Redaktionen, 21. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Hvad er UV-indekset?
UV-indekset er et internationalt mål for intensiteten af den skadelige UV-stråling. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det højst 1 på en vinterdag i Danmark, mens det i perioden fra april til september oftest kommer over 3 og er højst 7 på en sommerdag. Det er et udtryk for rødmegivende stråling, altså for hvor stor risikoen er for at få solskoldning, og det er højest midt på dagen, når solen står højt og himlen er skyfri.
UV-indekset afhænger af årstiden, af tidspunktet på dagen og af ozonlagets tykkelse: Jo tykkere ozonlag, jo lavere indeks. Omkring halvdelen af dagens samlede UV-stråling falder mellem kl. 12 og 15. Det aktuelle UV-indeks kan ses i appen UV-indeks og i DMI's vejrudsigter (Sundhedsstyrelsen).
UVA og UVB: to slags stråling
Sundhedsstyrelsen forklarer, at det kun er UVA- og UVB-stråling, der når ned til jorden. UVA-stråling trænger dybere ned i huden og kan give for tidlig ældning af huden (rynker), øjenskader og bidrage til kræft i huden. UVB-stråling giver især solskoldning og på langt sigt solskader som ru pletter, pigmentpletter og kræft i huden. WHO har fastslået, at UV-stråling fra både sol og solarium er kræftfremkaldende.
Solcreme er et supplement
Sundhedsstyrelsen understreger, at tildækning af huden er den bedste beskyttelse mod UV-stråling. Solcreme skal bruges som supplement de steder, hvor tøj og skygge ikke dækker. Anbefalingen er mindst faktor 30, uanset om du er i Danmark eller sydpå. Tidligere var rådet mindst faktor 15 i Danmark, men for mange smører for lidt på. Sundhedsstyrelsen skriver, at de fleste kun bruger 25-50 % af den anbefalede mængde, og at mængden stadig er vigtigere end faktoren.
Huskereglen er stadig én krop, én håndfuld, og det er stadig en god idé at smøre sig ind to gange med ca. 20 minutters mellemrum, før man går ud i solen. Solcreme forhindrer heller ikke al UV-stråling i at nå huden, for en lille del trænger altid igennem.
Bliver man ikke brun med faktor 30?
Sundhedsstyrelsen skriver, at den brune kulør er hudens forsøg på at modstå solens stråler. Risikoen for hudskader og kræft er der stadig, selv om man kun bliver brun og ikke rød. Ønsker du en solbrun kulør, nævner Sundhedsstyrelsen selvbrunende creme eller spraytan, men solcreme skal du stadig bruge.
Solen og D-vitamin
Lidt sol er godt, fordi det danner D-vitamin i huden. Ifølge Sundhedsstyrelsen er solens lys fra maj til september så kraftigt i Danmark, at det nødvendige D-vitamin er dannet i løbet af få minutter midt på dagen. Solfaktoren er ikke afgørende for det. I vinterhalvåret anbefales D-vitamintilskud. Læs mere i artiklen D-vitamin: hvem bør tage tilskud.
Børn og spædbørn
Sundhedsstyrelsen skriver, at jo oftere man udsættes for store UV-doser i barndommen, jo større er risikoen for kræft i huden senere i livet. Børn beskyttes bedst ved at tilbringe mindre tid i direkte sol, når UV-strålingen er stærkest. De bør have en bredskygget hat, der dækker hoved og ører og skygger for ansigt og nakke, og tøj, der mindst går til knæ og albuer. Løstsiddende tøj af tætvævet stof giver den bedste beskyttelse. Til børn er huskereglen én barnekrop, én barnehåndfuld.
Spædbørn, som ikke selv kan bevæge sig, skal holdes væk fra direkte sollys og behøver derfor ikke solcreme. Vælg en barnevogn, hvor kalechen og eventuelt en parasol kan indstilles, så barnet altid er i skygge. UV-stråling kan også reflekteres fra vand, sand, sne og beton, så er UV-indekset højt, kan barnet have brug for tøj, også når det er i skyggen. Pas på, at spædbarnet ikke får det for varmt (Sundhedsstyrelsen). Sundhedsstyrelsen fraråder desuden solcreme med stoffet 4-MBC til børn under 12 år, fordi EU har vurderet stoffet som hormonforstyrrende. Se også artiklen Børn og sol: sådan beskytter du barnets hud.
Solskoldning og solens langtidsvirkning
Solskoldning er det kortsigtede tegn på, at huden har fået for meget UV-stråling. Sundhedsstyrelsen skriver, at fornuftige solvaner mindsker risikoen for solskoldninger og for hudkræft senere i livet. Jo oftere man udsættes for store UV-doser fra sol og solarier, jo større er risikoen. Læs også om hvor længe solskoldning varer, forskellen på soleksem og solskoldning og solskader i form af fortykket hud.
Hudkræft i Danmark
Ifølge Sundhedsstyrelsens faktaark skyldes kræft i huden i langt de fleste tilfælde for meget UV-stråling fra solen eller solarium, og den kan forebygges. Almindelig hudkræft er den hyppigste kræftform blandt danskere, og hvert år får ca. 22.000 diagnosen. Modermærkekræft er den farligste og mest aggressive form. Jo tidligere kræft i huden opdages og behandles, desto større er chancerne for at blive helbredt. Chancen for at overleve modermærkekræft afhænger af, hvor tidligt sygdommen bliver opdaget og behandlet. Du kan læse mere om modermærkekræft hos lægen.
Sådan holder du øje med din hud
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man jævnligt undersøger sin hud for nye eller eksisterende pletter eller knuder, der ændrer farve, størrelse eller form. Det kan også være sår, der ikke heler, eller et mærke, der let bløder eller klør. Undersøg hele kroppen, da kræft i huden også kan forekomme, hvor man normalt ikke er udsat for sol. Opdager du forandringer, bør du opsøge læge.
Solarium
Sundhedsstyrelsen fraråder brug af solarium. Det øger risikoen for modermærkekræft og almindelig hudkræft, og du kan få permanente skader på øjne og hud. Din hud ældes desuden hurtigere. Risikoen stiger, jo yngre du er, når du begynder, og jo oftere du går. I Danmark er der ingen nedre aldersgrænse for solariebrug, men Sundhedsstyrelsen siger, at man aldrig bør gå i solarium, hvis man er under 18 år.
Hvilken solfaktor skal jeg bruge?
Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst faktor 30, også i Danmark. Patienthåndbogen skriver, at UVB giver solskoldning og celleskader, mens UVA giver brunfarve, men også soleksem og ældning af huden.
Hvor meget solcreme skal jeg bruge?
Sundhedsstyrelsen skriver, at tommelfingerreglen er én håndfuld til hele kroppen. Patienthåndbogen beskriver dobbeltapplikation: smør et jævnt lag, og gentag efter ca. 20 minutter, før du går i solen.
Hvad gør jeg ved solskoldning?
Patienthåndbogen nævner at køle huden med vand eller kolde klude, smøre fugtighedscreme, tage smertestillende håndkøbsmedicin ved smerter og undgå mere sol på den solskoldede hud. Mild kortisoncreme (hydrokortison) kan købes uden recept og smøres på de solskoldede områder.
Er solarium farligt?
Sundhedsstyrelsen fraråder solarium og skriver, at du aldrig bør bruge det, hvis du er under 18 år, har hudkræft eller har det tæt på dig, har lys eller fregnet hud, ofte blev solskoldet som barn, let bliver solskoldet, er solskoldet i forvejen, har mange modermærker eller tager medicin, der gør huden lysfølsom.
Hvornår skal jeg til læge med solskoldning?
Søg hjælp, hvis du eller en anden er svært solskoldet med mange vabler. Kontakt også læge ved sløvhed, forvirring eller anden påvirket almentilstand, da væsketab eller hedeslag kan optræde sammen med solskoldning (Patienthåndbogen).
Hvad er UV-indekset, og hvornår skal jeg beskytte mig?
Sundhedsstyrelsen anbefaler at beskytte sig mod solen, når UV-indekset er 3 eller højere. I Danmark er det typisk mellem kl. 12 og 15 fra april til september. Det aktuelle indeks kan ses i appen UV-indeks og i DMI's vejrudsigter.
Skal jeg bruge solcreme, hvis jeg har tøj på?
Nej. Sundhedsstyrelsen skriver, at solcreme er et supplement, hvor tøjet ikke dækker. Tildækning af huden er den bedste beskyttelse mod UV-stråling.
Kan jeg få nok D-vitamin, hvis jeg bruger solcreme?
Ifølge Sundhedsstyrelsen er solens lys fra maj til september så kraftigt i Danmark, at det nødvendige D-vitamin er dannet i løbet af få minutter midt på dagen. Solfaktoren er ikke afgørende. I vinterhalvåret anbefales D-vitamintilskud.
Er jeg beskyttet, hvis jeg bliver brun og ikke rød?
Nej. Sundhedsstyrelsen skriver, at den brune kulør er hudens forsøg på at modstå solens stråler, og at risikoen for hudskader og kræft er der stadig, selv om man kun bliver brun.
Skal et spædbarn have solcreme?
Sundhedsstyrelsen skriver, at spædbørn, der ikke selv kan bevæge sig, skal holdes væk fra direkte sollys og derfor ikke behøver solcreme. Barnet skal være i skygge og have løstsiddende tøj, der dækker arme og ben.
Hvordan opdager jeg hudkræft tidligt?
Undersøg din hud jævnligt for nye eller ændrede pletter eller knuder, sår der ikke heler, og mærker der bløder eller klør. Undersøg hele kroppen og opsøg læge, hvis du opdager forandringer (Sundhedsstyrelsen).