecellekræft.

Opsummering

Solskoldning er en forbrænding efter for lang tid i solen, og den kommer 4-6 timer efter. Soleksem er en overfølsomhed, hvor ganske lidt sol er nok, og hvor huden reagerer med kløe, knopper eller blærer, oftest om foråret. Begge dele skal forebygges med solbeskyttelse, men ved soleksem er kravene højere, og gradvis tilvænning hjælper. Søg læge ved mange blærer, påvirket almentilstand eller hvis rødmen ikke bedres efter en uge.