Anamnese og klinisk undersøgelse

Anamnese og klinisk undersøgelse

Anamnesen giver ofte et godt fingerpeg om sygdommen – og den initiale kliniske diagnose viser sig ofte at holde stik.

En grundig anamnese er derfor vigtig, både til diagnose og klarlægning af risikofaktorer.

Symptombeskrivelsen er også vigtig i overvejelsen af differentialdiagnostiske muligheder.

Aktuelle symptomer: 

  • Smerter; udløsende faktorer, lindrende faktorer, karakteristik af smerter (stikkende, trykkende, jagende), lokalisation, hyppighed, varighed, kommer symptomerne altid ved samme belastningsniveau 
  • Dyspnø; under belasting, i hvile, i liggende tilstand kaldet ortopnø 
  • Hjertebanken eller arytmi; konstant, i hvile eller under belastning, anfaldsvis, varighed, faktorer som udløser eller medfører ophør af hjertebanken, fornemmelse af ekstraslag eller et oversprunget slag 
  • Besvimelse, sortnen for øjnene (grey-out); har der været en besvimelse – var den observeret, varighed, slog patienten sig ved besvimelsen, hyppighed af anfald, udløsende faktorer 
  • Hævede ben; uni- eller bilateralt, om dagen, – om natten, svinder de om natten 
  • Sammenfald af symptomer; ofte har patienten flere symptomer samtidigt

Tidligere sygdom:

  • Kendt hjertesygdom 
  • Diabetes 
  • Nyresygdom 
  • Lungesygdom 
  • Neurologiske sygdomme 
  • Åreforsnævring i benene (claudicatio intermittens )
  • Andre sygdomme eller tilstande

Disponerende faktorer:

  • Familiær forekomst af hjertesygdom – specielt iskæmiske manifestationer hos personer under 50 år 
  • Rygning
  • Fysik aktivitet 
  • Alkohol, kaffe


Klinisk undersøgelse, især mhp hjertesygdom

  • BT 
  • Almen tilstand 
  • Dyspnø i hvile eller ved anstrengelse 
  • Cyanose 
  • Halsvenestase 
  • Hjertestetoskopi
  • Lungestetoskopi 
  • Hepatomegali 
  • Perifere pulse 
  • Ankel- og lægødemer

Undersøgelser

  • Højde og vægt 
  • Øvrige undersøgelser afhænger af den kliniske mistanke 
  • Blodprøver vil som oftest omfatte hæmoglobin, creatinin, Na, K, thyreoideastatus, pglucose, lipider (triglycerid, total cholesterol, LDL og HDL)

Hjertestetoskopi

Denne undersøgelse var tidligere helt central i vurderingen af en hjertepatient. I dag bruges stetoskopi især til at vække mistanke om betydende hjerteklapsygdom – som derefter – snarest – bør undersøges med ekkokardiografi.
De almindeligste mislyde er:

Systolisk mislyd 

  • Fysiologisk mislyd, dvs tilfældig og uden betydning, høres ikke mindst hos personer med stort minutvolumen f.eks. fravide – og hos slanke; sjældent kraftig – mest tydelig i IC2 sin 
  • Aortaklapsclerose – og stenose. Kraftig blæsende mislyd – i reglen antages at hvis 2. hjertelyd mangler – så skyldes det at aortaklappen er stenotisk – dette er dog ikke en sikker måde at afgøre det på. Høres bedst i IC 2 dxt og IC3 sin 
  • Mitralinsufficiens, kan være kraftig – høres bedst over mitralklappen, dvs i venstre fjerde intercostalrum

Diastolisk mislyd – altid patologisk

  • Aortainsufficiens, høres langs venstre sternarand – diastoliske mislyde er næsten aldrig så kraftige som systoliske 
  • Mitralstenose, svag mislyd som næsten kun kan høres med patienten i venstre sideleje.

Ved mislyde hvor årsagen ikke er afklaret – skal udføres ekkokardiografi.

 

 

 

Øvrige artikler i kapitel