Kort svar
Ja, man kan få akut bugspytkirtelbetændelse flere gange. Lægehåndbogen skriver, at sygdommen hos nogle er en enkeltstående hændelse, mens den hos andre er tilbagevendende, særligt ved alkoholmisbrug. Hvis betændelsen skyldes galdesten, og tilbagefald ikke forebygges, er sandsynligheden for et nyt anfald betydelig, op til to tredjedele, og det kan komme allerede efter få uger. Efter at galdestenene er fjernet, er nye anfald sjældne. Her kan du læse, hvad kilden skriver om årsagerne, om hvad der gør tilbagefald mere sandsynlige, og om hvad der kan forebygge dem.
Hvad er akut bugspytkirtelbetændelse?
Bugspytkirtlen ligger bag maven og danner både fordøjelsesenzymer og hormoner som insulin. Ved akut bugspytkirtelbetændelse, på fagsprog akut pankreatitis, bliver kirtlen pludseligt betændt. Lægehåndbogen beskriver, at tilstanden næsten altid giver svære mavesmerter, oftest i venstre side af den øverste del af maven eller omkring navlen og øverst i maven, og at enzymet amylase i blodet er mindst tre gange forhøjet. Diagnosen kræver, at to af tre kriterier er opfyldt: vedvarende, stærke mavesmerter med udstråling til ryggen, forhøjet amylase eller lipase i blodet på mere end tre gange normalen, og karakteristiske fund ved skanning. Du kan læse mere i artiklen om akut betændelse i bugspytkirtlen og om amylase og lipase.
Sygdommen kan være mild eller svær. Kilden skriver, at langt de fleste, cirka 85 procent, har en mild og selvbegrænsende form, som bliver raske uden komplikationer, og at cirka 15 procent får et alvorligt sygdomsbillede. Dødeligheden angives til 3-17 procent for alle, men under 1 procent ved den milde form. Ved alvorlig sygdom med inficeret nekrose, altså dødt væv i kirtlen, kan dødeligheden være op til 25 procent. Det er derfor en tilstand, man skal tage alvorligt, også selv om de fleste forløb er milde.
Hvor stor er risikoen for at få det igen?
Lægehåndbogen giver ikke ét samlet tal for alle årsager, men beskriver situationen for galdesten. De vigtigste oplysninger er:
- For akut betændelse udløst af galdesten gælder, at hvis tilbagefald ikke forebygges, er sandsynligheden for et nyt anfald betydelig, op til to tredjedele.
- Tilbagefaldet kan komme allerede efter få uger.
- Efter at galdestenene er fjernet, er nye anfald sjældne.
- Ved alkoholmisbrug er tilbagevendende anfald typiske, og tilstanden optræder ofte efter 4-8 års misbrug.
- Hos nogle er en akut bugspytkirtelbetændelse en enkeltstående hændelse.
Det betyder, at årsagen afgør, hvor stor risikoen er for et nyt anfald, og at risikoen kan sænkes meget ved at fjerne årsagen. Kilden nævner også, at en akut svær bugspytkirtelbetændelse ofte er forudgået af en akut mild betændelse. Når man har haft et let anfald, er det altså vigtigt at få afklaret årsagen. Læs også om om man kan få galdesten flere gange.
Hvilke årsager er der?
Ifølge Lægehåndbogen er alkoholmisbrug og galdevejssygdom hovedårsagerne. Galdesten er på verdensplan den dominerende årsag og står for mere end 90 procent af tilfældene. I Danmark er alkohol og galdesten de hyppigste årsager og næsten lige hyppige. Sammenhængen med alkohol synes at være dosisafhængig, men kilden skriver, at de fleste med højt alkoholforbrug eller galdevejssygdom ikke udvikler bugspytkirtelbetændelse. Det akutte anfald kommer ofte 6-12 timer efter en episode med stort alkoholindtag, og det kan også udløses af et stort måltid.
Andre årsager er forhøjede blodfedtstoffer (triglycerider over 10 mmol/l), forhøjet calcium i blodet, ERCP (en undersøgelse af galdevejene), skade på maven, virusinfektioner, visse typer medicin, arv og sjældent en autoimmun betændelse. Kilden nævner, at små sten, som ikke kan ses ved skanning, kan være årsagen til en tilsyneladende uforklarlig betændelse. Det er derfor vigtigt, at lægen leder efter årsagen, hvis du har haft et anfald (redaktionens eget råd). Læs om forhøjede triglycerider.
Hvordan føles et anfald?
Kilden skriver, at der ikke findes symptomer, som er helt typiske for bugspytkirtelbetændelse, men at det mest almindelige er moderate til stærke smerter øverst i maven eller i venstre side af den øverste del af maven, ofte med udstråling til ryggen. Smerterne kommer som regel pludseligt, er kraftige og konstante, forværres ofte ved gang eller når man ligger på siden, og bedres gerne i siddende stilling eller ved at bøje sig forover. De tiltager over nogle timer, før de når et plateau, som kan vare i flere dage. Man har ofte kvalme og opkastning og let feber. Ved svær betændelse kan man få åndenød, og hos 5-10 procent af dem med alvorlig betændelse er der ikke mavesmerter, men tegn på shock med lavt blodtryk.
Fortsatte smerter ud over det første plateau tyder på, at der er udviklet lokale komplikationer som væskeansamlinger, cyster og dødt væv. En blågrå misfarvning af huden i flankerne eller omkring navlen kan ses ved alvorlige tilfælde. Smerter af denne type kræver akut lægehjælp (redaktionens eget råd). Er du i tvivl om, om smerterne i stedet kommer fra galdesten, kan du læse forskellen på nyresten og galdesten.
Hvad sker der, hvis det kommer igen?
Lægehåndbogen skriver, at en patient med mistanke om akut bugspytkirtelbetændelse skal indlægges akut på sygehus og holdes fastende. De fleste bliver behandlet uden operation, med rigelig væske, smertebehandling og tidlig ernæring, ofte gennem en tynd sonde, hvis man ikke kan spise efter 48 timer. Kilden skriver, at antibiotika sjældent er nødvendigt, og at behandling med antibiotika ikke anbefales som rutine. Alvorlige tilfælde overvåges på en intensiv eller semiintensiv afdeling. Siden her giver ikke doser eller beskrivelser af operationer, og behandlingen afgøres altid af lægerne på sygehuset.
Hvis betændelsen skyldes galdesten, anbefaler kilden tidlig fjernelse af galdestenene, fordi det giver færre komplikationer. Ved en let betændelse bør galdeblæren om muligt fjernes under samme indlæggelse. Ved sværere tilfælde anbefales det efter cirka 1-2 måneder. Kilden skriver, at mindst en tredjedel af dem, der får en endoskopisk behandling af galdegangen, senere opereres alligevel. Du kan læse mere om, hvordan sygdommen forløber, i artiklen om hvor længe et galdestensanfald varer.
Hvad nedsætter risikoen for nye anfald?
Lægehåndbogen peger på, at forebyggelsen afhænger af årsagen:
- Ved alkohol som årsag tilrådes totalt alkoholophør på det skarpeste, og lægen bør følge op med henvisning til alkoholbehandling.
- Ved andre årsager anbefales tidsafgrænset pause fra alkohol, for eksempel et år, efter andet anfald.
- Rygere bør stoppe, fordi rygning øger risikoen for, at der udvikles kronisk bugspytkirtelbetændelse efter akut betændelse.
- Ved galdesten er fjernelse af stenene vigtig for at undgå nye anfald.
- Forhøjede triglycerider skal behandles. Værdier over 10 mmol/l giver risiko for betændelse, og kilden skriver, at man har set alvorligt forhøjede værdier hos op til en tredjedel af de indlagte.
Kilden nævner også, at visse typer medicin kan udløse betændelse, blandt andre binyrebarkhormon, vanddrivende medicin, smertestillende af typen NSAID og østrogener. Stop ikke medicin selv. Fortæl lægen om din medicin, hvis du har haft et anfald (redaktionens eget råd). Hvis du har brug for hjælp til at skære ned på alkohol, så tal med din læge. Læs også om alkoholabstinens.
Kan man få kronisk bugspytkirtelbetændelse?
Ja, kronisk betændelse er en af de komplikationer, kilden nævner efter akut betændelse. Lægehåndbogen skriver, at varig sukkersyge og nedsat funktion af bugspytkirtlen som regel ikke opstår efter en enkelt episode. Efter en alvorlig betændelse bør en gastromedicinsk afdeling følge op på kirtlens funktion, både fordøjelsesenzymerne og blodsukkeret. Kilden nævner, at fedtet afføring kan være et tegn. Du kan læse mere om forskellen i artiklen om kronisk betændelse i bugspytkirtlen.
Andre komplikationer, som kilden opregner, er infektion i bugspytkirtlen, bughindebetændelse, dødt væv i kirtlen, nedsat nyrefunktion, akut åndedrætssvigt, bylddannelse og cystedannelse. Disse ses især ved den alvorlige form. Kilden skriver, at sepsis er den hyppigste årsag til sen død ved alvorlig akut bugspytkirtelbetændelse. Det er ikke noget, de fleste skal frygte, men det understreger, at tidlig behandling er vigtig (redaktionens eget råd).
Hvornår skal du til læge?
Lægehåndbogen skriver, at patienter med akut bugspytkirtelbetændelse sjældent ses i almen praksis på grund af de akutte voldsomme smerter, og at smerterne giver indikation for akut indlæggelse. Kontakt derfor læge eller lægevagt, hvis du har:
- pludselige, kraftige og konstante smerter øverst i maven, som stråler til ryggen
- kvalme og opkastning sammen med mavesmerterne
- smerter, der bedres, når du sidder foroverbøjet, og forværres, når du ligger ned eller går
- feber sammen med mavesmerter
- smerter, der varer ved eller forværres efter et par dage
Ring 112, hvis du har meget stærke smerter, er bleg, kold og klam, har svært ved at trække vejret eller bliver forvirret (redaktionens eget råd). Har du tidligere haft bugspytkirtelbetændelse, så fortæl det til lægen, så de kan finde ud af, om det er et tilbagefald. Se også smerter i underlivet og mavesmerter øverst i maven.
Hvad er ikke verificeret
Siden bygger på Lægehåndbogens side om akut pankreatitis, som er læst i fuld tekst. Kilden er skrevet til læger og er opdateret 23. august 2024, og den bygger på danske retningslinjer fra 2018. Kilden angiver ikke et samlet tal for, hvor mange der får et nyt anfald uanset årsag, og et sådant tal er ikke gengivet. Tallet "op til to tredjedele" gælder galdestensbetændelse, hvis tilbagefald ikke forebygges. Doser, præparatnavne og beskrivelser af operationer og indgreb er udeladt med vilje. Rådene markeret som redaktionens eget råd er ikke fra kilden. Patienthåndbogen og andre kilder er ikke læst til denne side.