Kort svar
Laparoskopisk galdeoperation (kolecystektomi) er den metode, man bruger til at fjerne galdeblæren. Det er en kikkertoperation i fuld bedøvelse, som ofte foretages som dagkirurgi, så du kan komme hjem samme dag. Patienthåndbogen skriver, at næsten alle, der opereres for galdestenssygdom, bliver raske og smertefri efter operationen. Det kan du læse mere om i artiklerne om galdesten og galdevejssygdomme.
Galdestenssygdom og galdestensanfald
Galdeblæren ligger på undersiden af leveren. Fra den går en lille galdegang, der løber sammen med hovedgaldegangen og udførselsgangen fra bugspytkirtlen, og de munder samlet ud i tolvfingertarmen. Der kan dannes sten i galdeblæren og galdegangene.
Patienthåndbogen beskriver et galdestensanfald som timelange episoder med akutte, stærke smerter i øvre del af maven eller under højre ribbensbue. Smerterne er intense og konstante og ledsages af kvalme og opkastning. De kan stråle ud i ryggen, mellem skulderbladene eller op i højre skulder. De begynder ofte timer efter et måltid, typisk om aftenen eller natten, og varer minimum en halv time, oftest nogle timer. Et anfald, der varer ud over et døgn, kan skyldes betændelse i galdeblæren. Man får så feber, føler sig syg og har udtalt lokal ømhed.
Lægehåndbogen skriver, at cirka 300.000 danskere har en galdesten i galdeblæren, men at galdesten ikke er en sygdom, før der kommer symptomer. Op til cirka 20 % oplever mindst ét anfald over en tiårig periode, og kun cirka 8.000 har behov for behandling. Anfald kommer hyppigst fra 30 til 60 års alderen. Lægehåndbogen nævner som risikofaktorer blandt andet høj alder, graviditet, stort og hurtigt vægttab (fx efter fedmekirurgi), højt BMI, at være kvinde og genetiske faktorer. Du kan læse om vægttab i artiklen om vægttab.
Hvornår anbefales operation?
Patienthåndbogen skriver, at galdestensanfald i sig selv ikke er farlige, og at det derfor er din oplevelse af besværet, der har betydning for, om du bør opereres. To-tre anfald i løbet af nogle år er som regel ikke nok til at tilbyde operation, medmindre særlige forhold gør sig gældende, fx hos piloter og personer med lignende vitale arbejdsfunktioner. Lægehåndbogen giver samme billede: har der været 1-2 anfald de sidste 5 år, tilbydes man sjældent operation, og beslutningen træffes i samtale mellem læge og patient, fx hvis der har været 2-3 anfald inden for de seneste 3 måneder. Næsten alle med komplikationer til galdesten tilbydes operation, så komplikationerne ikke vender tilbage.
Patienthåndbogen nævner, at mange kirurger vurderer disse forhold som gode grunde til at operere:
- rimelig stor sandsynlighed for, at galdesten er årsagen til generne
- gentagne episoder, der påvirker social tilværelse eller arbejde, og hvor du ønsker behandling
- betændelse i galdeblæren
- galdesten i de dybe galdeveje, som altid skal behandles
- at andre sygdomme ikke gør risikoen ved indgrebet urimelig stor
Nogle oplever, at mindre fedt i kosten reducerer eller fjerner symptomerne. Den hyppigste årsag til at operere er ifølge Patienthåndbogen, at man er så generet af anfaldene, at man ikke kan fungere i dagligdagen.
Akut betændelse og komplikationer
Patienthåndbogen skriver, at man sjældent behøver at blive indlagt akut ved et galdestensanfald, men at man som regel indlægges, hvis der er tegn på betændelse i galdeblæren (feber). Ved akut betændelse efter tidligere galdestensbesvær tilstræber man akut operation inden for de første fire-fem dage, eller man behandles med antibiotika og i sjældne tilfælde med dræn i galdeblæren, hvorefter operation planlægges efter cirka tre måneder. Ved let akut bugspytkirtelbetændelse på grund af galdesten tilbydes operation oftest under samme indlæggelse, mens man ved svær betændelse venter cirka 3 måneder.
Er der tegn på, at en galdesten blokerer galdegangen (gulsot, feber eller påvirkede levertal), skal du undersøges og behandles videre. Lægehåndbogen skriver, at ved mistanke om sten i de dybe galdeveje er en MR-skanning af galdevejene (MRCP) den rette undersøgelse, hvis ultralyd er negativ. En ERCP, en kikkertundersøgelse af galdevejene, bruges i dag næsten kun til behandling.
Undersøgelser før operationen
Patienthåndbogen skriver, at ultralyd er den bedste metode til at påvise galdesten i galdeblæren. Er undersøgelsen normal, selv om symptomerne er typiske, bør den gentages, og hos svært overvægtige kan ultralyd undertiden overse sten. Man tager også blodprøver, der viser leverens funktion, for at vurdere sandsynligheden for, at en sten er vandret ud i galdegangen. Er blodprøverne unormale, laves en MR-skanning, og viser billederne sten, fjernes de ved en ERCP. Nogle afdelinger udfører ERCP eller en alternativ metode under selve operationen, hvilket formentlig giver en mindre risiko for bugspytkirtelbetændelse.
Lægehåndbogen skriver, at ultralyd er den sikreste, mindst generende og mest omkostningseffektive undersøgelse, med en følsomhed og træfsikkerhed over 90 % hos en trænet undersøger, og at lægen selv kan bestille blodprøver og ultralyd uden om sygehuset ved mistanke om galdesten.
Sådan foregår operationen
Patienthåndbogen skriver, at operationen foregår som kikkertoperation (laparoskopisk teknik) i fuld bedøvelse. Kirurgerne fører fire rør (trokarer) gennem bugvæggen og foretager indgrebet gennem dem. For at få god oversigt blæses der kuldioxid ind i bughulen, så bugvæggen løftes. Man møder normalt op fastende om morgenen og kan tage hjem nogle timer efter. Erfaringsmæssigt kan 90 % af dem, der er planlagt til dagkirurgi, tage hjem som aftalt. I sjældne tilfælde (5 % eller færre) må operationen ændres til en åben, traditionel operation, og ved operation for akut betændelse i galdeblæren er det noget hyppigere nødvendigt.
Efter operationen
Det er normalt at have smerter efter operationen, og du får smertestillende medicin med hjem. Patienthåndbogen skriver, at nogle har smerter i skuldrene i to til tre dage på grund af tilbageværende gas under mellemgulvet. Sygemelding en uge er nok for mange, nogle behøver mindre, andre op til to uger. Man er som regel frisk efter ganske få dage, og selv hårdt arbejde og fritidsaktiviteter kan formentlig genoptages efter få dage. Det er ikke nødvendigt med rutinemæssige kontroller, hvis du har fået god information før indgrebet.
Langt de fleste bliver raske og får ikke flere smerteanfald. Nogle har uændrede symptomer, hvilket kan betyde, at galdestenene ikke var årsagen til smerterne. Nogle får i den første periode diarré og ondt i maven, når de spiser mad med meget fedt. Enkelte får vedvarende diarré, som bør udredes af en læge. Har du ondt i maven af andre grunde, kan du læse om mavesmerter.
Komplikationer
Patienthåndbogen skriver, at du skal undersøges, hvis du efter udskrivelsen får stærke smerter i maven og/eller feber, så man kan udelukke en komplikation.
- Skade på galdegangen: den alvorligste risiko, hos cirka 0,4 %. Det er vigtigt, at kirurgerne opdager det under eller lige efter operationen. Oftest er der brug for en åben operation, hvor galdegangen sys sammen med tyndtarmen.
- Blødning og betændelse: større blødning under eller efter operationen er under 2 %. Overfladisk sårbetændelse eller sivning fra sårene forekommer i op til 6-7 % af tilfældene.
- Sten i den dybe galdegang: opstår der mistanke under operationen, laver man ofte en røntgenundersøgelse af galdegangen. Findes der sten, kan de fjernes med kikkert under eller efter operationen.
- Hul på galdevejene: løber der galde ud i bughulen, ledes den bort gennem et dræn, og der lægges et aflastende rør i galdegangen. Det kan også ske nogle dage efter operationen, hvis en klips hopper af.
- Galde-malabsorption: hos enkelte ændres galdens normale funktion med optagelse af fedt fra tarmen. Ganske få får uspecifikke kroniske smerter efter operationen.
Gode spørgsmål at stille kirurgen
- Er det galdestenene, der giver mine smerter, og hvor sikker er undersøgelsen?
- Skal jeg have en MR-skanning eller ERCP først?
- Kan jeg opereres som dagkirurgi, og hvem følger mig hjem?
- Hvor længe skal jeg regne med at være sygemeldt?
- Hvem kontakter jeg, hvis jeg får feber eller stærke smerter efter udskrivelsen?