Kort svar
Hvis din hud eller det hvide i dine øjne bliver gult, bør du kontakte en læge hurtigst muligt. Det skriver Patienthåndbogen, som understreger, at gulsot kan være tegn på alvorlig sygdom, og at man derfor snarest bør kontakte lægen. Hvis du har gulsot og samtidig mavesmerter eller feber, skal du kontakte læge med det samme, også om natten. Der findes en helt ufarlig form for let gulsot, men det kan kun en læge afgøre.
Hvad er gulsot?
Gulsot er en gulfarvning af hud og slimhinder. Den ses tydeligst i det, der normalt er hvidt i øjnene. Patienthåndbogen forklarer, at gulsot skyldes, at kroppen ikke kan komme af med det gule galdepigment bilirubin, som derfor hober sig op. Mange kender gulsot hos nyfødte, men denne side handler om voksne. Hvis det drejer sig om et spædbarn, kan du læse artiklen om gulsot hos nyfødte.
Kilden beskriver, at gulsot ofte kan give kløe. Det er altså ikke kun farven, der kan genere. Det er svært at sige præcis, hvor mange der får gulsot, for tilstanden har mange forskellige årsager.
Hvordan opstår gulsot?
I kroppen sker der hele tiden en opbygning og en nedbrydning af de røde blodlegemer. Når gamle røde blodlegemer nedbrydes, bliver det iltbærende protein hæmoglobin omdannet til bilirubin. Bilirubin optages i leveren og udskilles via galden til tarmen. I tarmen nedbrydes det til andre pigmentstoffer, som giver afføringen dens brune farve. Du kan læse mere om værdien i artiklen om bilirubin i blodprøven.
Gulsot kan ifølge Patienthåndbogen opstå på tre måder, alt efter hvor i forløbet det går galt:
- Før leveren. Der nedbrydes så mange røde blodlegemer, at leveren ikke kan følge med.
- I leveren. Visse leversygdomme mindsker leverens evne til at nedbryde og udskille galdefarvestoffet.
- Efter leveren. Galdegangen bliver blokeret, for eksempel af en galdesten eller en kræftsvulst, så galden ikke kan løbe af.
Netop fordi årsagerne er så forskellige, kan du ikke selv vurdere, hvor alvorligt det er. Lægen skal finde ud af, hvilken af de tre veje der er tale om.
Hvornår skal du til læge?
Patienthåndbogen er meget klar. Hvis du mistænker, at du har fået gulsot, skal du søge læge. Kilden opdeler rådet i to niveauer.
Kontakt egen læge hurtigst muligt
Gulsot kan være tegn på alvorlig sygdom, og du bør derfor snarest kontakte en læge. Du behøver ikke vente på, at det bliver værre. Lægen er interesseret i at høre, om du også har andre symptomer, for eksempel kvalme, opkastning og smerter. Det hjælper at have dem i hovedet, når du ringer.
Kontakt læge med det samme
Hvis du har gulsot og samtidig mavesmerter eller feber, skal du kontakte læge med det samme, også om natten. Uden for lægens åbningstid er det lægevagten på 1813 (redaktionens eget råd). Ved alvorlig påvirkning, forvirring eller svær smerte ringer du 112 (redaktionens eget råd).
De mest almindelige årsager
Patienthåndbogen nævner disse almindelige årsager til gulsot hos voksne:
- Galdesten. Kommer hos yngre, midaldrende og ældre, og kvinder er oftere ramt end mænd. Galdesten giver episoder med vedvarende smerter, der varer timer, og anfald med intense, kortvarige kolikagtige smerter. En sten, som kiler sig fast i galdegangen, vil give gulsot. Der er få eller ingen gener mellem anfaldene. Læs mere om galdesten og om galdevejssygdomme.
- Smitsom gulsot, akut virushepatitis. En akut leverbetændelse forårsaget af infektion med hepatitis A, B, C, D eller E. Hepatitis A er den hyppigste årsag og smitter gennem det, man spiser. Hepatitis B og C giver sjældnere gulsot og smitter via kropsvæsker og blod. Før gulsoten opstår, har man som regel følt sig træt, haft hovedpine, nedsat appetit og kvalme. Se artiklen om hepatitis A, B, C, D og E.
- Kronisk leversygdom. Kendt leversygdom som kronisk hepatitis, primær biliær cirrose, primær skleroserende kolangitis eller leverskade på grund af stort alkoholforbrug. Typiske tegn er nedsat appetit, væske i bughulen og hudforandringer.
- Øget nedbrydning af røde blodlegemer, også kaldet hæmolytisk sygdom, som kan skyldes blandt andet seglcelleanæmi og talassæmi.
- Kræftsvulst, som lukker for galdegangen, for eksempel kræft i bugspytkirtlen eller leverkræft. Det optræder oftest hos ældre og giver gulsot, træthed, nedsat appetit, vægttab og eller kløe.
- Akut bugspytkirtelbetændelse. Opstår oftest hos personer med alkoholmisbrug eller galdestenssygdom og giver smerter midt i maven, der kan stråle om i ryggen.
Sjældnere årsager er leverskade fra lægemidler, naturlægemidler eller giftstoffer, for eksempel visse typer antibiotika og psykofarmaka samt opløsningsmidler på jobbet. Gulsot under graviditet opstår hyppigst i sidste tredjedel og giver udtalt kløe, som går væk nogle uger efter fødslen. Du kan også læse om fedtlever og skrumpelever.
Kan gulsot være ufarlig?
Ja, i enkelte tilfælde. Patienthåndbogen beskriver Gilberts syndrom som en arvelig, men helt ufarlig tilstand, som ofte viser sig i teenageårene. Op til 5 % af befolkningen har den. Den kan give en mild gulsot, som typisk opstår, hvis man bliver syg af en anden sygdom eller faster. I blodprøverne ses et isoleret forhøjet bilirubin uden andre tegn på leversygdom eller øget nedbrydning af blodlegemer. Du kan læse mere i artiklen om Gilberts syndrom.
Men bemærk: det er først efter en lægeundersøgelse og blodprøver, at man kan sige, at gulsoten skyldes Gilberts syndrom. Hvis du ikke er blevet undersøgt før, skal du ikke gå ud fra, at det er den ufarlige form.
Hvad spørger lægen om?
Patienthåndbogen opremser, hvad lægen gerne vil vide. Det er en god huskeliste:
- Hvor længe har du haft gulsot?
- Har urin eller afføring ændret farve?
- Har du smerter, og er de turevise eller konstante?
- Har du haft feber, diarré eller kløe?
- Var du syg, før du blev gul, og er der ændringer i appetit og vægt?
- Bruger du fast medicin, er du for nylig behandlet med medicin, eller har du været i kontakt med stoffer, der kan skade leveren, herunder naturmedicin?
- Kan du være smittet med virushepatitis, for eksempel efter udlandsrejse, madbåren smitte, kontakt med andre, der har været gule, seksuelle kontakter eller en blodtransfusion?
Hvad sker der ved undersøgelsen?
Lægen undersøger kroppen grundigt med særlig vægt på maven, blandt andet om leveren er forstørret eller øm. Blodprøver er vigtige og kan langt hen ad vejen bidrage til at stille en sikker diagnose. Andre mulige undersøgelser er ultralyd, CT eller MR, en kikkertundersøgelse af galdevejene (ERCP) og vævsprøver af leveren. Hvis lægen har mistanke om alvorlig sygdom, bliver du indlagt, og hvis lægen er usikker på diagnosen, bliver du henvist til sygehuset til videre udredning. Du kan læse om levertal i blodprøven.
Eksempel: gulsot på grund af galdesten
Galdesten er en af de hyppigste årsager, og Patienthåndbogens artikel om galdestenssygdom giver et godt billede af, hvorfor gulsot aldrig bør afventes. Artiklen skriver, at gulsot på grund af galdesten i galdevejene altid skal behandles, og at man, hvis man ikke har kendte galdesten, altid skal søge læge, når man får gulsot. Sten i galdegangene kan fjernes ved en kikkertundersøgelse, ERCP, hvor en bøjelig slange føres gennem munden, spiserøret og mavesækken ned til tolvfingertarmen. I nogle tilfælde sker det før eller efter, at galdeblæren fjernes ved en operation. Se galdeblæreoperation for mere om selve operationen. Når galdeblæren er fjernet, reduceres generne og risikoen for komplikationer betydeligt, skriver kilden.
Pointen er, at gulsot skal undersøges og behandles, hvis årsagen er en sten i galdegangen. Derfor er lægens undersøgelse det første og vigtigste skridt, uanset om du har ondt eller ej.
Hvad kan du selv gøre?
Patienthåndbogens vigtigste råd er at søge læge. Der er ingen behandling, du selv kan sætte i gang, før årsagen er fundet. Undgå at prøve dig frem med kosttilskud eller naturmedicin, da kilden netop nævner sådanne stoffer som mulig årsag til leverskade, og fortæl lægen, hvad du tager.
Hvad kilderne ikke siger
Patienthåndbogens artikel om gulsot opgiver ikke, hvor mange timer eller dage du kan vente med at søge læge, ud over at du skal gøre det hurtigst muligt, og at det haster med det samme ved mavesmerter eller feber. Artiklen angiver heller ikke bilirubinværdier for, hvornår gulsot kan ses. Vi har derfor ikke skrevet tal om det.