Kort svar
Akut og kronisk bugspytkirtelbetændelse har samme navn, men er to forskellige forløb. Den akutte betændelse kommer pludseligt med stærke smerter i den øvre del af maven. Den kræver oftest indlæggelse, og hos langt de fleste går den over i løbet af få dage. Den kroniske betændelse er en langvarig tilstand, hvor kirtlens væv gradvist tager skade, så den fungerer dårligere. Den giver smerter, påvirket fordøjelse og for nogle diabetes.
De to former hænger sammen. De samme risikofaktorer, især alkohol og galdesten, går igen, og gentagne akutte anfald kan i nogle tilfælde udvikle sig til kronisk betændelse. På denne side gennemgår vi forskellene punkt for punkt. Siden bygger på to artikler fra Patienthåndbogen, skrevet af hver sin overlæge. Er du i tvivl om dine egne symptomer, skal du kontakte lægen, og ved pludselige stærke mavesmerter skal du ikke vente.
Hvad er bugspytkirtlen?
Bugspytkirtlen, pankreas, ligger i den øvre del af bughulen bagtil mod ryggen. Den producerer enzymer, som udskilles i tarmen gennem bugspytkirtelgangen, der i sin nedre del løber sammen med galdegangen. Enzymerne er vigtige for, at maden kan fordøjes og nedbrydes i tarmen. Kirtlen danner desuden hormonet insulin, som styrer omsætningen af sukker i blodet og kroppen.
Derfor kan en sygdom i bugspytkirtlen både give smerter, fordøjelsesproblemer og problemer med blodsukkeret. Du kan læse mere i de lægeskrevne artikler om akut betændelse i bugspytkirtlen og kronisk betændelse i bugspytkirtlen.
Hvad er akut bugspytkirtelbetændelse?
Akut bugspytkirtelbetændelse er en kemisk betændelse, som ikke skyldes bakterier eller virus. Den opstår, fordi fordøjelsesenzymer lækker ud af cellerne og begynder at nedbryde selve kirtlen og vævet omkring den. Omfanget varierer fra let hævelse til vævsdød, blødning og opløsning af vævet. I et senere stadium kan den kemiske betændelse blive ramt af bakterier, så antibiotika bliver nødvendig. Tilstanden kan opstå en enkelt gang eller være tilbagevendende. Den smitter ikke.
Patienthåndbogen skriver, at sygdommen er hyppig, med mindst 2-3.000 nye tilfælde om året, og at den er en meget hyppig årsag til akut indlæggelse med svære mavesmerter. Forekomsten er stigende, dels fordi man er blevet bedre til at stille diagnosen, dels fordi risikofaktorer som alkoholforbrug er blevet mere udbredt.
Hvad er kronisk bugspytkirtelbetændelse?
Kronisk bugspytkirtelbetændelse, kronisk pankreatitis, er ikke en betændelse udløst af bakterier som halsbetændelse. Af forskellige årsager påvirkes kirtlens væv, så den fungerer dårligere. Det kan give mavesmerter, problemer med fordøjelsen og optagelsen af mad fra tarmen og i nogle tilfælde diabetes. Sygdommen ses især efter langvarigt overforbrug af alkohol, men galdesten eller andre tilstande kan også være årsag.
Der er cirka 2-10 nye tilfælde per 100.000 indbyggere om året. Cirka 10-25 ud af 100.000 har sygdommen, men kilden skriver, at der formentlig er mange, der ikke har fået stillet diagnosen.
Forskel på symptomerne
Akut betændelse
Ved akut betændelse kommer der hurtigt moderate til stærke smerter i den øvre del af maven, eventuelt med udstråling til ryggen. Patienthåndbogen beskriver smerterne på denne måde:
- De opstår som regel pludseligt.
- De er kraftige og konstante og forværres ofte ved gang eller ved at ligge på siden.
- De bedres typisk, når man sidder op eller bøjer sig forover.
- De tiltager i intensitet over nogle timer, før de når et plateau, som kan vare i flere dage.
- De kan stråle til ryggen, brystet, flankerne eller den nedre del af maven.
- De kan ledsages af kvalme, opkastninger og let feber.
Maven er ofte meget øm, når lægen undersøger den. Hos personer med alkoholoverforbrug opstår akut betændelse ofte efter 4-8 års misbrug, og anfaldet kommer ofte timer eller dage efter en episode med stort forbrug.
Kronisk betændelse
Kronisk betændelse er præget af stærke smerter øverst i maven, som ofte stråler om i ryggen. Smerterne kommer i begyndelsen ofte i episoder og bliver senere mere vedvarende hos mange. Senere i forløbet kan kirtlen udskille færre enzymer til tarmen, og det kan nedsætte evnen til at optage føde. Det giver ofte vægttab og diarré. Fedtrig, glinsende afføring ses sent i forløbet, fordi fedt ikke kan nedbrydes tilstrækkeligt. Hvis de celler, der producerer insulin, også ødelægges, kan det give diabetes. Du kan læse mere om forskellige former for afføring i artiklen om lys afføring.
Forskel på årsagerne
Ved akut bugspytkirtelbetændelse er galdesten den hyppigste årsag, og alkohol er den næsthyppigste. Sammenhængen med alkohol synes at afhænge af, hvor meget man drikker, men de fleste med højt alkoholforbrug eller galdevejssygdom får ikke bugspytkirtelbetændelse. Mere sjældne årsager er blandt andet forhøjet fedtstof i blodet (triglycerid), forhøjet kalkstofskifte, forhøjet calcium, ulykker, infektion, visse former for medicin, arv og ukendt årsag. En kikkertundersøgelse af galdevejene var tidligere en relativt hyppig årsag, men risikoen er nu væsentligt mindsket. Du kan læse om stenene i artiklerne hvor længe varer et anfald af galdesten og kan man få galdesten flere gange.
Ved kronisk betændelse er det især langvarigt overforbrug af alkohol, der ligger bag. Galdesten og andre tilstande kan også være årsag. Rygning øger ifølge Patienthåndbogen risikoen for tilbagefald af den akutte form.
Forskel på diagnosen og behandlingen
Ved mistanke om akut betændelse bliver man indlagt på sygehus. Mistanken styrkes af blodprøver, især lipase og amylase, som skal være over tre gange den normale værdi, før diagnosen er sikker. Man laver også ultralyd og CT-skanning af maven og sjældnere MR-skanning eller kikkertundersøgelse.
Behandlingen af akut betændelse er rigeligt væske efter en nøje tilrettelagt plan, tilstrækkelig ernæring, smertestillende medicin og overvågning for at opdage komplikationer. Man behandlede tidligere med faste, men nu skal den syge ifølge kilden indtage rigelig kost og væske. Hvis den syge ikke kan spise efter 48 timer, kan det blive nødvendigt at lægge en sonde til tarmen. I alvorlige tilfælde sker behandlingen intensivt, ofte på en overvågningsenhed. Skyldes tilstanden en galdesten i de dybe galdeveje, kan den fjernes ved en kikkertundersøgelse eller operation. Er forløbet mildt og skyldes galdesten, tilbyder man oftest inden for få dage en kikkertoperation, hvor galdeblæren fjernes. Der er ikke krav om sengeleje, tværtimod.
Kronisk betændelse behandles med medicin og med, at man holder op med at drikke alkohol. Patienthåndbogen nævner smertestillende midler, hvor behovet hurtigt bliver højt, og hvor der er risiko for afhængighed, kapsler med fordøjelsesenzymer til måltiderne, ernæringstilskud ved stort vægttab, tilskud af fedtopløselige vitaminer og behandling for diabetes. Ved sten eller forsnævringer i kirtlens gangsystem kan en kikkertundersøgelse hjælpe, og nogle gange knuser man sten med chokbølger udefra. Væskefyldte hulrum kan tømmes, og i særligt svære tilfælde kan dele af kirtlen blive opereret væk.
Forskel på forløbet og udsigterne
De fleste med akut betændelse har et relativt mildt forløb. Patienthåndbogen skriver, at tilstanden hurtigt går over hos cirka 85 %. Ved let betændelse går den over af sig selv efter et par dage med væske, ernæring og smertebehandling. I op til 15 % bliver man alvorligt syg, og et fåtal kan udvikle en livstruende tilstand. Dele af kirtlen kan gå til grunde, bakterier kan sprede sig til blodet, og lunger, nyrer og hjerte kan rammes. Der kan opstå væskefyldte hulrum, bylder, bughindebetændelse og i værste fald svigt i flere organer. Tilbagefald ses ikke sjældent, især hvis man ryger, eller hvis alkoholforbruget fortsætter, men de kan også komme uden kendt årsag. Hos nogle er den akutte betændelse en enkeltstående hændelse. Andre får gentagne anfald, og få udvikler kronisk betændelse. Du kan læse mere om det i kan man få bugspytkirtelbetændelse flere gange.
Ved kronisk betændelse vil de fleste få nedsat funktion af kirtlen med smerter, vægttab, påvirket fordøjelse og diabetes. Der er risiko for afhængighed af smertestillende medicin, og levealderen er nedsat i forhold til resten af befolkningen. Risikoen for kræft i bugspytkirtlen er øget, især hvis man også ryger. Det er dog kun i få tilfælde, at kronisk betændelse udvikler sig til kræft. Hvis man holder op med at drikke alkohol og ryge, er forløbet oftest bedre. Læs mere om kræft i kræft i bugspytkirtlen.
Hvad kan du selv gøre?
Rådene er i høj grad de samme for begge former:
- Begræns alkohol, og undgå det helt, hvis du har haft akut betændelse. Er alkohol årsagen, bør man holde op resten af livet. Ved anden årsag tilråder man ofte mindst 1 års afholdenhed efter den akutte tilstand.
- Stop med at ryge. Rygning øger risikoen for tilbagefald.
- Hvis galdesten er årsag, skal stenene fjernes, når du er kommet dig.
- Undersøg sammen med lægen, om der kan findes en årsag til betændelsen.
Hvornår skal du kontakte lægen?
Pludselige, kraftige og vedvarende smerter øverst i maven, især hvis de stråler til ryggen og følges af kvalme og opkastning, skal vurderes hurtigt. Kontakt læge eller lægevagt på 1813, og ring 112, hvis smerterne er uudholdelige, eller du bliver meget syg (redaktionens eget råd). Har du vedvarende smerter øverst i maven, vægttab og løs, fedtet afføring, bør du også tale med lægen. Du kan læse mere om, hvornår mavesmerter skal vurderes, i artiklen om hvornår du skal til læge med maveondt.
Gode spørgsmål at stille din læge
- Hvad var årsagen til min bugspytkirtelbetændelse, og skal den fjernes?
- Hvor stor er risikoen for, at det kommer igen?
- Hvor længe skal jeg undgå alkohol?
- Skal jeg følges for diabetes eller fordøjelsesproblemer?
- Hvilke tegn betyder, at jeg skal søge hjælp med det samme?