Anamnesen giver ofte et godt fingerpeg om sygdommen – og den initiale kliniske diagnose viser sig ofte at holde stik.
En grundig anamnese er derfor vigtig, både til diagnose og klarlægning af risikofaktorer.
Symptombeskrivelsen er også vigtig i overvejelsen af differentialdiagnostiske muligheder.
Aktuelle symptomer:
- Smerter; udløsende faktorer, lindrende faktorer, karakteristik af smerter (stikkende, trykkende, jagende), lokalisation, hyppighed, varighed, kommer symptomerne altid ved samme belastningsniveau
- Dyspnø; under belastning, i hvile, i liggende tilstand kaldet ortopnø
- Hjertebanken eller arytmi; konstant, i hvile eller under belastning, anfaldsvis, varighed, faktorer som udløser eller medfører ophør af hjertebanken, fornemmelse af ekstraslag eller et oversprunget slag
- Besvimelse, sortnen for øjnene (grey-out); har der været en besvimelse – var den observeret, varighed, slog patienten sig ved besvimelsen, hyppighed af anfald, udløsende faktorer
- Hævede ben; uni- eller bilateralt, om dagen, – om natten, svinder de om natten
- Sammenfald af symptomer; ofte har patienten flere symptomer samtidigt
Tidligere sygdom:
- Kendt hjertesygdom
- Diabetes
- Nyresygdom
- Lungesygdom
- Neurologiske sygdomme
- Åreforsnævring i benene (claudicatio intermittens )
- Andre sygdomme eller tilstande
Disponerende faktorer:
- Familiær forekomst af hjertesygdom – specielt iskæmiske manifestationer hos personer under 50 år
- Rygning
- Fysisk aktivitet
- Alkohol, kaffe
Klinisk undersøgelse, især mhp hjertesygdom
- BT
- Almen tilstand
- Dyspnø i hvile eller ved anstrengelse
- Cyanose
- Halsvenestase
- Hjertestetoskopi
- Lungestetoskopi
- Hepatomegali
- Perifere pulse
- Ankel- og lægødemer
Undersøgelser
- Højde og vægt
- Øvrige undersøgelser afhænger af den kliniske mistanke
- Blodprøver vil som oftest omfatte hæmoglobin, creatinin, Na, K, thyreoideastatus, pglucose, lipider (triglycerid, total cholesterol, LDL og HDL)
Hjertestetoskopi
Denne undersøgelse var tidligere helt central i vurderingen af en hjertepatient. I dag bruges stetoskopi især til at vække mistanke om betydende hjerteklapsygdom – som derefter – snarest – bør undersøges med ekkokardiografi.
De almindeligste mislyde er:
Systolisk mislyd
- Fysiologisk mislyd, dvs tilfældig og uden betydning, høres ikke mindst hos personer med stort minutvolumen f.eks. gravide – og hos slanke; sjældent kraftig – mest tydelig i IC2 sin
- Aortaklapsclerose – og stenose. Kraftig blæsende mislyd – i reglen antages at hvis 2. hjertelyd mangler – så skyldes det at aortaklappen er stenotisk – dette er dog ikke en sikker måde at afgøre det på. Høres bedst i IC 2 dxt og IC3 sin
- Mitralinsufficiens, kan være kraftig – høres bedst over mitralklappen, dvs i venstre fjerde intercostalrum
Diastolisk mislyd – altid patologisk
- Aortainsufficiens, høres langs venstre sternalrand – diastoliske mislyde er næsten aldrig så kraftige som systoliske
- Mitralstenose, svag mislyd som næsten kun kan høres med patienten i venstre sideleje.
Ved mislyde hvor årsagen ikke er afklaret – skal udføres ekkokardiografi.
Redaktionens tilføjelser
Redaktionen, 8. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Note om lægens tekst: Spørgsmålene herunder bygger på lægens egen gennemgang af anamnese og undersøgelse.
Læs også: kardiologiske undersøgelsesmetoder, hjerteklapsygdomme, andre årsager til brystsmerter og åndenød.
Hvad betyder anamnese?
Anamnese betyder sygehistorie. Det er oplysninger om sygdomsforløbet, som bygger på det, du selv fortæller, og på oplysninger fra andre. Den står i modsætning til lægens egne undersøgelser. Ordet kommer fra græsk anamnesis, som betyder at huske (Lex).
Hvordan optages den?
Sygehistorien optages mere eller mindre under lægens styring. Den skrives typisk ned efter et fast skema, som er forskelligt i almen praksis og på sygehusafdelinger (Lex).
Hvorfor er samtalen så vigtig ved brystsmerter?
Lægen vil have dig til at beskrive smerterne godt, fordi de typiske kendetegn ved hver årsag hjælper med at skelne mellem dem. I de fleste tilfælde kan diagnosen stilles ud fra samtalen og enkle undersøgelser af hjerte, lunger, brystkasse og mave. Ved mistanke om hjertekrampe eller hjerteanfald tages et hjertediagram (EKG). Yderligere undersøgelser er i de allerfleste tilfælde ikke nødvendige (Patienthåndbogen).
Hvornår skal du handle?
Ring 112, hvis brystsmerter opstår akut og ikke går over inden for 15 minutter i hvile. Overvej også 112 ved svære smerter midt i brystet, der stråler til venstre arm, kæbe eller hals. Kontakt egen læge, hvis smerterne kommer og går, men bliver hyppigere eller opstår ved mindre anstrengelse end før (Patienthåndbogen). Se også brystsmerter og kardiologiske undersøgelsesmetoder.
Spørgsmål og svar
Hvad er en mislyd ved hjertet?
En lyd mellem de to normale hjertelyde, som lægen kan høre med stetoskopet. Den skyldes hurtigt eller uroligt blodflow, ofte ved en hjerteklap.
Er en mislyd ved hjertet farlig?
Ofte ikke. Mange voksne med mislyd er raske, fx ved feber, graviditet eller blodmangel. En mislyd kan dog også skyldes en hjerteklapsygdom som forsnævret aortaklap eller utæt mitralklap.
Hvordan undersøges en mislyd?
Den vigtigste undersøgelse er ultralyd af hjertet (ekkokardiografi), som viser, hvordan hjerteklapperne og hjertemusklen fungerer.
Hvilke blodprøver tages ved mistanke om hjertesygdom?
Typisk blodprocent, nyretal, salte, stofskifte, blodsukker og kolesterol. Ved mistanke om blodprop i hjertet måles desuden særlige hjertetal (troponin) på sygehuset.
Hvad er anamnese, og hvorfor er den vigtig?
Anamnese er lægens samtale om din sygehistorie. Lægen skriver, at den giver et godt fingerpeg om sygdommen, og at den første kliniske diagnose ofte holder stik. En grundig anamnese er vigtig både for diagnosen og for at kortlægge risikofaktorer.
Hvad spørger lægen om ved mistanke om hjertesygdom?
Lægen spørger til symptomer som smerter (hvad udløser og lindrer dem, hvor de sidder, hvor ofte og hvor længe), åndenød, hjertebanken, besvimelse og hævede ben. Dertil kommer tidligere sygdomme som diabetes, nyre- og lungesygdom, og forhold som hjertesygdom i familien, rygning, motion, alkohol og kaffe.
Hvad undersøger lægen ved den kliniske undersøgelse?
Lægen skriver, at undersøgelsen blandt andet omfatter blodtryk, almen tilstand, tegn på åndenød og blålig hud, lytning til hjerte og lunger med stetoskop, perifere pulse (puls ude i armene og benene) og tegn på væske i ankler og lægge. Derefter måles højde og vægt, og blodprøver tages.
Hvad betyder anamnese?
Anamnese er sygehistorien: oplysninger om sygdomsforløbet, som bygger på det, den syge selv fortæller, og på oplysninger fra andre. Ordet kommer fra græsk og betyder at huske (Lex).
Hvad er forskellen på anamnese og undersøgelse?
Anamnesen bygger på det, du fortæller. Lægens egne undersøgelser er noget andet og supplerer den (Lex).
Kilder