Redaktionen, 18. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Akut tilstand: Får du pludselige, stærke smerter øverst i maven, især hvis de ledsages af gentagne opkastninger eller feber, skal du kontakte lægevagten på 1813. Ring 112, hvis du er meget medtaget eller ikke kan komme af sted. Det kan være et anfald af akut bugspytkirtelbetændelse, som kræver behandling på sygehus.
Hvad er kronisk bugspytkirtelbetændelse?
Ifølge Patienthåndbogen er det ikke en betændelse udløst af bakterier, som en halsbetændelse, men en tilstand, hvor vævet i kirtlen af forskellige årsager bliver påvirket, så den fungerer dårligere. Lægehåndbogen beskriver det som kronisk betændelse og uigenkaldelige forandringer i bugspytkirtlen med mavesmerter og/eller nedsat funktion. Bugspytkirtlen får efterhånden tab af både den del, der danner fordøjelsesenzymer, og den del, der danner insulin.
Forløbet starter ofte med smerter og af og til tilbagevendende anfald af akut betændelse. Flere år senere kommer typisk en gradvist svigtende bugspytkirtel (Lægehåndbogen). Sygdommen rammer oftest i 50-80-årsalderen, men kan også optræde før 30-årsalderen.
Årsager og risikofaktorer
I Danmark er langvarigt overforbrug af alkohol den hyppigste årsag (Lægehåndbogen). Rygning er også en kendt risikofaktor. Patienthåndbogen nævner desuden galdesten og andre tilstande som mulige årsager. Lægehåndbogen oplister blandt andet:
- giftige og stofskiftemæssige årsager, fx alkohol, rygning, for meget kalk i blodet og nedsat nyrefunktion
- arvelige forhold, fx ændringer i bestemte gener og cystisk fibrose
- autoimmune sygdomme, fx autoimmun pankreatitis, cøliaki og Sjögrens syndrom
- tilbagevendende eller svær akut betændelse i bugspytkirtlen
- forsnævringer eller sten i bugspytkirtlens gange
- uden kendt årsag (idiopatisk)
Læs også om akut betændelse i bugspytkirtlen og om forskellen på akut og kronisk bugspytkirtelbetændelse.
Symptomer
Patienthåndbogen beskriver stærke smerter øverst i maven, som ofte stråler om i ryggen. Smerterne kommer i begyndelsen ofte i episoder og bliver senere mere vedvarende hos mange. Ifølge Lægehåndbogen opleves smerten typisk som udløst af måltider og sidder midt i den øverste del af maven.
Senere i forløbet kan der komme vægttab og diarré, fordi bugspytkirtlen udskiller færre enzymer til tarmen. Fedtrig, glinsende afføring ses sent i forløbet, fordi fedtet i tarmen ikke kan nedbrydes tilstrækkeligt (Patienthåndbogen). Ødelægges de insulinproducerende celler, kan der opstå diabetes. Forværres smerterne, eller kommer der nye symptomer, kan det ifølge Lægehåndbogen være tegn på en komplikation, fx en væskefyldt hulrumsdannelse (pseudocyste) eller en forsnævring i en af gangene.
Sådan undersøger lægen
Lægehåndbogen anbefaler, at alle med mistanke om kronisk bugspytkirtelbetændelse henvises til en speciallæge i medicinsk gastroenterologi. Diagnosen stilles ud fra en kombination af symptomer, billeddiagnostik, vævsundersøgelser og test af kirtlens funktion, og tilstanden er formentlig underdiagnosticeret i Danmark.
Billeddiagnostik er afgørende. Lægehåndbogen oplyser, at CT har en samlet følsomhed på 75-90 % og er særligt nyttig til at vise forkalkninger, udvidede gange og pseudocyster. MR-skanning af galde- og bugspytkirtelgange (MRCP) har en følsomhed og sikkerhed på 80-90 %, og kikkertundersøgelse med ultralyd har ca. 80 %. ERCP anvendes i dag kun som behandling, fordi MRCP har overtaget den diagnostiske rolle. Lægen vurderer også ernæringstilstanden og undersøger for tegn på, at bugspytkirtlen ikke danner nok enzymer eller insulin.
Behandling i hovedtræk
Ifølge Lægehåndbogen er målene at bremse udviklingen, opveje den tabte funktion, behandle komplikationer og undgå, at man bliver afhængig af stærk smertestillende medicin.
- Alkohol og rygning: At stoppe er det vigtigste. Udviklingen bliver langsommere og mindre alvorlig, hvis man stopper eller skærer ned på alkohol, eller hvis andre risikofaktorer kan ændres (Lægehåndbogen).
- Smertebehandling: Behovet for smertestillende medicin bliver hurtigt stort, og der er risiko for afhængighed af de stærke præparater (Patienthåndbogen). Lægehåndbogen oplyser, at paracetamol er førstevalg, og at gigtmedicin af NSAID-typen bør undgås på grund af bivirkninger i mave-tarm-kanalen.
- Enzymer og ernæring: Kapsler med fordøjelsesenzymer til måltiderne hjælper kroppen med at optage fedt og forbedrer ernæringstilstanden. Ved stort vægttab kan der være brug for ernæringstilskud, og Lægehåndbogen anbefaler tilskud af de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K.
- Diabetes: Sukkersyge på grund af bugspytkirtelbetændelse kræver ifølge Patienthåndbogen særlig kost, tabletter eller i mange tilfælde insulin. Lægehåndbogen peger på, at behandlingen er en specialistopgave.
- Knogler: Lægehåndbogen nævner, at der bør screenes for knogleskørhed.
Mere om følgesygdommene finder du i artiklerne om type 2-diabetes og knogleskørhed.
Kikkertundersøgelse og operation
Hvis der dannes sten eller forsnævringer i kirtlens gangsystem, kan man ifølge Patienthåndbogen ofte bedre tilstanden ved en kikkertundersøgelse, hvor udførselsgangen udvides, og der sættes små plastikrør (stents) ind. Chokbølger kan i nogle tilfælde knuse sten udefra. Væskefyldte hulrum kan tømmes med en nål eller et plastikdræn.
I særligt svære tilfælde med smerter kan det ifølge Patienthåndbogen være nødvendigt at operere dele af kirtlen bort for at sikre et ordentligt udløb. Lægehåndbogen oplyser, at den mest almindelige operation giver smertelindring hos 70-80 % af patienterne. Operation bruges især ved smerter, der ikke kan lindres på anden måde, og ved forsnævringer, der ikke lader sig behandle med kikkert.
Det kan du selv gøre
Patienthåndbogen er klar: det vigtigste er helt at undgå alkohol og at holde op med at ryge. Lægehåndbogen peger desuden på en god ernæringstilstand med passende kost, vitamintilskud og enzymer, og at smerterne behandles tilstrækkeligt. Har du problemer med at stoppe med alkohol, kan du læse om afhængighed af alkohol og tale med din læge om hjælp.
Hvornår skal du til læge?
Kontakt din læge, hvis du har tilbagevendende smerter øverst i maven, uforklaret vægttab eller fedtet, lys afføring. Er du i forvejen i behandling, bør du kontakte lægen eller den hospitalsafdeling, der følger dig, hvis smerterne bliver værre, eller du taber dig, kaster op eller oplever andre nye symptomer, da det ifølge Lægehåndbogen kan skyldes en komplikation.
Forløb og udsigter
Patienthåndbogen kalder sygdommen alvorlig, men forløbet er oftest bedre, hvis man holder op med alkohol og rygning. Levealderen påvirkes dog ofte. Lægehåndbogen oplyser, at godt halvdelen af patienterne udvikler nedsat funktion i bugspytkirtlen, og at diabetes kommer sent i forløbet hos 30-50 %. Pseudocyster opstår hos ca. 25 %, men de fleste giver ingen symptomer. Sygdommen er forbundet med nedsat livskvalitet og ofte sociale og økonomiske problemer.
Risikoen for kræft i bugspytkirtlen er forhøjet, og den er ifølge Lægehåndbogen større hos rygere. Ca. 5 % af patienterne udvikler kræft i bugspytkirtlen over en periode på 20 år. Læs mere om kræft i bugspytkirtlen. For patienter med alkoholrelateret sygdom, som fortsætter med at drikke, er syvårsoverlevelsen ifølge Lægehåndbogen 50 %.
Hvordan kan man undgå sygdommen?
Patienthåndbogen peger på, at man bedst undgår at få eller forværre kronisk bugspytkirtelbetændelse ved helt at lade være med at drikke alkohol og ved at holde op med at ryge. Har man haft akut betændelse i bugspytkirtlen, skal man stoppe med alkohol og undgå at ryge og sammen med sin læge undersøge, om der kan findes en årsag.
Hvad er årsagen til kronisk bugspytkirtelbetændelse?
Den hyppigste årsag er mange års stort alkoholforbrug. Rygning øger risikoen. Sjældnere skyldes sygdommen galdesten, arvelige forhold eller andre sygdomme.
Hvad er fedtet afføring?
Når bugspytkirtlen ikke laver nok fordøjelsesenzymer, bliver fedtet i maden ikke optaget. Afføringen bliver så lys, fedtet, ildelugtende og svær at skylle ud. Det kan behandles med enzymkapsler, som lægen ordinerer.
Kan kronisk bugspytkirtelbetændelse helbredes?
Skaderne på bugspytkirtlen kan ikke gøres om, men stop for alkohol og rygning kan bremse sygdommen og mindske smerterne. Smerter, fordøjelse og sukkersyge kan behandles.
Hvad er forskellen på akut og kronisk bugspytkirtelbetændelse?
Akut bugspytkirtelbetændelse kommer pludseligt med stærke smerter og kræver indlæggelse. Den kroniske form udvikler sig over år og giver varige skader på bugspytkirtlen.
Hvor mange får kronisk bugspytkirtelbetændelse?
Ifølge Patienthåndbogen får ca. 2-10 pr. 100.000 indbyggere sygdommen hvert år, og ca. 10-25 pr. 100.000 har den. Der er formentlig mange, der ikke har fået stillet diagnosen.
Hvorfor får man diabetes af kronisk bugspytkirtelbetændelse?
Hvis de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin, ødelægges, kan det give diabetes. Ifølge Lægehåndbogen sker det sent i forløbet hos 30-50 % af patienterne.
Er kronisk bugspytkirtelbetændelse farlig?
Ifølge Patienthåndbogen er det en alvorlig sygdom, men forløbet er oftest bedre, hvis man holder op med alkohol og rygning. Levealderen bliver ofte påvirket, og risikoen for kræft i bugspytkirtlen er øget, især hos rygere.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det vigtigste er helt at undgå alkohol og at holde op med at ryge. Følg også lægens råd om kost, vitamintilskud og enzymkapsler, og tal med lægen, hvis smerterne ikke er under kontrol.