Kort svar
Patienthåndbogen skriver, at hvis du opdager blod i urinen, skal du altid tale med din læge. Synligt blod i urinen er et symptom, du altid hurtigt skal tale med lægen om. Har du smerter eller føler dig alment sløj samtidig med blod i urinen, bør du søge læge med det samme, og det samme gælder, hvis du også har feber. Der er ikke noget, du selv kan gøre ved blod i urinen. Den eneste undtagelse er gentagne urinvejsinfektioner, hvor nogle ifølge kilden har fået medicin af lægen, de kan tage på egen hånd efter lægens vejledning.
Hvad betyder blod i urinen?
Den lægelige betegnelse er hæmaturi. Patienthåndbogen skelner mellem blod, du kan se med det blotte øje (makroskopisk hæmaturi), og blod, som opdages ved en stix-test eller ved mikroskopi (mikroskopisk hæmaturi). Hvis der kun er ganske små mængder blod i urinen, kan det ikke ses.
Graden af hæmaturi, altså hvor rød urinen er, siger ikke noget om, hvor alvorlig den bagvedliggende sygdom er. En kun svagt rødlig urin kan derfor have en alvorlig årsag, og en meget rød urin kan have en ufarlig årsag. Det er en vigtig grund til, at lægen skal undersøge det, i stedet for at du selv vurderer ud fra farven.
Hvornår skal du søge læge med det samme?
Ifølge Patienthåndbogen skal du kontakte læge med det samme, hvis du har blod i urinen samtidig med feber, alment ubehag eller smerter. I praksis betyder det:
- blod i urinen og feber
- blod i urinen og smerter, for eksempel i siden eller ryggen
- blod i urinen og at du føler dig alment sløj
Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten på 1813. Ved akut livstruende sygdom ringer du 112. Hvis du har pludselige, voldsomme smerter i siden, kan du læse om nyresten.
Hvornår kan du vente til din egen læge?
Patienthåndbogen skriver, at du skal kontakte din egen læge, hvis du har blod i urinen, og at synligt blod er et symptom, du altid hurtigt skal tale med lægen om. Kilden giver ikke en tidsfrist i antal dage. Den eneste formulering er "hurtigt", og derfor skal du ikke afvente, om det går over. Hvis du har haft blod i urinen en enkelt gang og det ikke vender tilbage, er det stadig rimeligt at få det undersøgt, fordi kilden siger, at du altid skal tale med lægen.
Hvad kan give blod i urinen?
Patienthåndbogen opdeler årsagerne i hyppige og sjældne. Ved synligt blod er de hyppigste årsager ifølge kilden infektion (30-50 %), prostatasygdom (20-30 %) og kræftsygdom (5-10 %). Stensygdom, skader og sygdom i nyrevævet er mere sjældne årsager. I en del tilfælde finder man ikke nogen årsag.
- Blødning fra skeden: Hos kvinder kan det være svært at afgøre, om blodet kommer fra skeden eller fra urinvejene. Forklaringen kan være menstruation, blødning ved ægløsning, uregelmæssig menstruation eller sygdom i underlivet.
- Urinvejsinfektion: Den hyppigste årsag til blod i urinen, selv om blod ikke er det mest fremtrædende træk. En infektion er som regel ledsaget af svie ved vandladning og hyppig vandladning. Læs mere i blærebetændelse hos kvinder.
- Urinrørskatar: Infektion i urinrøret, som oftest giver generende ubehag ved vandladning, men symptomerne kan også være fraværende.
- Sten i urinvejene: Hyppigst i aldersgruppen 30-50 år, og 80 % af patienterne er mænd. Det er præget af intense, turevise smerter, som kan stråle til ryggen, lysken, pungen eller kønslæberne, ofte med kvalme.
- Forstørret prostata: Ældre mænd kan have en forstørret prostatakirtel, som klemmer på urinrøret, så kraften på urinstrålen aftager. Det kan i nogle tilfælde føre til blødning i urinrøret.
Mere sjældne årsager, som kilden nævner, er skade mod urinrøret eller nyre, nyrebækkenbetændelse, betændelse i nyrevævet (glomerulonefrit), blærekræft, prostatakræft, nyrekræft og svulst i urinleder eller nyrebækken. Ved blærekræft er synligt blod i urinen ifølge kilden det dominerende symptom, og kun få har ubehag ved vandladning. Ved nyrekræft er der sjældent symptomer tidligt i forløbet bortset fra synligt blod og nogle gange flankesmerter.
Hvad kan ligne blod?
Patienthåndbogen skriver, at store mængder rødbeder giver rødfarvning af urinen hos nogle mennesker, og at det kan forveksles med blod i urinen. Intensiv løbetræning kan ifølge kilden give blod i urinen. Det betyder ikke, at du skal lade være med at tale med lægen, hvis du har spist rødbeder. Er du i tvivl, om det er blod, kan lægen teste urinen med en stix-test. Kilden angiver ikke, hvor længe efter rødbeder eller træning urinen bør normaliseres, så det skriver redaktionen ikke noget om.
Er du kvinde, kan du først afklare, om blodet kommer fra skeden
Patienthåndbogen skriver, at kvinder bør prøve at afklare, om blødningen kommer fra skeden eller urinrøret, før de kontakter lægen. Det er ikke altid muligt, men oplysningen er nyttig for lægen. Har du menstruation, eller er du i en periode med uregelmæssige blødninger, kan blodet i toilettet stamme derfra. Læs om uregelmæssig menstruation. Det ændrer ikke ved, at du bør tale med lægen, hvis du er i tvivl.
Hvad spørger lægen om?
Patienthåndbogen nævner, at lægen blandt andet vil vide:
- om du er sikker på, at blodet kommer fra urinen
- hvor længe og hvor ofte du har mærket det
- om du har andre symptomer, for eksempel smerter ved vandladning eller pludselige, turevise smerter, der stråler ned i pungen eller kønslæberne
- om du har problemer med at tømme blæren, og hos mænd hvordan kraften på strålen er
- om du har haft sygdom i nyrer, urinveje eller underliv tidligere, været udsat for skade mod underlivet, flanken eller ryggen de seneste dage, eller for nylig har haft halsbetændelse
- om du har andre sygdomme eller bruger medicin
Du kan forberede dig ved at notere, hvornår du først opdagede blodet, hvor ofte det er sket, og om du har haft feber, smerter eller svie.
Hvilke undersøgelser kan komme på tale?
Lægen vil ifølge kilden undersøge din mave og eventuelt underlivet, hos mænd mærke på prostatakirtlen ved at føle op i endetarmen og mærke på nyrerne for at afklare, om de er ømme. Urinen undersøges med en stix-test, hvor en præpareret papirstrimmel skifter farve, hvis der er blod i urinen, og urinen sendes til dyrkning for bakterier. Lægen vil måske bede om en prøve af din morgenurin. Der kan desuden blive taget blodprøver, og der kan blive tale om CT-skanning eller andre billedundersøgelser som ultralyd. Nogle henvises til undersøgelse hos en specialist eller på sygehus. Kilden angiver ikke, hvem der henvises, og hvor hurtigt, så det skal du få svar på hos lægen.
Mikroskopisk blod: skal det følges op?
Patienthåndbogen skriver, at hvis du har mikroskopisk hæmaturi uden andre symptomer, har det ingen betydning. Kun under 0,1 % af mennesker med mikroskopisk hæmaturi uden andre symptomer har en sygdom. Hvis du får en stix-test, der viser små mængder blod, men ellers har det godt, er det altså ikke nødvendigvis tegn på alvorlig sygdom. Det er lægen, der vurderer, om der er grund til yderligere undersøgelse. Det betyder ikke, at du skal ignorere synligt blod.
Er du kommet igen med blod i urinen efter en infektion?
Patienthåndbogen skriver, at urinvejsinfektion er den hyppigste årsag, og at nogle, der er hyppigt plaget af urinvejsinfektioner, i enkelte tilfælde har fået medicin af lægen, som de kan tage på egen hånd efter lægens vejledning. Hvis du ikke har sådan en aftale, skal du tale med din læge. Hvis blodet vender tilbage, eller hvis det ikke går over, når infektionen er behandlet, bør du kontakte lægen igen. Hvor længe en blærebetændelse varer, kan du læse i hvor længe varer blærebetændelse. Du kan også læse hele artiklen blod i urinen (hæmaturi).
Hvad er ikke verificeret?
Redaktionen har ikke fundet en kilde, der angiver en bestemt tidsfrist for, hvor mange dage du kan vente med at kontakte din læge. Redaktionen har heller ikke undersøgt, hvor hurtigt udredning foregår i praksis, eller hvilke forløbstider der gælder i dit område. Procenttallene for årsager stammer fra Patienthåndbogen og gælder synligt blod i urinen. Siden erstatter ikke en lægelig vurdering. Opdager du blod i urinen, skal du tale med din læge.