Blodprøver hører til de mest almindelige undersøgelser hos lægen. Her gennemgår vi, hvad Lex.dk og Odense Universitetshospital skriver om, hvad de almindeligste prøver måler, hvordan du forbereder dig, og hvordan du skal forstå svaret. Siden er skrevet af redaktionen og er ikke lægens vurdering af dig. Du kan også læse lægens artikel om anamnese og klinisk undersøgelse, hvor blodprøver er en del af den samlede undersøgelse.
Hvorfor tager man blodprøver?
Lex.dk skriver, at en blodprøve tages for at undersøge en eller flere funktioner i kroppen. Medicinske formål er at stille en diagnose, følge sygdom eller behandling, vurdere forebyggende tiltag og afdække genetiske årsager eller øget risiko. Blodprøver kan også bruges til at påvise bakterier i blodet eller lægemidler, rusmidler og giftstoffer, der er tilført udefra. I sundhedsvæsenet kræver de som hovedregel, at du giver samtykke.
De almindeligste prøver og hvad de måler
- Blodsukker (glukose): bruges blandt andet til hjemmemåling hos personer med diabetes.
- HbA1c: langtidsblodsukker, som kan bruges til at påvise type 2-diabetes.
- Kolesterol: et forhøjet niveau kan give anledning til åreforkalkning. Læs mere i normalt kolesteroltal.
- Triglycerider: fedtstoffer i blodet.
- Hæmoglobin: nævnes som en prøve, der kan analyseres hurtigt, hvor prøven tages. Læs om lav værdi i blodmangel (anæmi).
- CRP: nævnes sammen med hæmoglobin som en prøve, der kan analyseres hurtigt, hvor prøven tages.
- Ferritin: en prøve, der analyseres i blodplasma.
- Hvide blodlegemer (leukocytter): bliver talt i fuldblod.
- Blodgasser og bloddyrkning: iltniveauet og kuldioxid kræver blod fra en pulsåre, mens bloddyrkning påviser bakterier i blodet.
Listen er ikke komplet. Lex.dk giver eksempler, og lægen vælger de prøver, der passer til netop dine symptomer.
Sådan tages prøven
Ifølge Lex.dk tages prøven normalt fra en vene på underarmen eller håndryggen. Til nogle prøver, for eksempel blodsukker, kan et nålestik i fingerspidsen være nok. Prøver fra en vene foretrækkes, fordi de er lettere, billigere og sikrere end prøver fra en pulsåre. De fleste analyser foregår på automatiske analysemaskiner på laboratoriet. Nogle prøver kan analyseres samme sted, som de tages. Det giver hurtigere svar, men svarene er ofte mindre nøjagtige end laboratoriesvar.
Skal du faste?
Lex.dk skriver, at faste er vigtig for nogle prøver, især triglycerider, fordi mad, alkohol og tobaksrøg kan give falsk forhøjede værdier. Der er ingen fælles international definition. For Danmark beskriver Lex.dk som udgangspunkt, at man ikke spiser i mindst otte timer, ikke drikker alkohol i 24 timer, ikke ryger eller drikker te eller kaffe om morgenen og ikke motionerer lige før. Man må gerne drikke vand indtil en time før prøven. Fastende prøver tages oftest om morgenen.
Reglerne er ikke ens overalt. Odense Universitetshospital bruger fra 11. september 2023 en definition, hvor man ikke må indtage mad eller drikke fra klokken 20.00 og indtil prøvetagningen. Dog er almindeligt vand tilladt indtil en time før. Spørg den, der bestiller prøven, hvilken regel der gælder for dig.
Sådan skal du forstå svaret
Lex.dk understreger, at svarene bør tolkes af læge eller kvalificeret sundhedspersonale i sammenhæng med din sygehistorie og andre fund. Et referenceinterval er ikke det samme som normalværdier. Det angiver, hvor 95 procent af raske personer ligger, og det kan variere med køn, alder og analysemetode. Resultater kan også variere med, om du sad eller lå, og om du var fysisk aktiv kort før. Nogle prøver skal tages på bestemte tidspunkter.
Hvornår skal du kontakte lægen?
- Hvis du har fået et svar, du er i tvivl om. Lad lægen vurdere det i forhold til dine symptomer og din sygehistorie.
- Hvis du har symptomer, du er bekymret for. Det er lægen, der vælger, hvilke prøver der er relevante.
- Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forberede dig, så spørg ved bestillingen.
Uden for lægens åbningstid kan du ringe til lægevagten. Nummeret afhænger af, hvor du bor. Ved akut, alvorlig sygdom ringer du 112.