Kort svar
Solskoldning går normalt over i løbet af nogle dage. Patienthåndbogen skriver, at solskoldning typisk viser sig 4-6 timer efter, at huden har været i solen, og at symptomerne aftager gradvist i løbet af nogle dage. Det første døgn kan være særligt smertefuldt. Rødmen aftager, og huden begynder ofte at skalle. Svær solskoldning med smertefulde blærer tager længere tid og kræver mere opmærksomhed.
Hvad er solskoldning?
Lex beskriver solskoldning som skade på hudens yderste lag, som skyldes sollys. UV-strålingen skader hudcellerne og udløser en betændelsesreaktion. Patienthåndbogen kalder almindelig solskoldning en 1. grads forbrænding: huden bliver rød, hæver sig, klør og svier. Ved svær solskoldning kan der opstå smertefulde blærer, hvilket svarer til en 2. grads forbrænding.
Forløbet fra time til time og dag til dag
- De første timer: Du mærker måske ikke noget, mens du ligger i solen. Lex skriver, at symptomerne kommer inden for nogle timer, og Patienthåndbogen angiver typisk 4-6 timer efter soleksponering.
- Cirka et døgn efter: Betændelsen og besværet topper ifølge Lex omkring et døgn efter solen. Patienthåndbogen skriver, at det første døgn kan være særligt smertefuldt.
- Efter nogle dage: Rødmen aftager. Huden begynder ofte at skalle, og uens pigmentering kan opstå. Ved svær solskoldning med blærer kan hele forløbet tage længere tid. Kilderne giver ikke et præcist antal dage.
- Bagefter: Lex skriver, at pigmentændringer kan blive. Den forbrændte hud er fortsat følsom, så sol skal undgås, og huden skal beskyttes.
Hvorfor er det værst dagen efter?
Lex forklarer, at UV-strålingen skader hudcellerne og udløser betændelse, og at besværet topper cirka et døgn senere. Det er derfor, du ofte først opdager, hvor slemt det er, om aftenen eller næste dag. Se også artiklen om solbeskyttelse og solbrændthed.
Hvad kan du gøre selv?
Patienthåndbogen nævner disse råd til selvbehandling:
- Afkøl huden med vand eller kolde klude. Det kan lindre smerterne.
- Brug fugtighedscreme på den solskoldede hud.
- Det bedste, du kan gøre, er at undgå mere sol på huden.
- Har du kløe, svie eller smerter, så spørg apoteket, hvad der passer til dig. Hvilke midler der er relevante, er ikke læst i kilden her.
Når solskoldning kræver mere end selvbehandling
Redaktionens råd er at søge læge ved mange blærer på kroppen og ved sløvhed, forvirring eller anden påvirkning af almentilstanden. I de to sidste tilfælde bør du søge hjælp straks. Almene symptomer som sløvhed og forvirring kan komme sammen med svær solskoldning. Hvis smerterne eller forværringen fortsætter, selvom du behandler selv, bør du også kontakte lægen. Redaktionens eget råd: Ring 112 ved akut livstruende sygdom, og kontakt lægevagten på 1813 uden for lægens åbningstid, hvis du er i tvivl. Du kan læse om forskellen i artiklen om solstik og hedeslag.
Er det solskoldning, eller er det solallergi?
Patienthåndbogen beskriver, at soleksem (solallergi) er et kløende, rødt udslæt, ofte med røde prikker og små blærer, som kun ses på solbelyste områder, og som typisk viser sig efter det første møde med solen om foråret eller sommeren. Fototoksiske reaktioner på medicin ligner solskoldning og opstår umiddelbart efter soludsættelse, mens en fotoallergisk reaktion giver rød hud og ofte et kløende eksem. Kilden nævner ikke en konkret varighed for soleksem. Hvis du tager medicin og får kraftigere solreaktioner end forventet, så tal med din læge eller dit apotek. Læs mere i artiklen om solallergi.
Hvordan ved du, hvor slem den er?
Kilderne beskriver to trin. Ved almindelig solskoldning, en 1. grads forbrænding, er huden rød, hævet, øm, varm og kløende, og symptomerne aftager gradvist i løbet af nogle dage. Lex nævner, at der i svære tilfælde kan komme hævelse, blærer og væskende områder. Ved blærer, som svarer til en 2. grads forbrænding, har huden taget mere skade, og forløbet bliver længere. Almene symptomer som sløvhed og forvirring er en advarsel om, at kroppen er påvirket mere end blot huden. Spørg lægen eller apoteket, hvis du er i tvivl om, hvilken kategori du er i.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Diagnosen stilles som regel ud fra forløbet og placeringen på kroppen (redaktionens beskrivelse). Er der mistanke om, at reaktionen skyldes allergi eller medicin og ikke bare for meget sol, kan lægen henvise til en hudlæge (redaktionens beskrivelse).
Soleksem og hærdning af huden
Hvis du får udslæt hver gang, du kommer i solen om foråret eller sommeren, kan det være soleksem frem for solskoldning. Patienthåndbogen nævner, at soleksem typisk kommer efter det første møde med solen om foråret. Lysbehandling (hærdning af huden) er noget, en læge eller hudlæge tilrettelægger, og ikke noget man bør prøve selv med solarium eller lange solbade (redaktionens råd).
Sådan kan du bruge tidsrammerne
Tidsrammerne er et pejlemærke, ikke en facitliste. Er du rød og øm samme aften, kan du forvente, at det bliver værre næste dag, og at det så langsomt aftager over nogle dage. Er du stadig lige så øm efter nogle dage, eller bliver det værre i stedet for bedre, er det en grund til at kontakte lægen (redaktionens råd). Er huden helt uden blærer, og har du det ellers godt, er det sædvanligvis nok at afkøle, smøre og holde huden væk fra mere sol, mens den heler. Skal du ud igen, bør den forbrændte hud dækkes af tøj frem for at udsættes for sol.
Hvem er mest udsatte?
Lex fremhæver, at hudtyperne I-VI har forskellig følsomhed over for UV-stråling. Type I og II er meget følsomme, type III er følsom, type IV er moderat følsom, type V er mindre følsom, og type VI er ufølsom. Patienthåndbogen nævner, at hudkræft er hyppigere hos personer med lys hud. Du kan læse mere om langtidsfølger af sol i artiklen om solskader og aktinisk keratose.
Sådan forebygger du næste gang
Patienthåndbogen skriver i artiklen om sol og solbeskyttelse, at sollys indeholder UV-stråler, som også findes i solarier, og at UV-stråler kan give skader i huden, uanset hudfarve. UV-stråler kan medføre celleforandringer og hudkræft, især hos personer med lys hud. Rådene er at undgå stærk sol midt på dagen, tildække sig med tøj og hat og bruge solcreme hyppigt og i rigelige mængder. Det betyder, at beskyttelsen mod næste solskoldning består af flere ting på én gang: skygge og tøj i de timer, hvor solen er stærkest, hat, og solcreme, som skal smøres på igen og igen, ikke kun én gang om morgenen. Kilden her angiver ikke en bestemt solfaktor eller et bestemt tidspunkt på dagen, så de tal skriver vi ikke. Spørg på apoteket, hvis du er i tvivl om, hvilken solcreme der passer til dig og din hud. Husk også, at solarier giver samme type UV-stråler og derfor kan give skader på samme måde som sol.
Hvad der ikke er verificeret her
Af Patienthåndbogens artikler (Solskoldning og Sol og solbeskyttelse) er kun den korte faktaboks læst. Det er dér, 4-6 timer, rådene om afkøling, fugtighedscreme og at undgå mere sol samt UV-oplysningerne står. Øvrige udsagn om blærer, forbrændingsgrader, sløvhed og hvornår du skal til læge er Lex' eller redaktionens og er ikke genlæst i Patienthåndbogen. Kilderne oplyser, at solskoldning går over i løbet af nogle dage, men de angiver ikke et præcist antal dage, og de oplyser ikke, hvor lang tid det tager, før skællen er væk, eller før pigmentet normaliseres. Hvor lang tid din solskoldning varer, afhænger af, hvor kraftig den er, og hvilken hudtype du har. Vi har ikke fundet en kilde, der giver tidsrammer for børn, og børn bør have ekstra opmærksomhed.
Gode spørgsmål til apoteket eller lægen
- Hvad kan jeg bruge på huden, og hvad skal jeg undgå?
- Er blærerne så mange eller så store, at jeg bør komme forbi?
- Kan min faste medicin gøre huden mere følsom for sol?
- Hvilken solbeskyttelse passer til min hudtype?
- Hvornår skal en hudforandring efter sol undersøges?