Kort svar
Amylase og lipase er enzymer, som især dannes i bugspytkirtlen og hjælper med at fordøje maden. Hvis kirtlen bliver betændt, siver store mængder af dem ud i blodet. Derfor måler lægen dem, når en patient har akutte mavesmerter af uklar årsag, især ved mistanke om akut betændelse i bugspytkirtlen. Lægehåndbogen skriver, at et tal på mere end 3 gange den øvre grænse sammen med et passende sygdomsbillede er et sikkert tegn på akut betændelse. Men forhøjede tal ses også ved galdesten, nyresvigt, blindtarmsbetændelse og andre akutte mavesygdomme, og nogle har forhøjet amylase uden at være syge. Ved stærke smerter i den øvre del af maven skal du søge læge hurtigt.
Hvad er amylase og lipase?
Amylaser er enzymer, som nedbryder stivelse og andre kulhydrater. Lægehåndbogen skriver, at de to vigtigste former i blodet kommer fra bugspytkirtlen og spytkirtlerne. De fleste laboratorier måler derfor den bugspytkirtelspecifikke form. Nogle laboratorier måler desuden den samlede aktivitet.
Lipase er et enzym, som spalter fedt i maden til fedtsyrer, og som spiller en central rolle for optagelsen af fedt. Den største del dannes i bugspytkirtlens celler og en mindre del i mavesæk, tarm og lunger. Kilden fortæller, at koncentrationen i selve kirtlen er 20.000 gange højere end i blodet. Det er netop derfor, at en skade på kirtlen giver et markant tal i blodprøven. Lipase er i familie med enzymer fra muskel og fedtvæv og fra leveren.
Begge analyser tages som en almindelig blodprøve fra en vene, og svaret angives i enheden U/L. Du kan læse mere om blodprøver generelt på siden blodprøver og hvad de måler.
Normalværdier for amylase
Lægehåndbogen angiver disse referenceintervaller i U/L. De kan være lidt forskellige fra laboratorium til laboratorium, afhængigt af målemetode og af den gruppe, man har målt på. Brug altid det interval, der står på dit eget prøvesvar.
Totalt amylase:
- 0 til 1 måned: under 20.
- 1 til 6 måneder: under 40.
- 6 til 12 måneder: under 80.
- 1 til 18 år: under 105.
- Over 18 år: 25 til 120.
Pancreasspecifikt amylase:
- 6 måneder til 3 år: under 30.
- 3 til 9 år: 7 til 36.
- 9 til 18 år: 7 til 45.
- Over 18 år: 10 til 65.
- Gravide fra uge 3 til 42 og de første 2 dage efter fødslen: 13 til 56.
Normalværdier for lipase
Lipase måles kun på få danske laboratorier, fordi amylase primært bruges ved samme mistanke. Lægehåndbogen angiver typiske værdier i U/L: for voksne 13 til 60, for børn på 0 til 12 år under 34 og for unge på 13 til 17 år under 55.
Lipase er ifølge kilden mere specifik for akut betændelse i bugspytkirtlen end amylase, fordi der kun sjældent ses klart forhøjede værdier ved andre tilstande med bughindebetændelse, for eksempel perforeret mavesår eller perforeret blindtarm. Derfor kan lipase bruges som et supplement til amylase. Ved mistanke om kronisk betændelse er værdien af en ekstra prøve ikke stor.
Hvornår måles amylase og lipase?
Lægehåndbogen nævner flere grunde til at måle amylase: akutte mavesmerter af uklar årsag, især ved mistanke om akut pankreatit, monitorering af indlagte patienter med akut betændelse i bugspytkirtlen, kontrol af patienter med kronisk betændelse og patienter med uspecifikke symptomer, der kunne skyldes kræft. Amylase indgår i den indledende udredning hos patienter med symptomer, der er forenelige med alvorlig sygdom, ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger i det diagnostiske pakkeforløb. Ved mistanke om akut betændelse tages prøverne så hurtigt som muligt, og udviklingen følges med daglige prøver, indtil tilstanden er afklaret. Det sker som regel under en indlæggelse.
Hvis du vil læse om selve sygdommen, kan du se siden om akut betændelse i bugspytkirtlen. Mavesmerter beskrives også på siden hvornår skal du til læge med maveondt.
Når tallene er forhøjede
Akut betændelse i bugspytkirtlen
Ved akut pankreatit stiger begge enzymer markant. For lipase skriver Lægehåndbogen, at niveauet er over 3 gange øvre grænse, men ofte meget højere. Stigningen sker inden for 4 til 8 timer efter symptomstart. Maksimum nås efter 1 til 2 døgn og kan være 10 til 50 gange over øvre grænse, og tallet normaliseres gradvist efter 1 til 2 uger. En meget høj lipase er desuden en risikofaktor for et alvorligt forløb med infektion i dødt væv i kirtlen.
For amylase skriver kilden, at værdier mere end 5 gange over øvre grænse, ofte over 10 gange, er et typisk fund. Værdier blot 3 gange over den øvre grænse betragtes som et sikkert tegn, hvis det i øvrigt passer til sygdomsbilledet. Amylase begynder at stige i de første 12 timer efter symptomstart, når et maksimum efter 1 til 3 døgn og falder til normale værdier efter en uge.
To forhold er vigtige at kende. For det første er der ikke en god sammenhæng mellem sygdommens alvorlighed og amylase, så tallet kan ikke bruges til at forudsige forløbet. Vedvarende svært forhøjet amylase 3 til 4 døgn efter symptomstart kan dog tyde på komplikationer. For det andet kan nogle patienter med alkoholbetinget betændelse have næsten normale værdier, især hvis de tidligere har haft anfald. Det betyder, at et normalt tal ikke altid udelukker sygdommen, og lægen vurderer derfor også symptomer og andre fund.
Moderat forhøjede værdier (2 til 5 gange øvre grænse)
Her kan der også være tale om akut betændelse i bugspytkirtlen, men kilden nævner en række andre forklaringer for amylase:
- Sygdomme i spytkirtlerne som betændelse i ørespytkirtlen og spytsten, hvis der måles total amylase.
- Tilstopning af bugspytkirtlens udførselsgang, oftest på grund af galdesten, der sidder ved udmundingen, eller kræft i bugspytkirtlen.
- Akut mave, med eller uden bughindebetændelse, for eksempel et hul på mavesæk eller tolvfingertarm, blindtarmsbetændelse (især hvis den er sprængt), galdevejsbetændelse, tarmslyng og blodprop i tarmens blodkar.
- Nyresvigt.
- Diabetisk ketoacidose, en farlig tilstand ved sukkersyge.
- Kræft i lunge eller æggestok.
Du kan læse om nogle af årsagerne på siderne anfald af galdesten og akut nyresvigt.
Let forhøjede værdier (op til 2 gange øvre grænse)
Her kan alle de ovennævnte tilstande være årsag, men kilden nævner også akut alkoholrus, forhøjet parathyroideahormon (hyperparatyreodisme) og cøliaki. Lipase kan ifølge kilden desuden ses forhøjet ved kronisk betændelse i bugspytkirtlen, især hvis der er afklemning i udførselsgangen, efter en undersøgelse af galde- og bugspytveje (ERCP), ved kræft i bugspytkirtlen og ved nyresvigt, blindtarmsbetændelse, akut galdeblærebetændelse, diabetisk ketoacidose og virusbetinget leverbetændelse.
Vedvarende forhøjet amylase uden symptomer: makroamylase
Hvis amylase er vedvarende forhøjet hos en person uden symptomer, kan det skyldes makroamylase. Det er store komplekser af amylase, oftest fra spytkirtlerne, og antistoffer af typen immunglobulin A eller G. Lægehåndbogen skriver, at tilstanden kan afsløres ved, at amylase i urinen er normal, eller ved en særlig undersøgelse af varianterne og deres størrelse. Det er et eksempel på, at et højt tal ikke altid betyder sygdom.
Når tallene er lave
Lave værdier af amylase ses ifølge Lægehåndbogen hos patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen, kræft i bugspytkirtlen og cystisk fibrose. For lipase nævner kilden cystisk fibrose og udbredt kronisk betændelse i bugspytkirtlen. Enzymerne er der altså ikke nok af, fordi kirtlen ikke fungerer. Læs om en beslægtet tilstand på siden om kronisk betændelse i bugspytkirtlen.
Hvad kan give fejlagtige svar?
For amylase skriver kilden, at der ikke er nogen betydende påvirkning fra hæmoglobin, bilirubin eller fedtstoffer i blodet. Visse lægemidler kan dog give lavere værdier ved nogle metoder, og ved svært forhøjede triglycerider, som ses ved betændelse i bugspytkirtlen, kan der være tekniske problemer, der giver falsk normale værdier. For lipase nævner kilden, at lipid, bilirubin og hæmoglobin kan være årsag til, at prøven ikke udføres, og at medicin og antistoffer kan påvirke. Det er laboratoriets opgave at vurdere, så spørg lægen, hvis svaret ikke passer til dine symptomer.
Prøven holder sig i 1 til 7 døgn ved stuetemperatur, afhængigt af analysen. Du skal ikke gøre noget særligt for at forberede dig, men fortæl lægen om medicin og alkohol (redaktionens eget råd).
Hvornår skal du søge læge?
Disse råd er redaktionens egne tommelfingerregler (redaktionens eget råd):
- Kraftige, vedvarende smerter midt i eller øverst i maven, ofte med kvalme og opkastninger: Kontakt lægevagten eller akutmodtagelsen. Ved meget stærke smerter, feber eller påvirket almentilstand ringes 112.
- Mavesmerter og gulfarvet hud eller øjne: Kontakt læge samme dag. Læs om gulsot hos voksne.
- Mavesmerter efter fed mad og en kendt galdestenssygdom: Kontakt læge, hvis smerterne ikke aftager.
- Forhøjet amylase eller lipase på et prøvesvar, men ingen symptomer: Bed lægen om at vurdere tallet, og spørg, om det kan være makroamylase. Det haster normalt ikke.
Hvad bliver det næste skridt?
Hvis dine symptomer og blodprøver peger på akut betændelse i bugspytkirtlen, bliver du som regel indlagt, og prøverne følges. Lægen kan også tage andre prøver og scanninger for at finde årsagen, for eksempel galdesten eller alkohol. De behandlinger, som gives på sygehuset, står på siden om akut betændelse i bugspytkirtlen. Siden her gengiver ikke doser eller præparater.
Hvis tallene viser noget andet, vil lægen undersøge den underliggende sygdom. Hvis du har symptomer på kræft, kan amylase indgå i den indledende udredning i det diagnostiske pakkeforløb, men enzymtallene alene kan hverken bekræfte eller afvise kræft. Du kan læse mere på siden om kræft i bugspytkirtlen.
Hvad kan du selv gøre?
Disse tips er redaktionens egne og erstatter ikke lægens råd (redaktionens eget råd):
- Skriv ned, hvornår smerterne startede, hvor de sidder, og om de hænger sammen med måltider eller alkohol.
- Tag en liste over din medicin med til lægen.
- Undgå alkohol, hvis du har mavesmerter og venter på svar.
- Vent ikke med at søge hjælp, hvis smerterne er stærke eller bliver værre.
- Fortæl lægen, hvis du tidligere har haft betændelse i bugspytkirtlen eller galdesten.
Hvad er ikke verificeret
Siden bygger på to sider i Lægehåndbogen, om amylase og om lipase, som er læst i fuld tekst bortset fra litteraturlisterne. Kilderne er skrevet til læger og beskriver ikke, hvordan en patient selv kan tolke et svar. Tommelfingerreglerne og tipsene er redaktionens egne og er markeret. Referenceintervallerne er som kilden angiver dem og kan afvige fra dit laboratoriums. Kilden giver ikke tal for, hvor mange der har makroamylase. Siden angiver ingen doser eller præparatnavne. Tal på prøvesvaret tolkes af din læge. Spørg altid lægen, hvis du er i tvivl.