Kort svar

Forskellen er først og fremmest, hvor stenen sidder. Nyresten dannes i nyrernes hulrum og kan vandre ned gennem urinlederne. Galdesten sidder i galdeblæren eller i galdevejene, som fører galde fra leveren til tarmen. Derfor sidder smerterne forskellige steder: ved nyresten i flanken eller ryggen lige under ribbenskanten, ved galdesten øverst til højre i maven. Begge dele kan give kraftige anfald med kvalme og opkastning, og netop det gør dem svære at skelne, når man selv står midt i et anfald. Patienthåndbogen skriver, at lægen stiller diagnosen med forskellige undersøgelser: urin- og blodprøver, ultralyd og CT ved nyresten, ultralyd og eventuelt MR ved galdesten. Siden her kan ikke afgøre, hvilken sygdom du har.

Hvad er nyresten?

Patienthåndbogen forklarer, at nyresten består af udkrystalliserede salte. De dannes i nyrernes hulrum, når ioner og salte udfældes fra urinen. Stenene kan vandre med urinen og potentielt findes overalt i urinvejene. Stenene i nyrehulrummet kan også blive liggende på samme sted uden at give symptomer. Det er først, når en sten vandrer ned gennem urinlederne og sætter sig fast, at den blokerer for afløbet af urin og giver stærke, ofte turevise smerter.

De hyppigste sten er dannet af kalk kombineret med fosfat eller oxalsyre. Urinsyresten ses også relativt ofte, og infektionssten dannes ved betændelse i urinvejene. Hovedparten dannes uden forklarlig årsag. Kilden nævner som mulige årsager en forskydning i urinens surhedsgrad, mangel på et beskyttende stof (citrat), forsnævrede urinveje, infektioner og væskemangel. Du kan læse mere i artiklen om nyresten, urinlederesten og blæresten.

Hvad er galdesten?

Galdesten er sten i galdeblæren og/eller galdevejene. Patienthåndbogen skriver, at langt de fleste galdesten findes i galdeblæren og ikke giver symptomer. Kun meget få findes alene i galdevejene. Der er cirka 300.000 mennesker i Danmark med galdesten, men kun 7.000 til 8.000 patienter tilbydes operation. For langt de fleste, hvor stenene er opdaget tilfældigt, er galdesten ifølge kilden ingen sygdom, men en mere eller mindre almindelig tilstand. Galdestenssygdom er galdesten med symptomer eller komplikationer.

Galden dannes i leveren og ledes via galdegangene til galdeblæren og videre til tolvfingertarmen. Den er nødvendig for at nedbryde og optage fedt i tyndtarmen. Når mængden af visse stoffer i galden stiger, kan der udfældes sten. Efter et måltid trækker galdeblæren sig normalt sammen. Hvis en sten blokerer for galdens afløb, udvides galdeblæren, og det giver smerter. Se også artiklen galdesten.

Hvor sidder smerterne?

Her ligger den mest nyttige forskel. Patienthåndbogen beskriver nyrestensanfald som pludseligt opståede, ofte intense, turevise smerter. De sidder lige under ribbenskanten, svarende til flanken eller ryggen, og kan stråle ned mod lysken eller kønsdelene. Ofte følger kvalme og opkastning. Smerterne kan være så intense, at man vandrer hvileløst rundt under anfaldet, og de behøver ikke altid at være lige kraftige. De kan også opleves som ubehag eller murren i nyreområdet uden udstråling.

Galdestensanfald giver ifølge kilden milde til kraftige smerter i øvre højre del af maven. De kan stråle ud til ryggen eller højre skulder eller skulderblad. En person med galdesten er som regel urolig under anfald og har tit kvalme. Smerterne kommer ofte efter et måltid eller om natten og varer i op til flere timer. De starter langsomt og bliver værre og værre.

Begge kilder nævner altså uro, kvalme og smerter, der varer. Forskellen ligger i placeringen og i, hvad der udløser anfaldet: Kilden om galdesten nævner måltider, som kan udløse anfald, mens kilden om nyresten nævner væskemangel som en risikofaktor.

Forskel på tegn i urin og afføring

Ved nyresten kan der være blod i urinen. Patienthåndbogen skriver, at man i nogle tilfælde kan se blod med det blotte øje, mens blodet oftest kun kan spores med en urinstiks. Hvis du ser blod i urinen, kan du læse artiklen om blod i urinen.

Ved galdesten er tegnene anderledes. Hvis selve galdegangen bliver lukket, for eksempel af en sten, strømmer galdens farvestoffer ud i vævet. Det fører ifølge kilden til gulsot, lys afføring og mørk urin. Gulsot på grund af galdesten i galdevejene skal altid behandles. Har du fået gul hud eller gule øjne, kan du læse artiklen om gulsot hos voksne.

Sådan finder lægen ud af, hvilken sten det er

Ved nyresten gør den typiske sygehistorie og symptomerne mistanken nærliggende. Lægen finder typisk ømhed over den påvirkede nyre og kan på den måde udelukke anden sygdom i maveområdet. Der tages blod- og urinprøver. Urinprøven kan spore blod, og blodprøverne kan vise tegn på infektion eller påvirket nyrefunktion. Ultralyd af nyrerne kan ofte vise, om afløbet fra nyren er påvirket, men ikke altid selve stenen. CT-skanning er ved mistanke om nyresten ofte den bedste undersøgelse, fordi den kan vise sten, antal, størrelse og placering.

Galdesten påvises ved en ultralydsundersøgelse af maven. Hvis lægen mistænker sten i selve galdegangen, foretages en MR-skanning. Kilden nævner ikke CT som den primære undersøgelse for galdesten.

Hvornår skal du søge læge?

For nyresten skriver Patienthåndbogen, at du skal være særligt opmærksom på voldsomme, turevise smerter i flanken eller ryggen, som ofte følges af kvalme og opkastning. Hvis du samtidig har feber, kulderystelser eller mistanke om urinvejsinfektion, skal du straks søge læge, fordi der kan være risiko for blodforgiftning og skade på nyren.

For galdesten gælder ifølge kilden: Hvis du ved, at du har galdesten, skal du være opmærksom på smerteanfald, hvor du samtidig får feber og/eller gulsot. Feber er et alvorligt symptom, hvor du altid skal søge læge. Hvis du ikke ved, om du har galdesten, og får intense anfald af smerter øverst i højre side af maven med eventuel udstråling til højre skulder eller skulderblad og kvalme eller opkastning, kan du opsøge læge for at få det undersøgt. Du skal altid søge læge, hvis du får gulsot, og hvis du hyppigt får ondt i maven.

Det er redaktionens eget råd at søge læge samme dag, hvis du er i tvivl om, hvor smerten kommer fra, og den ikke går over, eller hvis den kommer sammen med feber, gulsot eller blod i urinen. Rådet bygger på kildernes tydelige advarsler om feber. Hvis du i øvrigt har almindelige mavesmerter, kan du læse artiklen om hvornår du skal til læge med maveondt.

Forskel på behandling

Ved nyresten kan smertestillende medicin af typen NSAID ofte begrænse smerterne betydeligt og lette stenens vej ud, så operation undgås. Patienthåndbogen skriver, at små sten på under 5 mm i de fleste tilfælde passerer af sig selv, mens sten større end 7 mm sjældent afgår af sig selv. Hvis stenen forventes at gå af sig selv, skal man tisse i en potte eller gennem en si, dels for at sikre, at stenen er afgået, dels så den kan undersøges. Hvis afløbet fra nyren helt blokeres, kan det blive nødvendigt hurtigt at aflaste nyren for at undgå varig skade. Er stenen ikke afgået, kan den knuses med chokbølger eller fjernes ved kikkertkirurgi.

Ved galdesten kan du selv undgå store og fedtrige måltider, som let udløser anfald, og forsøge at tabe dig, hvis du er overvægtig. Anfaldene behandles med stærk smertestillende medicin, normalt NSAID eller morfin. Langt de fleste, hvor galdestenene er opdaget tilfældigt, skal ikke have fjernet galdeblæren. Hvis man har gentagne anfald, for eksempel mere end 2 til 3 anfald inden for den sidste måned, kan der tilbydes operation. Galdesten behandles oftest med kikkertkirurgi, hvor galdeblæren fjernes, og kilden skriver, at der er gode resultater. Siden her giver ikke råd om doser.

Hvem får hvad?

Risikofaktorerne er forskellige. For nyresten nævner Patienthåndbogen for lidt væske, meget kød (protein), forskydninger i urinsyreindholdet, længerevarende sengeleje, infektioner i urinvejene og nyresten i nærmeste familie. Personer med stomi er ekstra udsatte, fordi de taber meget salt og væske. Nyresten gendannes ofte, og flere typer sten kan forebygges.

For galdesten nævner kilden fedme, graviditet, diabetes og forhøjet kolesterol. Under graviditet er risikoen øget, men tilstanden normaliserer sig for langt de fleste efter fødslen, og stenene forsvinder inden for de første 3 til 6 måneder. Galdestenssygdom ses hyppigere i nogle familier.

Opsummering i en liste

  • Placering: nyresten i flanken eller ryggen, galdesten øverst til højre i maven
  • Udstråling: nyresten mod lysken og kønsdelene, galdesten mod ryggen og højre skulderblad
  • Typiske følgetegn: nyresten blod i urinen, galdesten gulsot, lys afføring og mørk urin ved lukket galdegang
  • Undersøgelser: nyresten urin, blod, ultralyd og CT, galdesten ultralyd og eventuelt MR
  • Behandling: nyresten medicin, chokbølger eller kikkertkirurgi, galdesten oftest kikkertoperation af galdeblæren
  • Fælles advarsel: feber sammen med smerter kræver læge

Gode spørgsmål til lægen

  • Hvilken undersøgelse skal jeg have for at finde ud af, hvor smerten kommer fra?
  • Kan jeg få smertelindring derhjemme, og hvad gør jeg, hvis det bliver værre?
  • Hvad skal jeg gøre for at undgå nye anfald?
  • Skal jeg opereres, og hvornår?

Hvad er ikke verificeret?

Redaktionen har læst Patienthåndbogens artikler om nyresten og galdestenssygdom, men ikke alle afsnit i fuld længde (blandt andet nyrestenens forebyggelsesafsnit er kun læst delvist). Lægehåndbogen, Sundhedsstyrelsen og patientforeninger er ikke læst. Kilderne beskriver ikke, hvor ofte de to sygdomme forveksles, eller om man kan have begge på samme tid. Siden giver ikke råd om dosering af smertestillende medicin.